sindsyg ekskone

HJÆLP......
Jeg har en ekskone der er total smadret i hendes hoved.... Lige nu har jeg haft en kæmpe tur med hende, og jeg er bare SÅ rasende.........
Jeg har 2 børn med hende... 12 og 14.... De bor ved hende, men vi har fælles forældremyndighed.. det er efterhånden 10 år siden vi blev skilt...
Jeg er gift igen, bor samme sted som da jeg var gift med (h)eksen, og har KUN haft denne ene kæreste som jeg så blev gift med... mine unger elsker hende, og vi har aldrig haft problemer i den retning....
Problemerne er at eksen og jeg SLET ikke kan snakke sammen !!!! ALT skal være på hendes måde og ALLE aftaler har altid KUN virket den ene vej, altså til hendes fordel... Vi kom ret hurtig i statsamtet og fik dem ind over og de lavede aftalerne for os... Det var fint nok....
Hun har desværre haft en 6-7-8 kærester ind over... INGEN kan klare hende ret længe og max 1 - 1½ år så har de været væk igen.... de fleste gange har det bla. været noget med de måske har haft børn også, og DEM kan hun slet ikke klare... de skal laves om lige med det samme....
Et af de største problemer er at hun har ingen, INGEN..!!!! og bruger derfor børnene som hendes " veninder" hun fortæller dem ALT, og jeg mener ALT !!! hun bruger alt i mod mig, og den bedste måde vi kan kommunikere på er på skrift, da jeg ikke syntes ungerne skal / bør se vi skændtes osv.... men skriver jeg så noget, ja så viser hun guddøme det til ungerne, eller nej..... hun fortæller det og twister lige det hele om til hendes fordel..... HVERGANG...... hun sidder og græder foran dem meget tit, og det er jo soleklart at det får unger til at få ondt af hende ......
Hun gider ikke pakke tasker til dem når de skal hertil på weekend... og har aldrig gjort det... det kan de sgu selv gøre siger hun, til TRODS for at statsamtet bestemt fortalte hende at det var en forældres opgave... desværre sagde de så at en af grundende var jo at børnene ikke skulle føle det som en belastning at pakke osv, da de så måske kunne blive træt af at skulle ud til sin far !!!! den bruger hun selvf. også lige den anden vej, og lader selv. være at pakke deres ting... igen ...hendes fordel..
Drengen skulle her på spejderlejr.... han havde det hele med herud.... vi tjekker det lige... det viser sig at selv til en lejrtur har moderen ikke engang gidet at pakke / tjekke..... ikke så meget som et par strømper havde han fået pakket... ingen bukser, ja intet.... det er vinter, skide koldt, og han KUNNE jo f.eks. få våde fødder 5 min. efter de var ankommet....Hvad skulle drengen så ha gjort ?? hun er sgu ligeglad , ja eller det MÅ hun jo være... !!!!

Ungerne er jo skide kede af det.... altså at vi ikke bare kan være venner... og de kan selv. ikke forstå det.... jeg vil ikke begynde at rakke deres mor ned i stride strømme og forklare dem hvor led, dum og beregnende hun er.... de finder sikkert ud af det om nogle år, men hvordan faen skal jeg takle det nu og her !!!!!! statsamtet er ikke til en skid... UANSET hvilke ligestillings regler der er kommet, så kører de altså stadig efter den her at en mor har altså mest ret!!!!
Hun er veltalene, har et offentlig job og ud af til er alt jo ok.... og måske svært for andre at gennemskue hende, og så ikke alligevel... mændene flygter jo nærmest væk fra hende.. hendes egen familie, som faktisk er meget enige i mine synspunkter, har virkelig også prøvet... bare uden held....
Hun har nogle total sindsyge holdninger- meninger som der bare ikke kan ændres på----
Jeg ANER simpelthen ikke hvad jeg skal gøre... jeg glæder mig som sindsyg til den mindste bliver 18... så skal jeg aldrig nogen sinde ha noget som helst med hende at gøre mere, aldrig lave en aftale med hende, aldrig stå til regnskab over for hende... kæft jeg glæder mig....
Det er jo bare sørgelig man skal ha det sådan... EN ting er jeg ikke ville ha hende længere, simpelthen ikke kunne tage hende mere, en anden ting er at man vel godt kunne være så voksen at man skulle kunne få det til at køre.... Det VIL hun bare ikke...
Der er jo masser og masser og masser at skrive... tror jeg kunne blive ved i flere timer... men hvad hjælper det...
Jeg har forsøgt at skive det pænt til hende... har prøvet at skrive det lidt sjov, med smylies osv.. men UANSET hvad, ja så twister hun det lige rundt og fortæller børnene, NU skal I høre hvad far skriver, og så sidder hun igen igen og tuder foran dem.... det er lige sket igen i dag, !!!!! kæft jeg hader hende !!!!!
NOgen der har nogle gode råd ???????? Kender nogen til steder man kan tale med nogen om sådan noget ????
jeg / vi har virkelig behov for at komme videre med dette... det påvirker jo vores hjem, og det er godt nok irreterende at hun STADIG skal fylde så meget i mit hjem....

Hun lider af psykopati, hvilket er en normal
lidelse for en vis procentdel af befolkning.
Det er bla. den type kvinder, jeg holder mig
fra inden børn kommer på tale.
Børnene er ganske klar over deres mors
opførsel, men det er stadigvæk deres mor!
Desuden skal de leve med hende under samme
tag, indtil de fylder 18 år eller finder en
ungdomspension. De hårdest belastede børn
med en syg forælder, får ofte tilbudt en
ungdomspension i alderen 14-18 år.

