Savnet af en ven.

For et par år siden, havde jeg en smadder god ven. Vi blev lidt kærsteragtig, og vi skilles på en enorm træls måde, da jeg var langt nede med deprission og kunne ikke leve op til hvad han forventede af mig, eller hvad jeg troede han forventede. Han hjalp mig gennem en lang og meget svær periode, hvorefter jeg kold blot vendte ham ryggen. Jeg har rigtig dårlig samvittighed over min måde at behandle ham på, og jeg ville ønske der var en måde hvorpå jeg kunne udtrygge mine tanker omkring dét. men hvordan? og burde jeg gøre det❓det er en meget lang historie, men hvordan ville i mon reagere hvis en der pludselig skrev til jer som havde været rigtig led mod jer? godt nok pga sygdom, men kunne havde tacklet det anderledes.
Jeg savner ham, bare at snakke med ham i ny og næ, men hvad nu hvis han virkelig ikke vil høre fra mig? Vi er ofte online på msn på samme tid, men han skriver ikke og jeg kan ik få mig selv til at skrive til ham.
er der nogen af jer der har et godt råd?
mange hilsner fra lillemig

Hvis du er over 20 så stands dit "lille" og bliv så voksen, at når du har indset du har kvajet dig, så er du stor nok til at tage kontakten og få redt trådende ud.
- Det har endnu aldrig været en plausibel undskyldnig at være en røv med ører fordi man er syg, men vi kan alle kvaje os. Modenheden slår igennem, når vi forsøger at rette tidligere tiders synder.
- Julen er en perfekt anledning.

at det kunne være mig som du efterlyser. Det er det nu ikke, men jeg har prøvet at blive vendt ryggen på samme uforklarlige og kolde måde.
Det er meget svært at blive forladt af en ven(inde) som man har haft et meget nært forhold til og altid har hjulpet og støttet gennem mange år, i mit tilfælde tæt på 20 år, kunnet snakke om alt og bare have det trygt og sjovt sammen.
Jeg har kontakt med noget af hendes familie og ved at hun har det skidt, men jeg har ikke lysten til at genoptage kontakten for at skulle løse problemerne en gang til. Og dog alligevel, men jeg er bare bange for at blive for involveret i det, bange for at den nærhed som vi havde skal genopstå, for så igen at blive vendt ryggen og stå med den store smerte og det store savn som hun efterlod.
Jeg ved at hun gerne vil kontakte mig, men at hun er bange for at jeg siger nej til hende. Hvis hun virkeligt var interesseret i at genoptage venskabet kan jeg simpelthen ikke sige nej, det har vi alligevel haft for mange gode timer, nej år til.
Men udspillet skal komme fra den anden side, altså i dit tilfælde din, og der er ikke noget at miste, venskabet er i øjeblikket væk, men der er alt at vinde når bare du husker på at det muligvis ikke vil lykkes.
Prøv alligevel om der kan skabes kontakt, både for din egen skyld men også for din savnede vens skyld, det kunne jo godt være at han havde de samme tanker.
Held og lykke med det hvis du prøver. (Det skal du)

skrive til ham. Nok kan du ikke vide hvordan han vil reagere, men det er vigtigt for dig selv, du fortæller ham at du fortryder, du behandlede ham så dårligt, som du gjorde. Og måske forstår han dig, når du skriver du er ked af det, og at du ikke var dig selv dengang. Hvis han ikke er interesseret i at høre fra dig og ikke svarer dig - har du prøvet at gøre det godt igen, og du har prøvet at løse op for forbindelsen.
Måske går han selv og længes efter at I igen er venner.

Nu er det altså sådan at vi mænd ikke sidder og venter og venter, vi snupper bare en anden. Du er et ovetstået kapitel og tilmed med depressioner, det kan du ikke byde en frisk ung mand.......næ du, send ham et sødt julekort hvor du takker ham for personlig support og støtte, da du var aller længst nede.
Måske sender så også et kort til dig, hvis han vil have mere med dig at gøre så skal han nok sige til. Så forklaringen på hvorfor han ikke kontakter dig.... er sikkert at han ikke vil have dig tror du ikke ?
Han fortjener ikke mere paranoia end han allerede har været udsat for........
God jul til dig - jeg håber dit nye år bliver bedre.

Det er savnet af en rigtig god og meget nær ven som det handler om.
At miste en kæreste det er hvad det er, men at miste en person som man har et meget tæt venskab med (uanset om der er sex eller ej) det er meget hårdt, og det er vist det som der tales om.
Man venter og venter ikke på venner, de er der bare uanset hvad. Det er savnet som er svært.
Jeg får vist ikke udtrykt min mening rigtigt, håber du forstår aligevel.
Og selvfølgelig - God jul -