Skabte Gud Djævelen ?
Bibelen siger at Gud "har skabt alt". (Efeserne 3:9; Åbenbaringen 4:11) Det har fået nogle til at konkludere at Gud må have skabt Djævelen.
Jehova skabte den person der blev Djævelen. Eksistensen af denne hovedmodstander af Gud må derfor harmonere med det der siges i Bibelen og Jehova som Skaberen. Om ham siges der: "Fuldkomment er hans værk, for alle hans veje er rette. En trofast Gud, for hvem der ikke er uret; retfærdig og redelig er han." (5 Mosebog 32:3-5) Af denne udtalelse kan vi udlede at Satan engang har været fuldkommen og retfærdig; han var nemlig en af Guds engle. I Johannes 8:44 siger Jesus at Djævelen "ikke stod fast i sandheden", hvilket viser at Satan engang har været sandfærdig og uden synd.
Men ligesom resten af Jehovas fornuftbegavede skabninger havde denne engel frihed til at vælge mellem ret og uret. Ved at vælge at gøre oprør mod Gud og få det første menneskepar til at følge sig gjorde denne engel sig til Satan, som betyder "modstander". (1 Mosebog 3:1-5)
Denne onde åndeskabning gjorde sig også til Djævelen, som betyder "bagvasker". Satan var den usynlige bedrager der stod bag slangen, og som listigt gjorde brug af løgne for at narre Eva til at være ulydig mod Skaberens klart formulerede påbud. Det er derfor Jesus kaldte Satan for "løgnens fader". (Johannes 8:44)
Hvordan kunne en fuldkommen åndeskabning - der ikke havde svagheder eller var blevet udsat for ond påvirkning - få en så forkert indstilling? Han nærede åbenbart et stærkt begær efter at opnå den tilbedelse der kun tilkom Gud, og han øjnede en mulighed for at få mennesker til at underlægge sig hans styre frem for Jehovas. I stedet for at slå tanken om at blive hersker ud af hovedet dvælede han ved ønsket indtil han til sidst skred til handling. Denne proces beskrives i Jakobs brev: "Hver enkelt prøves ved at blive draget og lokket af sit eget begær. Når så begæret har undfanget, føder det synd." (Jakob 1:14-15)
Det kan illustreres på følgende måde: Forestil dig en regnskabsfører som øjner en mulighed for at manipulere med firmaets regnskab til egen fordel. Det kan godt være at han hurtigt afviser tanken. Men hvis han i stedet dvæler ved denne tanke, vil den blive mere og mere tillokkende, og han vil højst sandsynligt føre den ud i livet. Hvis det sker, har han gjort sig selv til en tyv. Og lyver han om sin forbrydelse, bliver han også en løgner. Noget tilsvarende skete med den engel Gud havde skabt. Ved at opelske forkerte ønsker og føre dem ud i livet brugte denne engel sin frie vilje til at bedrage og til at sætte sig op imod sin Fader, hvorved han gjorde sig selv til Satan Djævelen.
Med venlig hilsen, ftg.
Jehova skabte den person der blev Djævelen. Eksistensen af denne hovedmodstander af Gud må derfor harmonere med det der siges i Bibelen og Jehova som Skaberen. Om ham siges der: "Fuldkomment er hans værk, for alle hans veje er rette. En trofast Gud, for hvem der ikke er uret; retfærdig og redelig er han." (5 Mosebog 32:3-5) Af denne udtalelse kan vi udlede at Satan engang har været fuldkommen og retfærdig; han var nemlig en af Guds engle. I Johannes 8:44 siger Jesus at Djævelen "ikke stod fast i sandheden", hvilket viser at Satan engang har været sandfærdig og uden synd.
Men ligesom resten af Jehovas fornuftbegavede skabninger havde denne engel frihed til at vælge mellem ret og uret. Ved at vælge at gøre oprør mod Gud og få det første menneskepar til at følge sig gjorde denne engel sig til Satan, som betyder "modstander". (1 Mosebog 3:1-5)
Denne onde åndeskabning gjorde sig også til Djævelen, som betyder "bagvasker". Satan var den usynlige bedrager der stod bag slangen, og som listigt gjorde brug af løgne for at narre Eva til at være ulydig mod Skaberens klart formulerede påbud. Det er derfor Jesus kaldte Satan for "løgnens fader". (Johannes 8:44)
Hvordan kunne en fuldkommen åndeskabning - der ikke havde svagheder eller var blevet udsat for ond påvirkning - få en så forkert indstilling? Han nærede åbenbart et stærkt begær efter at opnå den tilbedelse der kun tilkom Gud, og han øjnede en mulighed for at få mennesker til at underlægge sig hans styre frem for Jehovas. I stedet for at slå tanken om at blive hersker ud af hovedet dvælede han ved ønsket indtil han til sidst skred til handling. Denne proces beskrives i Jakobs brev: "Hver enkelt prøves ved at blive draget og lokket af sit eget begær. Når så begæret har undfanget, føder det synd." (Jakob 1:14-15)
Det kan illustreres på følgende måde: Forestil dig en regnskabsfører som øjner en mulighed for at manipulere med firmaets regnskab til egen fordel. Det kan godt være at han hurtigt afviser tanken. Men hvis han i stedet dvæler ved denne tanke, vil den blive mere og mere tillokkende, og han vil højst sandsynligt føre den ud i livet. Hvis det sker, har han gjort sig selv til en tyv. Og lyver han om sin forbrydelse, bliver han også en løgner. Noget tilsvarende skete med den engel Gud havde skabt. Ved at opelske forkerte ønsker og føre dem ud i livet brugte denne engel sin frie vilje til at bedrage og til at sætte sig op imod sin Fader, hvorved han gjorde sig selv til Satan Djævelen.
Med venlig hilsen, ftg.