Hej igen!
Jamen hvis du virkelig seriøst mener at du kunne tænke dig at prøve på din egen krop, hvad det her drejer sig om, er der da heller ingen der har ret til at forbyde dig at gøre det.
Os der har været igennem møllen, og har særdeles bitre erfaringer dermed, kan kun advare og fortælle om vores egne oplevelser.
Jeg henviser til Jeff Jacobsens artikler fordi han har gået virkelig i dybden med at efterkontrollere Hubbards påstande, og den videnskabelige værdi deraf.
Derved er han kommet frem til den konklusion, at Hubbard ganske enkelt stjal størstedelen af sine ideer fra andre, og hans teorier blev aldrig efterkontrolleret på behørig videnskabelig basis. Alle hans påstande om fortræffelighederne ved Dianetics er grebet ud af luften.
Men derfor kunne teorierne jo da alligevel være gode nok, siger du så!
Tjah, som sagt har jeg prøvet dem, og jeg har set/kendt adskillige som har prøvet dem, og min mening om dem er at de i bedste fald er harmløse. Det er da en velkendt sandhed at det løser op at snakke med et andet menneske om sine problemer, så på den vis er disse teorier vel omtrent ligeså gode som så meget andet a la kognitiv terapi etc.
Til at begynde med ihvertfald!
Men prøv lige at læse denne historie af L. Ron Hubbard.
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=12&conference=201&posting=289344
Når man er kommet tilstrækkelig langt i $cn's system tror man i ramme alvor at ovenstående er sandt, efterkontrolleret på bedste videnskabelige vis af den geniale videnskabsmand L. Ron Hubbard!
Videnskabelighed går ud på, at de hypoteser/teorier, man fremsætter, kan efterprøves af alle under de samme omstændigheder over alt i verden, og kan de ikke det, så er de hermed falsificeret. Man opstiller så en ny hypotese, der passer bedre, og sådan fortsætter man.
Mange har ifølge Jeff Jacobsen prøvet at gøre dette, og er kommet frem til det resultat at Dianetics er et falsum.
Her på sol har vi en debattør, som endnu ikke har indset sine fejltagelser, og formentlig heller aldrig gør det:
http://debat.sol.dk/servlets/search?start=0&advanced=1&all_words=&some_words=&exclude_words=&conference=&poster=shhansen&sort=date&search_interval=fixed_interval&fixed_interval_time=0&sd=1&sm=1&sy=2006&ed=15&em=2&ey=2006&hpp=25
Jeg må sige at han er et ekstremt tilfælde, men alligevel, er der ikke en klokke der ringer?
Hvad siger det her dig? Er det ikke iorden at kalde det for hjernevask?
Men skulle du alligevel trods alt dette stadigvæk have lyst til at prøve det, vil jeg i hvertfald råde dig til at holde dig langt væk fra den etablerede "Kirke", men i stedet kontakte en af de efterhånden mange udbrydergrupper. Hvis du lige skriver en mail til mig, kan jeg henvise dig til en fyr jeg kender fra gamle dage, som jeg godt tør sige god for.
Med venlig hilsen
TGAck