5tilføjet af

"Se! Jeg gør alting nyt"

Mange af genoprettelsesprofetierne handler ikke kun om en åndelig genoprettelse. Esajas skrev for eksempel om en tid hvor de syge, halte, blinde og døve ville blive helbredt, og selv døden ville blive opslugt for bestandig. (Esajas 25:8; 35:1-7) Disse løfter fik ikke en bogstavelig opfyldelse i fortidens Israel. Og skønt vi har set en åndelig opfyldelse af dem her i vor tid, er der al mulig grund til at tro at de i fremtiden vil få en fuldstændig og bogstavelig opfyldelse. Hvordan kan vi sige det?
Allerede i Eden gjorde Jehova det klart hvad der var hans hensigt med jorden. Den skulle beboes af en lykkelig og forenet menneskeslægt med et fuldkomment helbred. Mænd og kvinder skulle tage sig af jorden og alle dyrene og gøre hele kloden til et paradis. (1 Mosebog 1:28) Det er den bestemt ikke i dag. Men vi kan være forvissede om at ingen eller intet kan hindre Jehovas hensigt i at blive gennemført. (Esajas 55:10-11) Som messiansk konge indsat af Jehova vil Jesus Kristus sørge for at hele jorden bliver til et paradis. (Lukas 23:43)
Forestil dig hvordan det vil være når hele jorden er omdannet til et paradis! Om den tid siger Jehova: "Se! Jeg gør alting nyt." (Åbenbaringen 21:5) Hvad vil det betyde? Når Jehova har brugt sin magt til at ødelægge denne gamle tingenes ordning, vil der kun være "nye himle og en ny jord" tilbage. Det betyder at en ny regering vil herske fra himmelen over et nyt samfund på jorden bestående af mennesker som elsker Jehova og gør hans vilje. (2 Peter 3:13) Satan og hans dæmoner vil være sat ud af spillet. (Åbenbaringen 20:3) For første gang i tusinder af år vil menneskeheden være befriet for deres fordærvende, ondsindede og skadelige indflydelse. Det bliver en utrolig lettelse.
Langt om længe vil vi kunne tage os af vor smukke planet på den måde det var hensigten fra begyndelsen. Jorden har en naturlig evne til at genoprette sig selv. Forurenede floder og søer renser sig selv hvis forureningskilden fjernes; krigshærgede landskaber restituerer sig selv hvis krigene hører op. Det vil blive en sand fornøjelse at leve i pagt med naturen og hjælpe med at omdanne jorden til en parklignende have, et jordomspændende Edens paradis med en uendelig variation af dyr og planter. I stedet for hensynsløst at udrydde dyre- og plantearter vil menneskene leve i fred med hele skaberværket.Selv små børn vil ikke behøve at frygte de vilde dyr. (Esajas 9:6-7; 11:1-9)
Vi vil også erfare en genoprettelse hvad angår os selv. Efter Harmageddon vil de overlevende se mirakuløse helbredelser finde sted over hele jorden. Jesus vil bruge sin Gudgivne magt til at helbrede blinde, døve, halte og syge, ligesom han gjorde mens han var på jorden. (Mattæus 15:30) De der er kommet op i årne, vil få deres ungdomskraft, styrke og gode helbred tilbage. (Job 33:25) Rynker vil forsvinde, krogede lemmer bliver rettet ud, og muskler få ny energi. Hele den trofaste menneskehed vil opleve hvordan virkningerne af synd og ufuldkommenhed gradvis forsvinder og til sidst er helt borte. Hvor kan vi være Jehova taknemmelige for hans vidunderlige magt til at genoprette!
Hav en god dag.
__________________
"For ligesom skyldregnen og sneen kommer ned fra himmelen og ikke vender tilbage dertil før den har vædet jorden og fået den til at bære og spire, og givet sæd til den der sår, og brød til den der spiser, sådan vil det være med mit ord som går ud af min mund. Det vender ikke tilbage til mig med uforrettet sag, men vil gøre hvad jeg har behag i, og gennemføre hvad jeg har sendt det til." (Esajas 55:10, 11) -> http://www.watchtower.org/bible/index.htm
tilføjet af

Den åndelige genoprettelse

tilføjet af

Hvor er det dog trættende

Kan du ikke finde et andet medie til alt dit forkyndende ævl. Skriv det ned på lokumspapiret inden du bruger det, og lad være med at bruge spalteplads her. Dette er debatsider.
tilføjet af

Hvorfor hopper du ikke

bare over det du ikke bryder dig om? Vi er ikke alle sammen til kartoffelsalat.
tilføjet af

Svært at undgå at se..

Det kan jo være vanskelig, når hvert femte indlæg er af den type forkyndende vrøvl. Det er jo ikke engang et debatoplæg men kun dæmagogisk tågesnak, som ikke engang når op på "havregrødsplan", for nu at blive i din egen terminologi.
Jeg går ikke rundt og skal overbevise alle mulige med alle tænkelige metoder om, at min tro er den rigtige.
tilføjet af

Hvorden kan JV placere en 350 år

.............Gammel AFGUD. Midt mellem 2000 år gamle Skrifter????????

Hvorfor har i Ikke også Ændret Jesus navn?

Med venlig hilsen
jalmar
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.