Men det hjælper bare desværre ikke på situationen.....
Jeg tror da egentlig du har ganske ret i at børnene er fuldt ud klar over deres mors opførsel, ligeså meget som de selv. får total ondt af deres mor og syntes måske også at far er ond osv. når mor igen igen sidder og græder og alt er forfærdentlig....
Det er fandeme bare svært at blive ved at holde mund over for børnene, for hun gør jo alt hvad hun kan for at rakke mig ned, for at få børnene over på hendes side...
Til trods for det, kan hun jo næsten ikke styre drengen... han kalder hende alt mellem himmel og jord, og er total ligeglad med hvad hun siger..... INGEN af dem har respekt for hende.... vi har tilgengæld ALDRIG hørt drengen sige sådan noget... bevares han kan da godt svare igen osv... han er jo en dreng på 12 :-) men aldig det som moderen siger... her er en en rar og rolig dreng der passer sine ting og venner....
De venner børnene har gider ikke komme med dem hjem.... har fra andre forældre at deres barn ikke gider kommer derover fordi de siger at moderen altid er skide sur og skælder ud....
HAR sagt til børnene at hvis det er de jo velkomne til at bo her, permenent eller i en periode.... MEn så kommer det her igen..... jamen det er jo også synd for mor, og mor har jo kun os, og vi skal jo hjælpe mor osv.osv. og man tænker nej gu skal i ej..... hun er voksen og må klare sig selv.... det kan de selv. ikke se i den alder....
Men igen.... hvad faen kan JEG gøre.... hvordan skal JEG forholde mig, hvem skal JEG snakke med.......

Siden du ved alt hvad der er galt er det jo bare om at komme i gang med at gøre noget ved det.
1. Du skriver en pakkeseddel til din søn -
2. Du ringer til din eks engang imellem og spørger hvordan hun har det
3. Du taler åbent med dine børn når du kan se de er kede af det. Spørger til hvad problemet er.Du kan godt sige til dem at det må være slemt for dem at se deres mor græde - men de kan være sikre på at hun nok skal klare det alligevel. Og så videre med noget sjov - istedet for at blive i det sure spor.
4. Du glæder dig over at du har dine børn og et godt forhold til din eks familie.
Du vil forhåbentlig have kontakt med dine børns mor også efter dine børn er fyldt 18 år.
Det vil du ihvertfald arbejde på. For børn vil uanset hvor gamle de bliver - altid have det bedst med at forældre kan snakke sammen.
Du ser nu kun på det positive og lader kun det fylde du vil.
Vær en kammerat istedet for en trold selv.Lad den blive nede i æsken.
[f]

Hvad enten du er mand eller kvinde - kan du sidde fast i sorgen over et endt forhold/skilmisse.
Når man ikke er kommet videre - reagerer de fleste med at blive umulige....måske en skjult depression. Det meste er ubevidst og hun er dybt ulykkelig over at hun skubber folk væk, det er ikke det hun ønsker, og bliver mere og mere frustreret, ulykkelig og kan ikke selv forstå, hvorfor det går galt for hende. En ond cirkel.
Følelser der er gået i hårdknude - har intet at gøre med om man er intellegent eller ej.
Det kan være svært for hende at se på din lykke og harmoni - når hun selv lider og er låst fast - hun er ikke selv istand til at se problemet - netop fordi hun er deprimeret.
Men derfor kan jeg da sagtens forstå dig.

Jamen ved du hvad.... ALT hvad du skriver er fuldstændig rigtig, og absolut også det rigtige at gøre, og det ville jeg også gøre, hvis jeg vidste det hjalp.... eller levede i et eventyr !!!!!! og det er ikke nedsættende ment over for dig....
Jeg er næsten 100 % sikker på du ikke er skilt hvor der har været børn i det, joo det kan du godt ha prøvet, for så er det en eksMAND du har, og helt ærlig... så ER vi altså ikke så beregnende og "lede" som kvinder der er såret er !!!!!
Den eneste ting jeg lige umiddelbart syntes jeg kunne overføre og bruge, endda faktisk en god ide, var det med pakkesedlen.... den tror jeg at jeg tager til mig... tak for det :-)
Godt nok har vi lavet en taske til ham, ja faktisk 2, og har skrevet snavsetøj på en osv.
Vi har HELE tiden talt åben med dem, og også lidt ala den måde du skriver
HAR forsøgt at få et "venskab" med eksen.... det har liiiige været der lidt når hun har haft en kæreste på... så har hun ligesom skulle vise ham at alt er fryd og gammen... når han så er smuttet er alt 3 x så galt som før... og det er ikke sikker du måske kan se det, men det gider jeg sgu helt ærlig ikke mere... Det er ikke mig men en phsykolog hun har brug for at snakke med....
Jeg kan love dig jeg ikke skal ha noget som helst med hende at gøre efter den mindste er blevet 18....!!!! det har hun godt nok trådt for meget på mig, min kone og vores børn til... jeg vil ELSKE at skulle til vores børns bryllup osv. og jeg vil gøre ALT sådan en dag for at give dem en god dag, men jeg vil ALDRIG nogen sinde ha noget med hende at gøre... det er hårdt at sige, det er jeg klar over... men taget alt i betragtning,så er jeg kommet til at det jo ikke kun er mig der har det sådan over for hende, hun har INGEN !!! kæresterne smutter hvergang efter ganske kort tid... hendes familie gider hende ikke... hun har INGEN venner / veninder... sååå

Du skriver hun har trådt for meget på dig -og alligevel er det ret tydeligt at det er hende som er nede og dig som er oppe. Du bliver ved med at understrege hun ingen mennesker har omkring sig - og alligevel vil du også smutte ?
Hvad med at lytte lidt - og se at du står med et menneske som måske trænger til at nogen var der. Ikke at du skal melde dig som hendes bedste ven - men du kunne jo få sat noget i værk. Fx gennem hendes familie at se om der er andre som mener at hun ville have godt at psykologsamtaler. Kunne jo tænkes - når hun både har en nær familie som giver dig ret og dig som hader hende - hvilket smitter af på jeres børn. Du skrev de var respektløse overfor hende - hvor har de det fra ?
Tænk lidt mere på hende og mindre på dig selv.Man kan ikke ændrer andre - men man kan ændre sig selv. Og du kan begynde.
Jo som alle andre jar jeg været gennem skilsmisse - og da mænd ikke kan være alene - er min eks forlængst i nyt forhold mens jeg ser om det helt rigtige dukker op - ellers vælger jeg sololivet og ser til fra sidelinien på alle de parløb der limes sammen af alt muligt mærkeligt - istedet for bare at være happy. Livet er kort - meget kort.
[l]

andre når man kun hører den ene part i ensag. En pandekage har altid 2 sider!
Men børn på 12 og 14 år er gamle nok til selv at tage ansvaret for at pakke tasker. En dreng på 12 ved godt han har brug for strømper. :)
Når du gerne vil med til deres bryllup til den tid - må du også finde en måde at rumme deres mor, så de ikke skal tvinges ud i et valg mellem forældrene.
Jeg synes du lægger megen vægt på hendes liv og kærester. De er ikke dit problem eller ansvar.
Børn forstår godt alt det mellem linierne!
Allerede nu vil børnene med den alder de har blive hørt hvis du rejser en sag i amtet.
Din generalisering om " at vi eks mænd ikke er så lede mv.... kan du godt spare dig." Nogle af dem vælger så helt deres børn fra i stedet for.... Altså mennesker af begge køn er forskellige og hvis du lever et godt liv kan du godt rumme et menneske der ikke har det så godt.

