Singlelivet?

Min kæreste gennem knap 5 år og jeg går nu fra hinanden. Mit problem er, at jeg har haft kæreste siden jeg var 12. Jeg har aldrig prøvet at bo alene og jeg er skræmt fra vid og sans. alligevel ved jeg at det er noget jeg bliver nødt til at prøve, for ellers fortryder jeg senere i livet. Jeg flyttede med min nuværende kæreste til en ny by da vi fandt sammen og jeg har mistet alle mine venner og ikke fået nogen nye. Så jeg ved jeg kommer til at blive meget ensom. Også fordi jeg er færdig med uddannelse om et halvt år og ikke har andre planer end at skulle arbejde på fabrik et års tid frem. Min familie har jeg det meget dårligt med, så dem ser jeg heller ikke andet end til jul.
Jeg ved ikke hvad det er jeg vil vide, men jeg er frygtelig urolig for at skulle bo alene og være så ensom som jeg ved jeg bliver. Er der nogen der kan komme med nogle gode råd eller fortrøstningsfulde ord?

til at få en masse oplevelser og venskaber med de folk der er omkring dig i skolen...
Du er heldig at have denne mulighed...🙂- det kan jeg skrive under på...
Flyttede til til kbh fra jylland - og fik et selvstændigt job som kørende salgskonsulent - og derfor ingen kollegaer man så dagligt/ugentligt.
Bare kom igang igang igang... nu nu nu... tag med dem i byen - fest - dansk og lær dem at kende.. måske finder du en ny kæreste...
;o)
A

Problemet er, at dem jeg går på skole med er under 20 (2-4 år yngre end mig selv og det kan virkelig mærkes).
Skal helst ikke have en ny kæreste med det samme. Jeg har brug for at lære at stå på egne ben.
Men hvor kan man møde folk henne? Skal man begynde til sport bare for at møde folk, eller har du andre ideer?

Kender som jeg skrev, meget til din historie - og trods jeg har boet i kbh i 2 år nu, dog med meget arbejde og fokus på det, så håber jeg da også at få en større omgangskreds.
Fik et job som bartender på et diskotek et lille års tid og lærte en masse at kende - men de fleste forsvandt samtidig med at jeg sagde op - fra ca 30 opkald pr aften fredag lørdag til 2... Det var en omvæltning - og startede praktisk talt forfra...
Men har nogle få gode venner nu - og det går ligeså stille fremad - og de har taget mig ud blandt mange...
Sjovt, for da jeg boede i jylland havde jeg konstant mennesker i min lejlighed og aldrig fred.. men nu nyder jeg den fred jeg kan få.. og ligeså meget de tider med gang i sammen med vennerne..
Kan ikke give opskriften - men du vil sikkert få mange svar herinde - gå til sport, gør dit, gør dat - tag initiativet - men det er sq ikke så nemt for alle... Men lad det komme og hold arme og sind åbne for de mennesker du møder på din vej - om de er 20 eller 30 - har venner mellem 19 og 42 år... Det handler om kemi - ikke alder.

;o)
A

hej. vil sige at det er nok en meget god ide at du måske finder noget sport at gå til.eller noget andet hvor der er nogen på din alder,. hvilken by er du i.

Jeg er i Viborg lige nu. Synes bare det er svært at komme ud og tale med folk. Man er jo bare underlig i andres øjne hvis man er alene. Og ligesom fyren skrev herinde at han var bartender. -sådan noget er jeg slet ikke glad for. Så mange mennesker. Jeg vil bare gerne have få venner jeg kan tale godt med.

var faktisk grunden til at jeg stoppede...
kunne ikke holde den overfladiske verden ud... og konstant stive og høje mennesker.. Det var en sjov periode, men passede bare ikke til hvor jeg er i mit liv efterhånden.. :)
;o)
A

Sådan tror jeg faktisk tit det er. Det kan sagtens være en sjov tid og noget man kommer til at længes efter, men man ændrer sig jo også. Jeg havde selv en bunke "venner" som var rigtig sjove at være sammen med, men da jeg så dem i somemrferien for første gang i 4 år, havde jeg slet ikke lyst til at blive der. Det var ikke lige det jeg havde brug for længere. Men jeg håber da at jeg snart finder nogle søde veninder. Kunne jeg godt bruge.

Hvis du mangler en at skrive med, så kan du da kaste en mail i min retning... viperfreak@sol.dk - Nogle gange er det nemmere at snakke med en som man faktisk ikke kender...

Og det tror jeg faktisk gerne jeg vil. Kunne være rart at have en lige at tale tingene igennem med.

der må have lidt skade ved, at du tager en kæreste 5 år før tiden som 12 årig.

hvad du mener.. At jeg har taget en kæreste 5 år før tiden som 12-årig? Og hvad har det med min familie at gøre?

Du sender bare en mail... Det kan jo ikke skade...

Velkommen i klubben :-)

forstår godt dit dilemma. efter jeg har fået barn har jeg også mistet de fleste af mine ungdomsvenner. og føler mig lidt alene...de fleste af dem jeg snakker med, er fyrens venner.
som viperfreak skriver kan det være got at snakke med nogen, og du skal også være velkommen her :)
men ideer til hvor du kan møde folk kan være ibyen, være åben😉får du øjenkontakt med nogle? prøv lidt smalltalk...
sport/foreningsarbejde... jeg har selv stået i en idrætsforening og fik rigtig mange venner der, snakker også stadig med dem men er så desværre flyttet lidt væk far dem.
men 1.af alt, hold øjnene åbne.. du kan også søge venner på forskellige sider som dating.dk og aladdins.dk osv.