8tilføjet af

Et råb om hjælp!

Jeg har en projektuge der nærmer sig med hæftige skridt. Og derfor kommer jeg med et råb om hjælp. Det er ikke just et debat oplæg, men jeg håber nogle vil svare mig alligevel.
Klassens overemne er Et Godt Liv?, mens vores/min gruppes delemne er Anbragte børn uden for hjemmet, med udgangspunkt i børnehjem og plejefamilier. Derfor leder jeg efter nogen der kan fortælle om livet på et børnehjem indenfor de sidste 5-10 år eller en der bor i en plejefamilie. Hvis nogen kan hjælpe os, ville det være os en stor hjælp.
Hvis/når nogen kontakter os, skal det naturligvis være frit om man vil nævnes ved navn eller være anonym.
På forhånd tak for hjælpen.
Anne, Grønvangskolen, 6600 Vejen
tilføjet af

Hmm....Måske et lille twist

I kunne måske komme ind på børn, der er anbragt udenfor hjemmet på en anden måde. F.eks børn, hvis forældre er flygtet til DK (eller andre lande)?! På denne måde blev disse børn jo også fjernet fra deres hjem, men har deres familie endnu......Hvis det er noget I kan bruge, må I da lige skrive igen!
tilføjet af

børn fra børnehjem

Hej jeg ville bare lige fortælle at jeg har en bror som har været på børnehjem men han er 54 i dag og derefter blev han adopteret af en familie i jylland og jerg kan fortælle at han har ikke haft det sjovt han blev faktisk meget dårlig behandlet lukket inde i et skab feks. og mange andre ting. kan kun sige det er en dårlig ting.

hilsen slaskedukke
tilføjet af

Hej.

Jeg blev anbreagt på børnehjem da jeg var 3 år, og kom først derfra da jeg var 14.
I kan maile til mig på fitnesswoman@sol.dk
Der kan i stille jeres spørgsmål, så skal jeg besvare dem så hurtigt som muligt.
Kram
tilføjet af

Hjæææælp - magtesløshed og frustration

Hej. Jeg ønsker blot at komme af med mine frustrationer der netop omhandler "alternativet" børnehjem !! Jeg er mor til to dejlige piger, hvoraf den ene besidder et sind der vil få de fleste "tilskuere" til at korse sig. Jeg elsker min datter og vil forsøge at gøre alt for hende. Har gjort alt - men intet hjælper desværre på hendes opfattelse af hvad man må/kan når man er 11 år. Især hvad man selv må bestemme når man er 11 år. "Ude" er hun en vellidt og velfungerende pige med masser af lyst til at LEGE. Intet kommer i hendes verden forud for det at have det sjovt med vennerne, lege og nyde. Den del der hedder at yde (incl. lektier)er en tilbagevendende kamp. Alt hvad der bliver sagt nej til, bliver vendt til en kamp. En kamp der er utrolig og umulig at beskrive på skrift.... Men jeg "leder" efter et alternativ for Lola Jensen !!! En eller nogen der kan hjælpe mig, da det jeg ønsker mindst i verden er at "give slip" på min datter. At "overlade" hende til et børnehjem !!! Men måske er det løsningen. For mig som mor, vil det det værste man kan "byde" det barn man elsker så højt og vil gøre alt for. Men vil ikke alle børn elskes og ha' et godt liv med deres forældre ???
Den triste og frustrerede mor
tilføjet af

HEY!

Din datter er ved at give slip på dig.
Hun er godt på vej ind i puberteten, og det er NU du skal stille skarpt på din rolle som MOR, og verdens tryggeste favn. Du skal holde fast i grænser, regler og konsekvens - Og blive ved med at fortælle hende, at hun er elsket, overalt på jorden. At hun er det smukkeste væsen, du nogensinde har mødt.
Tøsen er snot forvirret - Hendes krop begynder at reagere underligt, det vokser og spirer i hende, og hun søger grænser og oplysning.
Det er lige præcis NU, at du IKKE må gi´ op - Det er NU alt det "sjove" begynder.
Du er den, som kan ligge en solid grobund for din datters fremtid, hendes livsværdier, og medmenneskelighed.
Du skal holde fast, og følge hende, supplere hende, og råde, når hun har brug for dig - For hun FÅR brug for dig. Lige nu er hun en furie, en skændsel, og et afskyeligt pigebarn. Men hun er sin mors datter - Indtil videre - Og din kærlighed og forståelse for hendes frustrationer, vil gavne hende mere end noget andet.
Sørg for at være der for hende, og vær den stærke, kloge og urokkelige MOR.
Held og lykke - Fra een som står med jordens smukeste teenager selv ;o)
tilføjet af

11 år...

..Til dem som undrer sig over, at en 11-årig bliver benævnt som teenager....
Men i dagens Danmark, bliver vores unger meget hurtigere "voksne" i forhold til for bare 15 år siden.... Se bare på alle de ydre påvirkninger, de dagligt bliver udsat for...
Tiderne ændrer sig, ligeså gør vores børn - Og det kan godt være usandsynlig svært at fatte, især fordi vi "voksne", ofte har endnu sværere ved at følge med...
tilføjet af

Tak

Hej Ullala. Tusind tak for din opbakning og tanker. Men tro mig, alle de følelser har jeg været igennem og har dem stadig.... Anyway, jeg vender tilbage når overskuddet er til det *S*
tilføjet af

Anbragt...

Hej... jeg er en 14 årig dreng der har været anbragt siden jeg var 4 år, i kan skrive til min mail hvis i vil vide noget om hvordan livet på børnehjem og institutioner foregår eller hvis i har andre form for spg...
Mail:: marc_mccawley@sol.dk
Hilsen Marc
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.