Sjælen og Sindet

Hvad er forskellen på sjælen og sindet ?
Et spørgsmål jeg har tænkt over -
Har sjælen følelser eller er det i sindet vi har vores følelser ?
Er de to størrelser så tæt forbundet, at de er nærmest ens ?
Hvad mener i snakkesaglige SOLmennesker om dette ?
mvh. guller

sjæl
persons tanker og følelser2.
menneske d der var ikke en sjæl at se i hele gaden

sind
persons tanker og følelser.
have i sinde = have til hensigt d jeg har i sinde at sælge mit hus.
ligge nogen på sinde = betyde meget for nogen d denne sag ligger mig stærkt på sinde

..omkring ordet sjæl på grund af den falske lære om sjælens udødelighed. Når ordet sjæl forekommer i Bibelen, er det oversat fra det hebraiske ord 'nefesh' der betyder 'et levende væsen'.

er udødelig iflg. min overbevisning, da jeg tror på reinkarnation -
Men jeg kan altså ikke forstå forskellen, da det er noget svævende -
mvh. guller

... kan sjælen dø.
"den sjæl, der synder, den skal dø." (Ezekiel 18:4)

er definitionerne så vigtige?...
Jeg ved ikke rigtig om der er sådan afgrænsede områder....
Du ved nervesystemet består af en masse bitte små nervetråde. Imlemme dem springer signalstoffer...de er afsendere og modtagere og en hulens masse kemi, der sørge for at genoptage signalet som var blevet sendt...Det er kemi/biologi...Men når en lille femårig krop falder og skraber sit knæ...så vælter der store mængder vand ud andre steder på kroppen...og barnet græder så bitterligt! Og det er jo følelser...hvor fanden sidder de henne?
Og det bliver endnu værre...for det, der kan få den lille krop til at holde op med at hælde vand ud...det er noget så diffust som anerkendelse. Lyde der siger: "Nårhhhh lille ven, slog du dig? Nu skal mor puste" En anden krop skubber ved hjælp af muskelkraft i en blæsebælg lidt luft over på den anden krop...og så FØLER det lille barn ikke det gør så ondt mere...for nu har mor nusset og kærtegnet....Helt ærligt Guldpige...den der lille kærlighed som bor lige midt i undiverset, den samler alle delene sammen...alt det vi er gjort af ik?
Vi tænker nok tanker et andet sted end vi er forelskede...hvis det forholdt sig anderledes, så blev vi jo aldrig ulykkeligt forelskede...det kunne simpelthen ikke svare sig. Man siger det gør ONDT...ja...sure...det VED jeg alt om....men det gør altså ikke ondt på samme måde som det lille der slog sig for lidt siden...
Der er en krop der slår sig og bløder og gør fysisk ondt.
Der er tanker der tænker, at vi nok skal lade være med at køre på cykel uden at holde mindst en hånd på styret, for at undgå den samme smerte en anden gang.
Der er et sted der lader af for det ovetryk det giver at blive påført smerte, som også bliver ladet op, ved at modtage andre kærlighed og anerkendelse.
For mig ligner det altsammen det samme princip om overførsel af signaler mellem afsendere og modtagere...bare på forskellige niveauer...men det ligger jo både indeni og udenfor os...det er sgu ikke til at sige krop - sind - sjæl...der er også en ydre sammenhæng (eks. samfund), relationer (eks. forbindelse med andre som signalerne overføres i mellem), samhørighed (eks. de mening det har/får som konsekvens af signaludvekslingen).
Jeg ser levende skabninger som at de gror i en fælles grund, har et rodnet, der løber ud og modtager den samme næring, gror op gennem grunden og lever af den samme ilt og sol...men er alligevel unikke individiualiteter....Men hvor begynder man og hvor holder man op?
Selvom det ikke lader sig afgrænse, så kan jeg nu godt mærke forskel på, om det er mit knæ, der gør ondt, eller om det er ulykkelig kærlighed...Nuancerne bliover finere og finere efterhånden som man bliver ældre...man forstår mere og mere synes jeg.
Sjæl - sind...jo der er forskel helt sikkert...men hvor den lige præcis er...det er sgu ikke til at sige
Men jeg behøver ikke absolut at VIDE hvad de forskellige ting hedder....jeg kan mærke forskellen, og det er sjovt at snakke om med andre, men jeg tror ikke man gør nogen en tjeneste ved at definere tingene så fast, tror man risikerer at udelukke mere, end amn rummer ved at tillade lidt "space"
Okay...jeg håber det gav mening....og det har jeg skrevet ret mange gange i dag....tror nok jeg stopper lidt nu...skal også prøve at gøre noget med mening i imorgen ;o)