det kan ikke være i barnet tarv at de er sammen med hende i længere tid end dig og det virker som om du kun har dem i weekenderne og de bor hos hende. prøv at tage kampen om at få dem over til dig fuldtid og kun weekender hos hende, de er så gamle nu så de blir hørt, hvor vil de helst bo ?
jeg syntes bestemt ikke det lyder godt sted for dine børn

i flæng. Det er en diagnose som stilles af læger. Hun kan være strid - men nok ikke sindssyg!!

Dette handler ikke om at være Oppe / nede... og ikke om at jeg NU også vil smutte..jeg ER smuttet, og det er 10 år siden, til trods for det tror hun stadig hun skal bestemme over mig og mit liv... Ja jeg understreger at hun ikke har nogle omkring sig.. for jeg tror det er et af problemerne... og helt ærligt.... du tror da ikke selv på at JEG hverken ville eller kunne gøre noget... Det gjorde jeg jo nok INDEN vi blev skilt, ikke !!! det må være andre der der skal træde til... familien HAR sagt til hende hun skulle søge hjælp, men hun kan jo ikke se det !!!! det er jo alle andre der har fejlene !!!! incl hendes familie... der ER ingenting at gøre på den konto.....
Du spørger hvor de har det respektløse fra--- !! min filosofi er.... når men hver dag og hele tiden bliver råbt af, får skæld ud for alt, man ikke kan gøre noget rigtigt, og der bliver truet med det ene og andet... altså i retningen af... HVIS du ikke rydder op på dit værelse så må du ikke se se tv resten af ugen.... MEN alligevel sker der ikke en skid, og til aften ja, så får de lov at se tv alligevel.... og det er sådan hvergang... DERFOR er der ingen respekt...
Hvor kommer det her med at mænd ikke kan være alene fra ???? og DU venter på den rette... det tror du så ikke din eks har fundet kan jeg høre !!! det var åbenbart HAM der ville skilles ved jer også kan jeg fornemme.... :-(
Ja gu er livet kort.... og derfor har jeg heller ikke " tid" til at bruge så meget af mit liv på eksen... Jeg vil videre, væk fra hende og ha så lidt som muligt med hende at gøre.... jeg "opgav" jo at redde vores forhold da jeg valgte at blive skilt fra hende...

er det min svigerinde du skriver om der???
Nej det er det ikke, men det kunne nemt være!! Situationen mellem hende og hendes eks er præcis som du beskriver! Og når jeg læser alle de "råd"/svar du får her, tænker jeg bare at, de har aldrig oplevet hvad du må stå model til. En kvinde som din eks er udenfor "pædagogisk rækkevidde"! Hvor dit liv hurtigt er kommet på rette spor efter skilsmissen, er hendes liv aldrig rigtig blevet harmonisk igen, derfor viser misundelsens og selvmedlidenhedens grimme ansigt sig, og det skal du bøde for!! Men hvorfor i alverden skal det være din opgave at trøste hende, hun er en voksen kvinde, hvis hendes liv ikke fungerer er det op til hende at lave om på det, ikke dig!! Det eneste ansvar du har er dine børn, og hvis du har mistanke om, at de mistrives skal du går til statsamtet!
Hvis jeg var dig ville jeg tage "tyren" ved hornene og fortælle at du ikke vil stå model til mere, på en måde så hun forstår alvoren! Og hvis hun drager børnene ind i det, ja så synes jeg de har en alder, så du også kan fortælle dem din side af sagen, de har jo nok lugtet lunten alligevel!

på en pandekage, og jeg siger bestemt heller ikke jeg er uden skyld.... derfor indså jeg nok også at det bare aldrig ville fungere mellem os, og valgte skilsmissen....
Stadig vil jeg påstå og mene at en dreng på 12 år IKKE selv skal pakke alt hvad der skal med til f.eks. en spejdertur !!!!!!! en på den alder ER altså ikke i stand til at tænke logisk og så langt at HVIS jeg nu falder i åen skal jeg nok lige ha det og det med... Nej du....
Jeg vil love dig ( og mine børn ) at de ikke bliver tvunget til noget valg omkring sådan noget som bryllup... jeg ville til enhver tid kunne sidde i samme rum som hende, være med på billeder med et kæmpe smil, og virkelig hygge mig..... og grunden til det er ret simpelt at hun bare ikke betyder noget som helst for mig.... jeg vælger helst slet ikke at se hende, men det er også lige så sikker at bagefter en sådan fest vil der igen være ligeså meget afstand...... det er muligt at det så netop er en af MINE fejl... men sådan har jeg det, og jeg er da i det mindste " mand " for at indrømme det...
Ja, jeg lægger kæmpe stor vægt på hendes liv og kærester.... for det er dælendylme det der "gør " børnene !!!!!! Den mindste er begyndt at vise ligegyldighed over for hendes kærester og hans evt. børn... for det kan jo ikke betale sig at indelede for meget, for i løbet af kort tid er HAN jo også ude af vores liv igen igen igen... de føler jo en stor svigt hvergang...... DERFOR er det meget meget dårlig der er kommer så mange ind i deres liv.... Så jo... de ER mit problem....
nu er det ikke MIN generalisering, men en videnskabelig viden at mænd HAR en anden tankegang, mænd ER ikke så beregnende og at mænd altså ikke kører den der linie som en kvinde der er såret.... Du kan TRO jeg kan rumme en sådan person.... men på et tidspunkt gir alle op... det er der jeg er kommet til......

