SITUATIONSfornemmelse???
SITUATIONSFORNEMMELSE!!!
Er det så svært et ord???
Jeg sidder på kontor med 5 andre her på min arbejdsplads og to af dem - begge middelaldrende damer - har INGEN - som i absolut INGEN - situationsfornemmelse! Intet, er der.
Den ene skal HVER morgen fortælle os om, hvad hendes søn havde på af tøj i børnehaven, at han ikke ville i bad i aftes, at smøret er blevet for dyrt i fakta og at hendes kunder er dumme i hovederne! Hver gang hun har lagt røret på (vi snakker en del i telefon i vores jobs hver dag) skal vi alle sammen høre om hvem det var og hvad der blev sagt! Det er til at blive idiot over!
Den anden skal KONSTANT sidde og brokke sig over alt og alle! Der er INGEN der gør noget rigtig efter hendes hoved, og hun har samme mani med at "indvie" os i hendes telefonsamtaler når røret er lagt på + hun tit ikke kan finde ud af opgaverne i systemet og derfor spørger om hjælp (hvilket er fair nok) men hvis man så umiddelbart ikke kan hjælpe hende og hun selv sidder og roder videre og hun finder ud af det, skal ALLE høre om det! "Seeeee hvad jeg store geni har fundet ud af"... Også selvom det måske er ting, man udemærket godt vidste, men som HUN bare ikke havde fattet en dyt af endnu!
Når man så samtidig har så rygende travlt, at det nærmest oser ud af ørerne på en, og de samtidig sender al deres "støj" ud i lokalet, så er det tæt på at jeg eksploderer!! For satan da, jeg fatter ikke hvordan man kan have så lidt situationsfornemmelse?? Jeg har, siden jeg mødte i morges, været begravet i problemer - hvilket er en del af mit job, og det har jeg det fint med - og det har selvfølgelig gjort, at jeg styrter en del rundt, taler meget i telefon og med al tydelighed viser, at det brænder lidt på herovre hos mig i dag.. DE FATTER INTET!!! De skal stadig læsse alt deres lort af!!!
Er den dér situationsfornemmelse - hvilken falder mig ganske naturlig - virkelig SÅ svær???
SÅ fik jeg vist raset ud!!
/Klokken
Er det så svært et ord???
Jeg sidder på kontor med 5 andre her på min arbejdsplads og to af dem - begge middelaldrende damer - har INGEN - som i absolut INGEN - situationsfornemmelse! Intet, er der.
Den ene skal HVER morgen fortælle os om, hvad hendes søn havde på af tøj i børnehaven, at han ikke ville i bad i aftes, at smøret er blevet for dyrt i fakta og at hendes kunder er dumme i hovederne! Hver gang hun har lagt røret på (vi snakker en del i telefon i vores jobs hver dag) skal vi alle sammen høre om hvem det var og hvad der blev sagt! Det er til at blive idiot over!
Den anden skal KONSTANT sidde og brokke sig over alt og alle! Der er INGEN der gør noget rigtig efter hendes hoved, og hun har samme mani med at "indvie" os i hendes telefonsamtaler når røret er lagt på + hun tit ikke kan finde ud af opgaverne i systemet og derfor spørger om hjælp (hvilket er fair nok) men hvis man så umiddelbart ikke kan hjælpe hende og hun selv sidder og roder videre og hun finder ud af det, skal ALLE høre om det! "Seeeee hvad jeg store geni har fundet ud af"... Også selvom det måske er ting, man udemærket godt vidste, men som HUN bare ikke havde fattet en dyt af endnu!
Når man så samtidig har så rygende travlt, at det nærmest oser ud af ørerne på en, og de samtidig sender al deres "støj" ud i lokalet, så er det tæt på at jeg eksploderer!! For satan da, jeg fatter ikke hvordan man kan have så lidt situationsfornemmelse?? Jeg har, siden jeg mødte i morges, været begravet i problemer - hvilket er en del af mit job, og det har jeg det fint med - og det har selvfølgelig gjort, at jeg styrter en del rundt, taler meget i telefon og med al tydelighed viser, at det brænder lidt på herovre hos mig i dag.. DE FATTER INTET!!! De skal stadig læsse alt deres lort af!!!
Er den dér situationsfornemmelse - hvilken falder mig ganske naturlig - virkelig SÅ svær???
SÅ fik jeg vist raset ud!!
/Klokken