sig din mening

det er så vigtig i et forhold.men min eks(vi gik fra hinande fredag:() kunne ikke finde ud af at sige fra eller at sige sin mening over hovedet.
det ødelage forholdet.
hvor vigtig syntes i det er derude?
og en anden ting når man finder sammen med en sød pige/fyr så kender vi alle de føelser man får i hele kroppen det første stykke tid i forholdet. altså forelskelsen.
efter noget tid når det er blevet hverdag så vil noget af det forsvinde igen.
man elsker hinanden og har store føelser for hinanden og har været sammen i lang tid.
hvad er det i et forhold der får to mennesker til at holde sammen?
mener i at man skal have de føelser man havde i starten af forholdet fks 6mdr efter.
misforstå mig nu ikke selvfølgelig skal man elske hinanden og alt det der .jeg mener bare forelskelsen hvor tager den af?jeg ved det er så forskelligt defor spørger jeg har.

Selvfølgelig er der noget der hedder nyhedens interesse.
Men finder du den vildt lækre person for netop dig, da blir forelskelsen ved og ved.
Det blir meget meget stærkt og lækkert, men det kræver mod at stille sig op foran den helt rigtige og sige: Det er dig jeg vil have.......Hvis du får ja, så vil de intime følelser bestå til i dør, det passer.
Problemet er bare at feks mange kvinder slet ikke tør tage initiativet, hvis bare de gjorde så ville de blive belønnet i form af stor stor elskov og kærlighed.
Et privat anliggende mellem 2 mennesker der kan siges at passe sammen.
Held og lykke

Min kæreste og jeg har været sammen i ca. 7 mdr., men kun for alvor i 4 mdr. Vi flyttede sammen for 3 mdr. siden (efter vi kun officielt havde været sammen i 1 mdr.) Vi er stadig vildt forelskede og kan slet ikke lade hinanden være. Jeg vil da ærligt indrømme at vi har haft vores diskussioner, men det har virkelig kun været diskussioner. Dem er vi heldigvis rigtig gode til at få løst.
For vores vedkommende tror jeg ikke det stopper lige foreløbig. Til efteråret skal jeg ½ år til Holland for at studere, uden ham, og jeg tror godt at det kan sætte gang i de helt store følelser igen når vi pludselig skal undvære hinanden i nogle uger af gangen.
Jeg er lidt uenig med det andet svar der siger at forelskelsen bliver ved hvis man finder den rigtige. Jeg tror stadig det vil komme og gå i bølger - det vigtigste er bare at ens mand/kone stadig kan give én det der sug i maven, bare engang imellem. Jeg har ingen forventning om at det bliver ved mellem min kæreste og jeg, men jeg elsker ham rigtig højt og han elsker mig. Lige nu nyder vi bare den himmelske forelskelse:)

I et forhold skal begge parter respektere hinanden og hinandens holdninger, men det kan man ikke hvis der ikke bliver sagt noget.. Man skal kunne sige sin mening, man skal kunne sige at modparten har opført sig på en måde som man ikke bryder sig om og så skal man kunne age dialogen som voksne mennesker og sætte sig ned og få det løst - ved dialog..
Alt det her med forelskelse vil jeg vove at påstå er MEGET individuelt, og jeg synes ikke at man kan skue det hele over en kam og sige sådan her skal det være, når det er den rigtige..
Det forhold jeg befinder mig i nu er noget jeg aldrig har oplevet før.. Efter et halvt år har forelskelsen ikke foretget sig det mindste.. Jeg kan stadigvæk ikke holde fingrene fra hende - og sådan som jeg har opfattet gælder det også den anden vej.. Et eller andet sted er jeg meget overbevist om at den her forelskelse ikke foretager sig inden for meget lang tid, hvis den overhovedet gør det.. Dermed ikek sagt at hvis den forelskelse forsvidner er der ikke mere tilbage i forholdet for selvfølgelig er der da det.. Jeg vil altid elske pigen uanset om der er forelskelse i det eller ej.. - og håber da på at det er hende jeg skal tilbringe resten af mit liv med forelskelse eller ej.. Det handler om at have det godt sammen, og at kunne mærke at man elsker hinanden..
Jeg må sige at jeg synes at det er meget individuelt far forhold til forhold hvor lang tid den forelskelse varer.. Det eneste jeg kan sige er: Nyd den mens den er der! Det gør jeg i hvert fald..
/Mmbah