Selv. skal jeg ikke kalde hende det...... det er hun jo sikkert ikke, af diagnose, men som et alm. normalt udtale af en person der opfører sig som hende, ja så er hun det... Det ER jo bare en udtryks form.....
Men korrekt... skal nok lade være :-/

Men rent faktisk er jeg slet slet ikke ude på at få dem "overtalt" til at flytte hen til mig !!!! Jeg har fortalt dem at de er hjertlig velkomne, og som jeg skrev... BÅDE permenet men også bare for en periode... men de skal ikke begynde at brugde den derhjemme, sådan du ved.... nå, men så kan jeg da også bare flytte hen til Far hvis det er.... Den godtager jeg ikke.... :-) selv om jeg er sikker på at HUN ville gøre det modsatte hvis det hele var omvendt....
Så derfor vil jeg ikke " tage kampen " om det.... omvendt HAR de jo også gode stunder med deres mor, og det er vigtigt at bibeholde, tror jeg.......

Tja, det kan jeg jo ikke vide om det er :-) i så fald kender vi jo hinanden og så ved du jo hvad jeg er oppe imod :-)
Det tror jeg nu ikke, men det lyder til du kender til det..... Og hold da kæft siger jeg bare når jeg læser det du har skrevet !!!!!! problemet er bare at hun IKKE kan forstå det... hun KAN - VIL ikke indse det... eller hun vil ikke indrømme det... ved det ikke... Tro mig... jeg har virkelig taget fat i " tyren " men alvoren i det trænger ikke ind....
Drage børnene ind i det.... joo men så synker jeg bare lige så langt ned som hende, og det har jeg helt ærlig ikke lyst til !!!!!
Jeg er kommet med et eks. til dem omkring nu hvis en skolekammerat de havde ALTID fortale alle andre det de lige havde fortalt ham, eller røbede deres hemmeligheder, om de så ville være venner med ham.... nej selv. ville de ikke det..... Nej vel og det er sådan jeg har det med jeres mor !!!!! den sad de begge lidt og tænkte over, og det kunne de godt se.....

Mennesker bliver sårede - mænd kan altså også være manipulerende, skindsyge og saboterende.
De begår ofte nogle slemme forbrydelser.
Tænk på alle de kvinder der bliver Stalket/ chikaneret af deres eks. mænd.
Jeg tror IKKE det ene køn er så meget bedre end det andet. Det er svært at tackle følelser.
Der er altid to sider af en sag - og ja, du kan bedst lave om på dig selv.
Derfor kan hun da stadig være irriterende - eller han

Det kan ikke rigtig blive andet end generelle betragtninger herfra.
Hvis det du gør ikke bringer dig derhen, hvor du ønsker, så skal skeen vel i den anden hånd.
1. Hvad vil du opnå? Hvad vil du undgå - hold dig det for øje.
2. Hvis du gør, som du plejer, får du de resultater, du plejer at få. Vil du have andre resultater, må du, i sagens natur, handle anderledes.

Sikke nogle pæne ord og flotte intentioner¨..... Desværre er der tale om utopi!
Det er bare ikke i orden at skulle stå model til alt det gøgl fordi ens eks er en heks! Der er alt for mange eksempler på sindsyge kvinde mennesker der tror at fælles forældremyndighed er lig med far betaler, mor bestemmer.
Og får mor lidt modstand, truer hun med statsamtet, og bruger børnene mod de stakkels fædre.
Jeg er papmort til 2 knægte der også har en skør mor, der tror hun kan bestemme alting. Vi deler børnene 50/50 og alligevel betaler vi børnepenge og tøj. Det er da urimeligt. Moderen er førtidpensionist og tror det giver carte blanche til at kræve penge af os ved hver en lejlighed. Og det er da svært at sige nej til at betale spejderlejr, sportsudstyr mv., men det er da ikke rimeligt! Hun har ovenikøbet hendes kæreste boende, bor i hus og har 2 transportmidler....
Min mand bestemmer INTET.... Han er super frustreret og har aller mest lyst til at stoppe alle betalinger, men det går jo kun ud over børnene.....
Synes alle de tåbelige kvinder der svinger pisken over deres ex-mænd skulle skamme sig.......

Jeg vil som det første lige påpege at jeg ikke har været i nærheden af det du beskriver. Det er godt nok noget, jeg ønsker for min værste fjende.
Nå spøg til side
Dine to guldklumper.
Når de fortæller de ikke vil flytte hjem til dig. -For det er så synd for mor...
Så kunne de måske have brug for noget professionel hjælp.
Ikke at jeg synes de skal vælge at flytte hjem til dig ved hjælp af det.
men børn der er "voksne" for deres forældre(den ene eller begge)de kan måske have god hjælp af at tale med en eksempelvis psykolog der kan vende deres tanker med dem. Uden at forældrene får dem at vide. Og på den måde få hjælp til at indse, at de er børn og skal ikke have voksnes ansvar før de er 18 år.
Den der skyldfølelse for deres mor, vil de jo bære igennem hele livet. hvis ikke du som ansvarlig forældre hjælper dem til andet.
Børn er afsindig loyale. Også hvor det grænser til det absurde.
Jeg ved alt om at have en tung baggage med fra barndommen. Den var are had og foragt for min ene forældre. Den er først nu ved at klinge af. Jeg er først i fyrrene.
Så måske skulle du hjælpe dine børn?

