Schlüter var den bedste statsminister
Schlüter var økonomisk set den bedste statsminister, vi hidtil har haft. Han førte som den eneste af de seneste tre statsministre (Schlüter, Nyrup og Fogh) en kontraktiv finanspolitik, der har en række gunstige effekter på økonomien. Nyrup og Fogh førte ekspansiv finanspolitik, selv om det foregik under en højkonjunktur, hvilket ikke anbefales af den største økonom gennem tiderne, John Maynard Keynes.
Via nedenstående gennemgang ses det tydeligt, at kontraktiv finanspolitik har en række negative effekter i begyndelsen, som senere bliver vendt til positive:
Ekspansiv finanspolitik gennem skattelettelser:
1. Skatten sænkes.
2. Husholdningerne får et større rådighedsbeløb.
3. Efterspørgslen øges gennem husholdningernes øgede forbrug, mens den del, der opspares, ikke øger efterspørgslen.
4. Virksomhedernes produktion øges, da der er større efterspørgsel.
5. Lavere arbejdsløshed, da virksomhederne får brug for flere ansatte til den større produktion.
6. Importen stiger, da danskerne har flere penge og dermed efterspørger flere varer fra udlandet, hvilket forværrer betalingsbalancen.
7. Husholdningerne får et endnu højere rådighedsbeløb, da flere arbejdspladser giver en højere samlet indkomst.
8. Den lave arbejdsløshed gør, at de offentlige udgifter til dagpenge og kontanthjælp bliver lavere.
9. Lav arbejdsløshed giver tendens til højere lønpres, fordi udbuddet af jobs er højt, og at man derfor kan skifte job, hvis man ikke får højere løn.
10. Højere lønninger gør danske varer dyrere at producere.
11. Inflation stiger, fordi lønnen og priserne på danske varer og tjenester stiger.
12. Det forværrer konkurrenceevnen i forhold til udlandet.
13. Eksporten mindskes pga. de relativt dyre priser, og danskerne importerer flere af de relativt billigere udenlandske varer, hvilket forværrer betalingsbalancen yderligere.
14. Mindsket eksport giver mindre dansk produktion.
15. Arbejdsløsheden stiger.
Kontraktiv finanspolitik gennem højere skat:
1. Skatten hæves.
2. Husholdningerne får et mindre beløb til rådighed.
3. Efterspørgslen dæmpes gennem husholdningernes formindskede forbrug.
4. Virksomhedernes produktion mindskes, da der er mindre efterspørgsel.
5. Øget arbejdsløshed, da virksomhederne får brug for færre ansatte til den mindre produktion.
6. Importen falder, da danskerne har færre penge og dermed efterspørger færre varer fra udlandet, hvilket forbedrer betalingsbalancen.
7. Husholdningerne får endnu lavere rådighedsbeløb, da øget arbejdsløshed giver en lavere samlet indkomst.
8. Øget arbejdsløshed gør, at de offentlige udgifter til dagpenge og kontanthjælp øges. Disse kaldes automatiske stabilisatorer og mildner konjunkturnedgangen, da de fastholder lidt af husholdningernes efterspørgsel i forhold til, hvis arbejdsløse slet ikke fik noget.
9. Høj arbejdsløshed giver tendens til lavere lønpres eller direkte lønnedgang, fordi der fyres, og fordi udbuddet af andre jobs er lavt.
10. Relativt lavere lønninger i forhold til udlandet gør danske varer og tjenester billigere.
11. Inflationen falder, da lønniveauet og priserne ikke stiger så voldsomt.
12. Det forbedrer konkurrenceevnen i forhold til udlandet.
13. Eksporten øges pga. de relativt billige priser, og danskerne importerer færre af de relativt dyre udenlandske varer, hvilket forbedrer betalingsbalancen yderligere.
14. Øget eksport giver højere dansk produktion.
15. Arbejdsløsheden falder.
Via nedenstående gennemgang ses det tydeligt, at kontraktiv finanspolitik har en række negative effekter i begyndelsen, som senere bliver vendt til positive:
Ekspansiv finanspolitik gennem skattelettelser:
1. Skatten sænkes.
2. Husholdningerne får et større rådighedsbeløb.
3. Efterspørgslen øges gennem husholdningernes øgede forbrug, mens den del, der opspares, ikke øger efterspørgslen.
4. Virksomhedernes produktion øges, da der er større efterspørgsel.
5. Lavere arbejdsløshed, da virksomhederne får brug for flere ansatte til den større produktion.
6. Importen stiger, da danskerne har flere penge og dermed efterspørger flere varer fra udlandet, hvilket forværrer betalingsbalancen.
7. Husholdningerne får et endnu højere rådighedsbeløb, da flere arbejdspladser giver en højere samlet indkomst.
8. Den lave arbejdsløshed gør, at de offentlige udgifter til dagpenge og kontanthjælp bliver lavere.
9. Lav arbejdsløshed giver tendens til højere lønpres, fordi udbuddet af jobs er højt, og at man derfor kan skifte job, hvis man ikke får højere løn.
10. Højere lønninger gør danske varer dyrere at producere.
11. Inflation stiger, fordi lønnen og priserne på danske varer og tjenester stiger.
12. Det forværrer konkurrenceevnen i forhold til udlandet.
13. Eksporten mindskes pga. de relativt dyre priser, og danskerne importerer flere af de relativt billigere udenlandske varer, hvilket forværrer betalingsbalancen yderligere.
14. Mindsket eksport giver mindre dansk produktion.
15. Arbejdsløsheden stiger.
Kontraktiv finanspolitik gennem højere skat:
1. Skatten hæves.
2. Husholdningerne får et mindre beløb til rådighed.
3. Efterspørgslen dæmpes gennem husholdningernes formindskede forbrug.
4. Virksomhedernes produktion mindskes, da der er mindre efterspørgsel.
5. Øget arbejdsløshed, da virksomhederne får brug for færre ansatte til den mindre produktion.
6. Importen falder, da danskerne har færre penge og dermed efterspørger færre varer fra udlandet, hvilket forbedrer betalingsbalancen.
7. Husholdningerne får endnu lavere rådighedsbeløb, da øget arbejdsløshed giver en lavere samlet indkomst.
8. Øget arbejdsløshed gør, at de offentlige udgifter til dagpenge og kontanthjælp øges. Disse kaldes automatiske stabilisatorer og mildner konjunkturnedgangen, da de fastholder lidt af husholdningernes efterspørgsel i forhold til, hvis arbejdsløse slet ikke fik noget.
9. Høj arbejdsløshed giver tendens til lavere lønpres eller direkte lønnedgang, fordi der fyres, og fordi udbuddet af andre jobs er lavt.
10. Relativt lavere lønninger i forhold til udlandet gør danske varer og tjenester billigere.
11. Inflationen falder, da lønniveauet og priserne ikke stiger så voldsomt.
12. Det forbedrer konkurrenceevnen i forhold til udlandet.
13. Eksporten øges pga. de relativt billige priser, og danskerne importerer færre af de relativt dyre udenlandske varer, hvilket forbedrer betalingsbalancen yderligere.
14. Øget eksport giver højere dansk produktion.
15. Arbejdsløsheden falder.