Ja du er sgu god til at definerer, og eksemplificerer du ½ gode :-)
Jeg kom til at tænke på en ting, mens jeg læste dit svar til mig -
Nemlig, at mit spgs var et tænke spørgsmål, og dit svar var et føle svar -
Følger du mig -
Sjovt nok har du på en anden måde end du måske regnede med, faktisk fået mig til at forstå en sammenhæng, i dette hele -
Jeg har en tendens til at tænke mig ud af situationer, hvor jeg egentlig kunne nøjes med at føle mig frem -
Den letteste, enkleste og mest svære vej er at finde svaret lige midt i en selv - nemlig i hjertet -
Når noget bliver for svært at forstå, er det måske fordi vi går uden om hjertet, af frygt for at finde noget, der gør ondt der -
Ja ja halv gode qvinde med de musikalske årer, det er vist hjerterytmerne du svinger mest med, når alt kommer til alt ik da -
Tak for svaret og det du satte igang hos mig, OG ikke kun i hovedet - nemlig
Solsmil og hjertetoner fra guller

Forklaringsmodeller vi mennesker funnet opp. laget oss ord på våre tanker og følelser. Sjel og sinn er bare våre tanker og føleser og de utvikler seg ettersom vi vokser. Et nyfødt barn er uten sjel og sinn intill den formes og utvikles. Når vi dør slukner alt og det blir igjen som før vi ble født.Dette er nok de ubestridelige faktum, men kan kan jo alltidt se en annen vei... en så lenge!

har ingen sjæl ???
Hvad mener du med det ?
Hvorfor skulle det ikke have det, det fatter jeg altså ikke -
Spanierne mener f.eks at dyr ingen sjæl har, derfor er det ok at have tyrefægtning, for så kan de ikke føle smerte siger de, har jeg hørt -
Såe hvad så med de nyfødte, hvornår mener du så de får en sjæl -
Er det forældrene der giver dem en -
Hjælp, det har jeg da ikke lært, hvordan man giver til sine børn -
Så har mine tre unger altså ingen sjæl -
Det er sgu helt skræmmende -
:-) guller

Kære Halfevil333,
Kære Guller
Tak for spørgsmålet. Tak for jeres tanker. I er godt nok nået et stykke vej.
I formulere jer hver for sig godt og sætter også mine tanker i sving.
" Dybt" i et menneske eller "langt ude borte fra" et menneske er der en forbindelse, som vi godt ved.
På een eller anden måde, "ved" vi noget, som går om på den anden side af " det skrevne" og det "forklarlige" og giver os en viden og vished, men samtidig spørgsmål, om hvem vi er.
Sjælen og sindet er nok to forskellige "ting" ved os.
Sjælen er "det" som ikke er af kød og blod, men som kød og blod er bærer af. Sjælen er den vi er.
Sindet er den tankevirksomhed, som kan "forme" sjælen og sætte det print i sjælen, som legemet er bærer af og enten "skabe" et godt og fint menneske og derfor i harmoni med "vor oprindelse", det vi betegner Gud.
Sådan som Gud er skal vi også blive.
Når vor ånd forlader legemet og vi ikke mere er et "jordisk" væsen, iklædes vi et åndeligt legeme og bliver som "de" og det som vort sind har skabt af aftryk i vor ånd, det er sjælen. Det er det virkelige "menneske" som nu altså ikke er menneske mere, men forhenværende menneske i en anden "fysisk" skikkelse et nyt væsen, en ny "skabning".
Du kan læse om disse tanker i 1.Korinterbrev kap. 15, fra vers 36.
Begge jer to har meget gode energier, som I, måske uden at vide det, befrugter debatten med.
Gud velsigne jer.
Enoch
PS. Undskyld jeg skriver til jer begge to på een gang, ( ny taktik) , nej, det er en tilfældighed.