Hvis jeg var dig så ville jeg melde hende til kommunen, og forlange at de foretog en forældreevne undersøgelse for det lyder som om at hvis det er rigtigt så er ungerne også påvirket af det.
Eller hvis det ikke virker søge om at få den fulde forældremyndighed eller at de bor hos dig så i ender i retten, der skal alt belyses.... Har været turene igennem.
For hun har da seriøst brug for hjælp.
Held og lykke.. 😉

Pyha.... den er fandeme svær.....:-( som det sikkert fremgår ret tydelig i mine indlæg her, har jeg INTET til overs for eksen...intet, men det sidste jeg ønsker er at skade mine børn... og vil passe på dem med næb og klør, og helt ærlig og inderst inde ønsker jeg faktisk ikke det skulle komme så vidt at det hedder retten, skal " tvinge" dem til at bo her osv.osv. Jeg er selv skilsmissebarn ( barn og barn... er 45 år i dag :-) ) men mit forhold til min far har stort set være ikke eksisterende !!! har måske i mit voksne liv snakket med ham hver andet år, hvis jeg er rendt over ham eller været på besøg hvor han var... Jeg har altid følt han har været ligeglad med os, og den dag han døde... Tja det var bare en der døde !!!! helt ærligt... det var sgu min far, og han sagde mig ingenting !!! DER ønsker jeg ikke mine børn ud, hverken for mig eller den sags skyld min ekskone... ikke for hendes skyld men for ungernes... Man mangler noget i sin sjæl hvis man får det forhold til den ene af sine forældre... Tro mig... det er rigtigt....
Pixiline... du skriver du har været turen igennem og endt iretten... det første jeg tænker er... ja du er også en pige...!!!! uanset hvordan det skulle være ændret, så ER der altså stadig en ekstra side til kvinderne frem for os mænd !!!!! For et år - halvanden siden henvendte jeg mig til kommunen... beskrev hvordan min søn blev behandlet, hvordan han havde det osv.... Det endte med at gå i sig selv... den psykolog der var tilknyttet skolen havde en fuldstændig nedladende attityde over for mig, og... joo men er du nu sikker det ER så slem, og vi ser og hører jo mange gange meget der til sidst viser sig at være en hævnaktion imod ekskonen osv.osv. Men hun kunne da lige snakke med skolepsykologen om det.... Det var egentlig det....
Du kan tro det er svært som mand at få " systemet " over på vores side.....
igen ER det altså lidt at gøre med at mange kvinder er ufattelig gode til at manipulere med folk..... ja ja, det ved jeg godt mange mænd er også :-)
Tja.... jeg suger til mig af råd, ideer og andres udsagn men ved sgu stadig ikke hvad dælan jeg skal gøre.... kæft jeg er bange for at støde børnene fra mig.... det ville jeg simpelthen ikke kunne bære !!!

Prøv evt. www.foreningenfar.dk, de har et godt forum for mænd.

Jeg synes du skulle tage en stille og rolig snak med dine to børn en dag og så finde ud af om de har interesse i at bo hos dig istedet for hos deres mor, sådan at jeres roller byttes 180 grader rundt.
Så er det din ekskone der står i den situation du er i idag. Jeg ville tænke på børnenes tarv nu. Hvis du mener det skader dem den måde det fungerer i dag så synes jeg du skulle gå hele vejen og rejse en sag om bopæl i Statsamtet. Får du bopælsretten så betyder det også at du får børnepengene og børnebidrag istedet for din ekskone.
Hvis jeg må give dig et godt råd så skulle det være at du slapper mere af når din ekskone laver alle hendes numre over for dig! Hun gør det for at pisse dig af, og det der stimulerer hende til at blive ved er at du kører op i en spids over det. Dermed giver du hende jo det "drug" hun er ude efter! Det er din frustration der driver hende til at blive ved! Når du slapper af og ikke kører med på hendes spil, så forsvinder "det sjove" for hende.
Men jeg ved præcis hvor du står. Jeg har netop sluttet et forhold med min ekskæreste, men desværre nåede hun at blive gravid og nu venter hun vores fælles barn til sommer. Jeg glæder mig da afsindigt til at blive far, men jeg frygter at ende i 18 års helvede med min eks, fordi hun er præcis som du beskriver din ekskone. Jeg har opgør med hende allerede nu, hvor hun insisterer på at det er hende der skal diktere barnets navn, det er hende der skal holde dåben i kirken og min familie må ikke være med. Og tænk på her er der ikke engang et barn endnu.
Min eks har en yderst traumatisk fortid og har været udsat for diverse svigt fra sin families side, og har desuden været udsat for voldtægt i en alder af 14 og har derudover levet i det ene voldelige forhold efter det andet. Det var først da hun mødte mig at hun forstod at der findes ordentlige fyre som ikke slår uanset hvor meget hun provokerer, manipulerer og ter sig som en tosse.
Jeg har tilbudt min ekskæreste mit venskab, og har desuden sagt at jeg mener at hun bør gå i terapi og få styr på sit voldsomme temperament, sin traumatiske fortid og hendes manipulerende adfærd. Det nægter hun. Jeg ville ønske hun ville gøre det om ikke andet for barnets skyld! Men det sker ikke. Jeg kan ikke tvinge hende til noget hun ikke vil, og jeg har besluttet at jeg nu vil køre den sobre stil. Jeg vil HELE tiden når barnet først er der, afbryde enhver samtale så snart det ikke er barnets tarv der er i fokus. Og jeg ved der kommer mange opgør, for hun er ulykkeligt forelsket i mig og hun er lige typen der nu må rende rundt i mange år uden at kunne finde en ordentlig fyr. Og så vil hun kigge på mig og flytte sin frustation over på mig og mit liv istedet.
Du står i en lortesituation, og som andre skriver du skal på ingen måde være venner med din ekskone når hun behandler dig sådan. Du skal prøve at se hende som en arbejdskollega som du er nødt til at kunne samarbejde med for dit jobs (børnene) skyld. Giv hende ikke den sejr at hun ser din frustation når hun opfører sig tosset..DET er nemlig hendes brændstof! Først når du fjerner brændstoffet så vil du kunne samarbejde med hende.
Og som sagt, hjælper det ikke, så vil jeg gå hele vejen ved Statsamtet med retssag osv. såfremt børnene hellere vil bo ved dig end ved moren.

der kan høres helt over i nabo-kommunen.

