Skal bare lige ud med det

jeg er i et fast forhold, bor sammen med kæresten - vi har været sammen i 5 år... Men, hvorfor bliver jeg så voldsomt tiltrukket af en fyr jeg næsten ikke kender? Rødmer som en skolepige og fniser når jeg snakker med fyren. Jeg elsker min kæreste og jeg føler mig som verdens dårligste menneske, at jeg har skumle tanker om en anden mand. Jeg har absolut ikke tænkt mig at handle på det. Tror bare jeg lige ville ud med min frustration og måske høre om andres lignende historier og hvad i har gjort for at håndtere det?😕

Ja kun du ved hvorfor du rødmer og "vågner" på den dejligt specielle måde med ham.
Jeg bliver nysgerrig på forskellene menllem de forventninger du har til kæresten kontra dem du har til "den anden"...det vil nemlig fortælle noget om hvor du er henne og hvad du kunne gå hjem og vælge at gøre noget ved derhjemme...
Det der med godt og dårligt er i den moderne verden vidst noget mere nuanceret, men del digselv og dine oplevelser med din kæreste...kun du kan lukke ham ude og kun du kan lukke ham ind....
Knus A

Nu ved jeg ikke, om du fangede at jeg ikke har været sammen med denne fyr og jeg heller ikke har tænkt mig at være det. Det er netop fordi, at det er så rent et fysisk, kropsligt begær, at jeg har svært ved det. Jeg har absolut ingen forventninger til ham, da jeg netop ikke er forelsket i ham, slet ikke.
Når jeg taler med ham, det kan ikke undgåes pga. omstændighederne, så er det som om, at min krop ikke er min, men en anden kvindes, skriger på at få lov til at være med ham, mens mine tanker er fuldstændig rationelle og uforstående overfor min krops reaktioner.
- Det er næsten som om min krop har en biologisk reaktion " Ham her, han kunne lave gode børn på dig! - SÅ HOP DOG PÅ HAM! NU!" - hvor hjernen bare er paralyseret af hvad pokker kroppen har gang i.
Gav det mening?

Hvor sindssygt, jeg sidder meg præcis samme problem.
Jeg har også en kæreste, som jeg har det rigtig godt sammen med. Der mangler ikke noget, hverken på den ene eller den anden måde. Men jeg kender en mand, som jeg ved at jeg som person ikke vil have som kæreste, men min krop er fuldstændig ved at gå i spåner over ham. Den tigger og beder mig om at få lov at være sammen med ham. Det er SÅ underligt!!!!
Min hjerne er ligeledes paralyseret over hvad helvede min krop er igang med....😃
Det værste er at jeg ved han er interesseret i mig😕 Jeg ville ønske han ikke var, for det ville gøre alting dejligt meget lettere

Jeg kan mærke ham gutten er også tiltrukket af mig - jeg ved selvfølgelig ikke om det er samme øh.. "niveau" men det er altså rigtig dejligt at vide, at der er andre der oplever det samme. Det giver trods alt lidt ro i sjælen, så tak fordi du delte med mig Anja :)

Du ved ikke hvor glad jeg blev for at læse dit indlæg. Jeg følte mig meget alene med det. Jeg havde ingen måder jeg kunne komme ud med det på, da jeg jo har en kæreste. Mine venner fortælle jeg det ikke til jo.
Jeg ser det ikke som utroskab, da jeg jo ikke er herre over mine følelser eller har været sammen med ham fyren. Jeg ser det bare som MEGET frustrerende.
I dag kom han hen til mig og lige ville rykke mig lidt til side ved at tage i min skulder. Min krop var ved at eksplodere ved den simple berøring og jeg forlod omgående rummet😃
Fandme langt ude. Jeg har simpelthen aldrig prøvet det før, ved ikke hvad min krop har gang i, jeg ved det simpelthen ikke. Måske er det som du siger, noget biologisk tiltrækning af en art. Eller hvad man nu skal kalde det....

Jeg har heller ikke lyst til at dele det med nogen af mine venner, blot det at tale højt om det... ja det ville gøre det mere virkeligt og det tror jeg bare ville være skidt. Jeg har absolut ikke lyst til at fortælle kæresten det - jeg ville dælme ikke ønske at vide det, hvis han stod i samme situation og var nødsaget til at se "triggeren" igen og igen.
Puuuha. Jeg tror stadig det er sådan een "omg! Han skal lave børn på mig"- kropslig reaktion, eller det fortæller jeg mig selv, så kan jeg bedre håndtere det.

Det kan være at det hjælper. Jeg prøver virkelig at finde alle mulige ting jeg kan sige til mig selv, for at holde ud. Men det er sgu svært. Han har ikke kæreste, så han kan jo bare gøre som det passer ham, så han flirter raskt væk med mig🙁
Jeg har i starten af mit forhold fortalt min kæreste, at det er ok med mig at han flirter, men jeg vil ikke vide noget om det. Bare han selv er klar over hvad han laver. Så hvis han oplever det samme som mig på et tidspunkt, så ville jeg absolut ikke vide det.
Det hjælper sgu at være rendt på dig herinde. Det kan godt at være at scenariet bliver mere virkeligt, men jo mere virkeligt det bliver, jo mere konkret og lettere at håndtere bliver det også. Tror jeg...