Kære Guller,
og Halfevil333,
Sindet befordre sjælen.
Tak for spørgsmålet. Tak for jeres tanker. I er godt nok nået et stykke vej.
I formulere jer hver for sig godt og sætter også mine tanker i sving.
" Dybt" i et menneske eller "langt ude borte fra" et menneske er der en forbindelse, som vi godt ved.
På een eller anden måde, "ved" vi noget, som går om på den anden side af " det skrevne" og det "forklarlige" og giver os en viden og vished, men samtidig spørgsmål, om hvem vi er.
Sjælen og sindet er nok to forskellige "ting" ved os.
Sjælen er "det" som ikke er af kød og blod, men som kød og blod er bærer af. Sjælen er den vi er.
Sindet er den tankevirksomhed, som kan "forme" sjælen og sætte det print i sjælen, som legemet er bærer af og enten "skabe" et godt og fint menneske og derfor i harmoni med "vor oprindelse", det vi betegner Gud.
Sådan som Gud er skal vi også blive.
Når vor ånd forlader legemet og vi ikke mere er et "jordisk" væsen, iklædes vi et åndeligt legeme og bliver som "de" og det som vort sind har skabt af aftryk i vor ånd, det er sjælen. Det er det virkelige "menneske" som nu altså ikke er menneske mere, men forhenværende menneske i en anden "fysisk" skikkelse et nyt væsen, en ny "skabning".
Du kan læse om disse tanker i 1.Korinterbrev kap. 15, fra vers 36.
Begge jer to har meget gode energier, som I, måske uden at vide det, befrugter debatten med.
Gud velsigne jer.
Enoch
PS. Undskyld jeg skriver til jer begge to på een gang, ( ny taktik) , nej, det er en tilfældighed.

Ja, såmænd...det er jo nok det...det har jeg så ikke tænkt så meget over ;o) Det er en god og inspirerende snak, der kommer mange gode tanker på banen...
Det er ofte at man glemmer at "få hjertet med" i mange sager, fordi alting skal være så rationelt. Det er helt klart af stor værdi at vurdere tingene på den måde, men det er jo alt andet lige, kun den ene halvdel af enhver sag.
Tror du virkelig at folk er BANGE for at vurdere følelsesmæssigt af frygt for at det gør ondt? Ingen når smertefrit igennem livet! Og det kommer dem jo ikke til gode at flygte fra det... hvis sagerne er entydigt vurderet, vil smerten indhente en alligevel. Det kan bedst betale sig at holde hjertet åbent...Jeg tror at det er svært fordi vi ikke har ret meget kultur eller tradition for det!
Det giver sgu en masse stof til eftertanke i forhold til at revidere ens værdiopfattelse...

Tak for dit søde og anerkendende svar...dejligt at du giver plads til det ;o)
Hav en god dag ;o)

Tak for dine smukke ord -
De varmer -
Og din forklaring -
Jeg er meget enig med dig, også om efterlivet og vores virkelige ikke fysiske form -
Samt omkring vores ophav -
Smilende SOLstråler til dig
fra et varmet hjerte
guller

Yes, i lige måde -
Og sikke vi bliver så indsigtsfulde -
Dejligt -
SOLsikker varmer fra guller

Tak kære guller,
Du er min pige.
Enoch

Kære Halfevil333,
Tak for ordene. Også en god dag til dig med dejligt "solskin".
Selvfølgelig har jeg tid til ”det” også. Du har prioritet. Især efter dit "vidnesbyrd".
Vær sikker på een ting kære Halfevil333; du kan ganske roligt finde dig et mere rammende navn.
Halfevil333 dækker ikke det menneske du er. Du har "Guds" bevågenhed.
Sådanne mennesker som dig ( selvfølgelig også andre her på debatten), men især dig; det er ikke kun for din egen skyld du har haft disse oplevelser og er hvor du er i dag.
Jeg har et ord fra HERREN til dig. Det handler om dronning Ester, som blev gift med Kong Ahasverus af Persien også kendt under navnet Arta Xerxes .
Katastrofen ventede det jødiske folk i Persien omkring året 480 f.Kr. og kun dronning Ester var i situation hvor hun kunne gøre en forandring.
Jfr. med http://wcchurch.net/notes/w/2005/03-17-EST/0507.htm
Hun havde haft "sine oplevelser" ud over hvad en jødisk kvinde kunne forvente, som "landflygtig" i et fremmed land. Hun var blevet dronning af Persien.
Hun tøvede med at handle og hendes onkel Mordokaj siger disse ord til hende:
" .... tro ikke, at du alene af alle jøder skal undslippe, fordi du er i kongens hus!
Nej, dersom du virkelig tier ved denne lejlighed, så kommer der andet steds fra hjælp og redning til
jøderne; men du og din slægt skal "omkomme".
Her er ordet til dig:
” Hvem ved, om det ikke netop er for sligt ( sådan et ”tilfælde”) tilfældes skyld, at du er kommet til kongelig værdighed!". citat slut.
Ja, kære Halfevil333, dit nye navn i HERREN er Ester. Gud har givet dig en værdighed, Ja, du er værdig, og Gud har givet dig dit liv. Jeg kan godt forstå du kender ”kærligheden”.
Værdsæt det til glæde for din familie, dine børn og din mand, dine slægtninge og hvem ellers dine øjne betragter. Tak fordi du har delt det med os.
Gud er med dig.
din Enoch

Sjælen sidder i hjertet - sindet sidder i hjernen.
Knus
UPS