Er sikkert, statsamtet dur ikke til noget som helst

i 1968 var jeg 15 år gammel, og jeg skulle påmønstre et skib i santos Brasilien, jeg kunne ikke sprog, og jeg havde ingen penge, men kun fly biletten til først Lisabon, og derefter til santos.
jeg havde kun mit pas og min søfartsbog, og da jeg ankom til Lisabon var der intet hotel til mig, så jeg måtte sove og sulte på havnen.
jeg sov på noget tømmer, og da jeg vågnede igen kunne jeg ikke finde mine briller, så jeg var næsten blind.
i Santos var skibet ikke kommet i havn, det lå ude på reden, og for at komme derud måtte jeg leje en taxi båd, hvilket naturligvis vvar umuligt fordi jeg ingen penge havde.
der var heller ingen hotel i santos, og jeg var lige ved at dø af sult, da jeg fik øje på et svennsk skib, så jeg gik ombord og fik mad og et bad, og skipperen kaldte det danske skib jeg skulle med, så de sendte en taxa båd efter mig.
efter at jeg havde tjent den første måneds hyre. ca. 112 kr, gik styrmanden i land med mig og købte nogle nye briller til mig, som jeg måtte afdrage på hver måned.
ligeledes med sko, for jeg havde kun et par badetøfler, og jeg skulle være kahyts dreng ombord og servere mad for kaptajnen og maskinchefen.
desuden skulle jeg gøre rent på officeres kamre og deres fælles arealer, de have hver især deres eget bad, så jeg måtte rengøre 8 kamre og baderum.
desuden skulle jeg servere og anrette mad i et lille "køkken som lå uden for skipperens salon,. når han havde gæster i havnene, naturligvis uden betaling.
en nat var jeg så træt at jeg faldt i søvn på skipperens hvide lædersofe i salonnen, og mine sko lavede nogle mærkelige striber på læderet, oog jeg vågnede ved at høkeren kom og vækkede mig, i gav mig så mange tæsk i maven at jeg ikke kunne gå, skipperen så jeg lå på gulvet, så styrmanden måtte give mig en sprøjte med morfin.
høkeren blev smidt i land i Recife.
vi sejlede konstant mellem syd amerika og danmark med kaffe og kemikalier, men når jeg havde fået fri i fks. 1 uge så skulle jeg ikke komme hjem til mine forældre, medmindre jeg havde penge til mad og logi.

har du problemer med kommune? siden vi andre skla høre på dit ævl om kommunen i alle indlæg

er desværre alt for loyale overfor deres forældre til tider og forældrene er de bedste til at få dem til at føle sig utilstræklige og føle skyld.
Ved at læse gennem linjerne lyder det til at din kone godt kunne bruge en psykolog... men hvad med dine børn, kunne de ikke også godt? Det kunne jo være den del kunne falde ud til din fordel - bare et forslag..
Hvis det er så gralt kan det så ikke ordens gennem kommunen?
mvh
Musen

ikke fælles forældremyndighed?
Den er hvert fald ikke svær at få, til gengæld er det nok sværere at få bopælsretten, men det kan nu sagtens lade sig gøre, desværre har mange det som dig, den lidet flatterende træk, at gøre sig selv til offer fra start. Så derfor er du altså "bagud" på point fra starten, da "offertrækket" ofte gør folk uhensigtmæssigt agressiv, og desværre tror forældre (uanset køn)stort set altid, at "kampen" altid skal vindes ved at udstille modparten dårligst muligt!
Og så længe, at mænd med jævne mellemrum dukker op på forsiden, når de har dræbt, misbrugt eller udøvet vold mod deres børn, så tror jeg at "systemet" vil granske fædrerne nøjere end mødrerne. Ikke at jeg tror, at kvinder ikke er voldelige - det har bare så meget mere alvorlige konsekvenser, når mænd ikke kan styre sig!

Hey du søde far.
Det lyder til at din ex er et tidligt skadet barn, ellers andet er sket i hendes opvækst, så hun ikke værdsætter sig selv og det er lige der problemet er. Det er svært at gøre om ved folk, som ikke vil hjælpes.
Men du kan søge hjælp. Få snakket om det, sat tingene på plads, få ord på hvorfor hun gør som hun gør, det vil hjælpe dig til at forstå hende og på sigt også hjælpe dine børn.
Jeg kan varmt anbefale en terapeut, der er super til den slags. Du siger bare til.

Lene1980
Jamen lad mig da endelig høre hvem det er !! det belaster så meget at det jo går ud over vores daglige gøren.... Det er jo klart at min kone syntes at ekskonen stadig "bestemmer" over mig... uanset hvor meget jeg står på hælene, er det jo altid hende der "får sin vilje" er virkelig ved at være træt af det her... ANER ikke hvad jeg skal gøre---
man kan slet ikke skrive PM til hinanden herinde kan man ???
kh.

Hold da k... mand. jeg sidder her og læser og læser.. og jeg bliver mere og mere i tvivl om vi har haft den samme kone,men nej det kan jo ikke lade sig gøre. Det er i mit tilfælde mig der blev kaseret efter knap 20 år, men det er hende der opføre sig som om det var mig der har kaseret hende. jeg behøver ikke skrive min historie her, for det har du jo gjort for mig..
Jeg kunne måske bruge noget af din erfaring!

HJÆLP......
NOgen der har nogle gode råd ???????? Kender nogen til steder man kan tale med nogen om sådan noget ????
jeg / vi har virkelig behov for at komme videre med dette... det påvirker jo vores hjem, og det er godt nok irreterende at hun STADIG skal fylde så meget i mit hjem....

søgning skilsmisse http://vidensportal.servicestyrelsen.dk/temaer/kriminalitet/erfaring/kriminalitetsstatistik-som-et-nyttigt-redskab-til-kriminalpraeventiv-indsats-i-ssp-odense-kommune

søgning familierådgivning
http://vidensportal.servicestyrelsen.dk/search?SearchableText=familier%C3%A5dgivning&vsearchSelect=&vsearchBarMin=&vsearchBarMax=
https://www.borger.dk/Emner/familie-og-boern/brug-for-raad-og-hjaelp/Sider/familieraadgivning-og-akut-hjaelp.aspx
http://www.bornsvilkar.dk/SearchResult.aspx?page=1&search=familierådgivning
http://www.bornsvilkar.dk/Raadgivning/ForaeldreTelefonen.aspx
http://www.mandecentret.dk/ info info@mandecentret
http://jesusnet.dk/index.php?special_id=21&svar_id=353


hvis du har job & penge får du nok nemmest en fair betjening !

Kære du
Det lyder nærmest som om du beskrive mine børns far! (Jo, der er mænd, der kører det der hævntogt også)
Og når det er sagt, vil jeg sige dig: der skal 2 til en tango!
Lad børnene vide, at dit hjem er deres - støt dem så godt du kan - undlad at tale negativt om deres mor - undlad at sætte dem i midten af konflikten og træk vejret.
Forhold dig kun til skriftlig kommunikation og KUN til de rent praktiske ting, som du SKAL forholde dig til. Resten bør du strege ud, indtil du lærer kun at læse det relevante.
Undlad at tænke og udtrykke dig grimt om børnenes mor - det bedrer ikke sagen! Tænk på hende, som en kollega på din arbejdsplads, hvor du SKAL samarbejde!
Gør dit allerbedste, opfør dig som et ordentligt menneske, undlad at blande dig i hendes privatliv, og lad børnene vide at du er der for dem!
Kh
Hende der smiler

Til ketronmanden
Puha hvor jeg føler med dig og dine børn,det er et mareridt når ens eks bruger børnene, man er magtesløs, og det er nok den eneste måde en kvinde kan ramme os mænd på og hvor vi er sårbare, nemlig igennem børnene. Jeg har selv været igennem en del og kører på 6år nu, og det vigtigste er at tænke som en advokat ville gøre, dokumentation, nemlig gemte dokumenter, sms, osv osv, og hele tiden skrive til statsforvaltningen, og oplyse dem.
Min oplevelse var i avisen for nogle år siden, vores skilsmisse, endte med at vores store pige gik ned, og kom på stoffer, også selv om vi altid har boet i villa kvarter, og hun havde dyrket sport osv,så kunne hun ikke magte det hele, så der gik nogle år med at rette op på det, og det blev mit arbejde, som resulterede i overfald, blev hakket ned, fik dødstrusler, og chikane om natten osv osv, det var et mareridt.
Hun er den dag i dag 20år og har en datter, men hun er helt ude af stofferne, og bor sammen med en sød kæreste i hus, hun har ar og jeg har kæmpe ar, men hun er heldigvis i live og jeg ser hende hver dag efterhånden.
Min eks og jeg har ingen kommunikation mere, vi havde sidste år hvor jeg hjalp hende med hendes bil, men jeg stoler ikke på hende, hun bruger også min lille datter imod mig, og ingen kan forstå det og gennemskue hende, fordi hun er så stille og sød og lalle glad, og jeg derimod er vædder og har temperement, og siger hvad jeg tænker og føler. Jeg havde dengang tilsidst 3 frustreret og sårede børn, boende hos mig, da vi ville være hos mig og som jeg skulle hjælpe, det var rigtig svært fordi alle deres frustrationer, kun til udbrud hos mig, så alt balladen havde jeg i mit hus, imens min eks hyggede sig med hendes daværende kæreste, med rødvin og andet, så jeg kender til de kampe med ens eks, håber at dine børn gennemskuer hende snart, for er du en god far så skal de nok komme :-)

Din sproganvendelse om hende indikerer klart at du heller ikke taler pænt om hende. Hvis du synes at det er så stort et problem at hun ikke pakker ungernes tasker ( 12 og 14 år ?? kan de ikke selv det)så kunne du jo sørge for at de har tøj liggende hos dig så de ikke behøver at pakke. Det lyde rikke til at du selv er indstillet på at hjælpe med til at lette situationen. Hvad hun vælger at have af kærester kommer på ingen måde dig ved. Når børnene bor hos hende så er det hende der tilrettelægger deres dagligdag, og derfor kommer det meget til at foregå på hendes præmisser. Umiddelbart lyder det ikke til at du skal pudse din glorie i det omfang du gerne vil have os til at tro. Det lader til at du selv er med til at optrappe en situation, og ikke er en del af løsningen.

HJÆLP......
Jeg har en ekskone der er total smadret i hendes hoved.... Lige nu har jeg haft en kæmpe tur med hende, og jeg er bare SÅ rasende.........
Jeg har 2 børn med hende... 12 og 14.... De bor ved hende, men vi har fælles forældremyndighed.. det er efterhånden 10 år siden vi blev skilt...
Jeg er gift igen, bor samme sted som da jeg var gift med (h)eksen, og har KUN haft denne ene kæreste som jeg så blev gift med... mine unger elsker hende, og vi har aldrig haft problemer i den retning....
Problemerne er at eksen og jeg SLET ikke kan snakke sammen !!!! ALT skal være på hendes måde og ALLE aftaler har altid KUN virket den ene vej, altså til hendes fordel... Vi kom ret hurtig i statsamtet og fik dem ind over og de lavede aftalerne for os... Det var fint nok....
Hun har desværre haft en 6-7-8 kærester ind over... INGEN kan klare hende ret længe og max 1 - 1½ år så har de været væk igen.... de fleste gange har det bla. været noget med de måske har haft børn også, og DEM kan hun slet ikke klare... de skal laves om lige med det samme....
Et af de største problemer er at hun har ingen, INGEN..!!!! og bruger derfor børnene som hendes " veninder" hun fortæller dem ALT, og jeg mener ALT !!! hun bruger alt i mod mig, og den bedste måde vi kan kommunikere på er på skrift, da jeg ikke syntes ungerne skal / bør se vi skændtes osv.... men skriver jeg så noget, ja så viser hun guddøme det til ungerne, eller nej..... hun fortæller det og twister lige det hele om til hendes fordel..... HVERGANG...... hun sidder og græder foran dem meget tit, og det er jo soleklart at det får unger til at få ondt af hende ......
Hun gider ikke pakke tasker til dem når de skal hertil på weekend... og har aldrig gjort det... det kan de sgu selv gøre siger hun, til TRODS for at statsamtet bestemt fortalte hende at det var en forældres opgave... desværre sagde de så at en af grundende var jo at børnene ikke skulle føle det som en belastning at pakke osv, da de så måske kunne blive træt af at skulle ud til sin far !!!! den bruger hun selvf. også lige den anden vej, og lader selv. være at pakke deres ting... igen ...hendes fordel..
Drengen skulle her på spejderlejr.... han havde det hele med herud.... vi tjekker det lige... det viser sig at selv til en lejrtur har moderen ikke engang gidet at pakke / tjekke..... ikke så meget som et par strømper havde han fået pakket... ingen bukser, ja intet.... det er vinter, skide koldt, og han KUNNE jo f.eks. få våde fødder 5 min. efter de var ankommet....Hvad skulle drengen så ha gjort ?? hun er sgu ligeglad , ja eller det MÅ hun jo være... !!!!

Ungerne er jo skide kede af det.... altså at vi ikke bare kan være venner... og de kan selv. ikke forstå det.... jeg vil ikke begynde at rakke deres mor ned i stride strømme og forklare dem hvor led, dum og beregnende hun er.... de finder sikkert ud af det om nogle år, men hvordan faen skal jeg takle det nu og her !!!!!! statsamtet er ikke til en skid... UANSET hvilke ligestillings regler der er kommet, så kører de altså stadig efter den her at en mor har altså mest ret!!!!
Hun er veltalene, har et offentlig job og ud af til er alt jo ok.... og måske svært for andre at gennemskue hende, og så ikke alligevel... mændene flygter jo nærmest væk fra hende.. hendes egen familie, som faktisk er meget enige i mine synspunkter, har virkelig også prøvet... bare uden held....
Hun har nogle total sindsyge holdninger- meninger som der bare ikke kan ændres på----
Jeg ANER simpelthen ikke hvad jeg skal gøre... jeg glæder mig som sindsyg til den mindste bliver 18... så skal jeg aldrig nogen sinde ha noget som helst med hende at gøre mere, aldrig lave en aftale med hende, aldrig stå til regnskab over for hende... kæft jeg glæder mig....
Det er jo bare sørgelig man skal ha det sådan... EN ting er jeg ikke ville ha hende længere, simpelthen ikke kunne tage hende mere, en anden ting er at man vel godt kunne være så voksen at man skulle kunne få det til at køre.... Det VIL hun bare ikke...
Der er jo masser og masser og masser at skrive... tror jeg kunne blive ved i flere timer... men hvad hjælper det...
Jeg har forsøgt at skive det pænt til hende... har prøvet at skrive det lidt sjov, med smylies osv.. men UANSET hvad, ja så twister hun det lige rundt og fortæller børnene, NU skal I høre hvad far skriver, og så sidder hun igen igen og tuder foran dem.... det er lige sket igen i dag, !!!!! kæft jeg hader hende !!!!!
NOgen der har nogle gode råd ???????? Kender nogen til steder man kan tale med nogen om sådan noget ????
jeg / vi har virkelig behov for at komme videre med dette... det påvirker jo vores hjem, og det er godt nok irreterende at hun STADIG skal fylde så meget i mit hjem....

Det er da ikke noget med om det er rimeligt, det er sådan loven er. Der hvor børnene har bopælsadresse dertil kommer pengene. Dette er slet ikke en sag du skal have en holdning til, da du ikke er forælder til børnene. Du skal trække dig tilbage og holde dig for god til at svine børnenes mor til. Hvis du tror at det er gratis at tage på spejderlejr, fodboldskole og andre ting som børnene gerne vil så tager du fejl, og selvfølgelgi skal far være med til at betale for det. At din mand har lyst til at stoppe betalingerne til børnene tyder på umodenhed fra hans side. Du lader også til at være misundelig på moderen: hun har kæresten boende ( du bor vel også sammen med dinmand) Hun har 2 transportmidler ( hvilke, cykler??)Det lader til at du simpelthen er jaloux over at hun er på pension. At være på pension betyde rikke at man ikke må have et liv, med dertil hørende kæreste, transportmidler, børn osv......

Sikke nogle pæne ord og flotte intentioner¨..... Desværre er der tale om utopi!
Det er bare ikke i orden at skulle stå model til alt det gøgl fordi ens eks er en heks! Der er alt for mange eksempler på sindsyge kvinde mennesker der tror at fælles forældremyndighed er lig med far betaler, mor bestemmer.
Og får mor lidt modstand, truer hun med statsamtet, og bruger børnene mod de stakkels fædre.
Jeg er papmort til 2 knægte der også har en skør mor, der tror hun kan bestemme alting. Vi deler børnene 50/50 og alligevel betaler vi børnepenge og tøj. Det er da urimeligt. Moderen er førtidpensionist og tror det giver carte blanche til at kræve penge af os ved hver en lejlighed. Og det er da svært at sige nej til at betale spejderlejr, sportsudstyr mv., men det er da ikke rimeligt! Hun har ovenikøbet hendes kæreste boende, bor i hus og har 2 transportmidler....
Min mand bestemmer INTET.... Han er super frustreret og har aller mest lyst til at stoppe alle betalinger, men det går jo kun ud over børnene.....
Synes alle de tåbelige kvinder der svinger pisken over deres ex-mænd skulle skamme sig.......

Til Ketronmanden
jeg læste din oplevelse igen, og når man læser den, så kan man se at du er gal, vred og hader din eks, der er altid to versioner, MEN hvis hun sidder og græder foran børnene og fortæller dem alt, og hendes familie ikke forstår hende, og alle de andre ting du skriver, passer, så kan jeg fortælle at jeg kender til andre der har haft lign oplevelser, med deres eks, jamen der findes mange mænd der er rent ud sagt er nogle svin, og jeg har da mødt mange af mit egen køn, som jeg rystede på hovedet af, fordi de var mindre begavet, MEN der findes F---ME også kvinder der driver mændene så langt ud at manden ender hjemme foran hendes dør og politiet fjerner ham osv osv, og som du fortæller her, så lyder det til at du har sådan en eks.
Det kan godt være at man skal opføre sig voksent og man skal gøre ditten og datten rigtigt, men det er sku svært, hvis man prøver at skrive pænt og snakke pænt til sin eks og det ikke gavner, ja så bliver man jo nødt til at presse på, indtil der er kontakt, og det er der det tit går galt, især kvinder bruger tavshed som våben, og det er det værste. Forkæl dine børn når de er hos dig, skæld dine venner ud og når børnene er hos dig, så hyg med dem giv dem noget som deres mor ikke kan, lav et bål :-) og hyg med dem og vær nærværende, og lyt til dem

så du kan få fred.

Jeg ville nok droppe kommunikation med hende .... evt skrive et brev til hende hvor du udtrykker din fustration. Snakke med børnene om det og fortælle dem at de altid kan komme til jer.
DET er dælme længe at gå og vente på den yngste bliver 18.
SÅ må hun fatte det !

nå ja glemte lige ... hvis ikke det hjælper så pand hende en 🙂