skal han komme i vores hjem?

Jeg har et stort problem som jeg håber nogle kan give mig råd om.
Jeg bor alene med med en dreng på 7 år, samt 2 store drenge på 18 og 20 år og en datter på 12 år.
For år tilbage boede vi sammen med min yngste drengs far.
Manden var voldelig overfor både mine store drenge og mig (både fysisk og psykisk vold).
Efter at jeg flyttede med børn, har han kommet i mit hjem for at være sammen med sin egen søn på 7 år.
Hans søn vil ikke være sammen med ham alene og derfor foregår samkvemmet i mit hjem.
Faderen har ikke på nogen måde været voldelig overfor os her i min lejlighed men han er nedladende overfor mig og mine drenge kommer slet ikke ind i stuen når han er der.
Problemet er at mine store drenge hader ham og ikke kan glemme fortiden.
Selv har jeg den overbevisning, at min mindste dreng jo skal have lov til at have et forhold til sin far, men nu er min ældste søn begyndt at sige til mig, at når han flytter hjemmefra, så vil han ikke komme her hvis "faderen" stadig kommer her.
Jeg kan ikke selv overskue hvad der er det rigtige at gøre.
Skal jeg forbyde "faderen" at komme i mit hjem, fordi jeg godt forstår de store drenges had?
Hvad så med min yngste søn og forholdet til hans far? (jeg vil ikke tvinge den yngste til at være på weekend hos faderen).
Håber der kommer nogle gode råd, da der efterhånden er et rigtigt stort problem.

kan du dog holde til det... beundringsværdigt! Er samkvemmet aftalt på forhånd eller dukker manden bare op, når det passer ham? Jeg ville kræve at vide præcist hvornår han kom - og jeg ville knagme kræve at han opførte sig ordentligt når han var i MIT hjem. Din søn på 7 må jo også erfare at samkvem ofte er noget mere "iscenesat" når man er skilt. Kan din eksmand ikke finde ud af at opføre sig ordentligt overfor jer alle må du finde en løsning med samkvem hos f.eks. gode venner eller anden familie der kan holde ham ud - måske hans forældre? Men dine store børns reaktion er altså forståelig - det er jo også deres mor, det går ud over, når ex'en er sådan. Jeg håber du finder en løsning.

Jeg vil anbefale at du holder dig til den nuværende aftale, alene af den grund, at samværet foregår i dit hjem og du derfor kan forhindre at dit yngste barn , som samkvemmet drejer sig om, ikke lider overladt.
Din store dreng har det selvfølgelig svært med denne beslutning med du må forklare ham, at det er for at beskytte lillebror. Han er også så stor at han kan vælge, at gå en tur imens samkvemmet stå på.
Hvis du nægter faderen at se sin søn går han muligvis i statsamtet og det bliver så der beslutningen træffes. Højst sandsynlig vil samværet så forløbe på helt andre præmisser - og jeg tror desværre ikke at det er til din fordel, idet han ikke har været voldelig overfor sin egen søn. Måske ville dette heller ikke være nok, da en far faktisk altid har ret til samvær med sit eget barn..
Held og lykke
Knus fra Jullie

kan i ikke mødes et andet sted i nærheden på mere neutralgrund eks. en legeplads eller et andet sted der er for børn?

Desværre er samkvem mellem børn og forældre ofte meget vanskelige.
Jeg kender til det personligt og også via mit barnebarn.
Mit råd til dig er, at du absolut skal have nogle bestemte dage og tider for samværet i jeres hjem.
Dette er om ikke andet meget vigtigt for,
at tilgode se dine store børn, så de kan vælge, at gå ud/besøge venner, når din ex er på besøg.
Men jeg mener også, at det er rigtig dårligt, hvis du affinder dig med, at din lille søn tager ved lære af faderens måde, at opfører sig på overfor dig og de andre børn..
Den slags adfærd går jo i arv og du ønsker vel ikke, at bidrage til endnu en mand af samme slags!
Altså de store må ud på tur imens samkvemmet står på og du skal finde en måde, hvorpå du undgår,
at din ex behandler dig dårligt imens din lille søn overvære det.
Måske du kan have travlt med vasketøj eller andet... så du ikke er i samme rum imens.. evt. kan du måske sætte din søn og hans far til,
at hygge sig med bøger/film/lege og så ha' stillet saft m.v. klar, så de selv kan tage.
Det er vigtigt, at din ex ikke kan behandle dig, som hidtil og pgså, at han ikke selv tager forsyninger i dit hjem, hvis du skal have brudt den dårlige adfærd.
Måske er det bl.a. fordi han kan behandle dig/jer som han vil, at han bliver ved med, at holde kontakt... ?
Ihvertfald er det vigtigt, at du også er meget bevidst omkring din egen adfærd/dine egen grænser overfor ham, hvis du skal ha' løst noget som helst!
Held og lykke

ville jeg opsøge en famillierådgiver på kommunen, som kan gå ind og hjælpe dig i denne svære situation, eller også ville jeg finde et neutralt sted hvor faderen kan se sin søn.... Jeg mener jo at den store dreng du har, skal respekteres, da det jo er hans hjem, faderen går ind og betræder,,, Kan han ikke respekterer dem der bor i huset, og det gælder dig også, skal han ikke have lov at komme der,,, Men det bedste råd jeg kan give dig, er at kontakte sådan en famillierådgiver, og forklare hende/ham, hvordan landet ligger,, så kan hun sikkert hjælpe med at finde en løsning,, famillierådgivere findes i alle kommuner, og jeg tror nok at det er din læge der skal henvise dig, men det burde jo heller ikke være et problem,(ellers kan du ringe på kommunen og spørge hvordan du kommer i kontakt med sådan en) når situationen er så svær som den er... Alle har krav på respekt, og specielt i ens eget hjem,,,, Jeg håber så inderligt at du finder en tålelig løsning på dette problem, og du skal have alt mulig held og lykke herfra,,,,,

Du står virkelig i en meget svær situation... Føler virkelig med dig.
Det er helt klart din yngste søn, der er centeret i det her. Du siger, han ikke engang har lyst til at være alene med sin egen far... så synes jeg måske det er lidt tideligt, at pådutte ham et forhold til ham. Det er selvfølgelig vigtigt for børn,at vide at de har en faderskikkelse omkring sig, men når han kun er 7 år, og endda bange for sin far, var det måske en ide at stoppe disse besøg fra faderen. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, så skulle I måske finde et helt andet sted at være. Jeg ville heller ikke lukke en idiot ind, som ikke kan opføre sig ordentligt, og er nedværdigende overfor mig, i mit eget hjem. Han skal sgu ikke have lov at komme der. Godt nok er han den yngstes far. Men du har også tre andre børn at tage hensyn til.
Det kan heller ikke være dit job, at sørge for "underholdning", når det er ham der skal se sin søn. Du kan sagtens stadig være der for din søns skyld, men det burde være faderen der fandt på noget at lave, og rammerne det skal laves indenfor.
Jeg synes din yngste søn skal have lov til selv at bestemme om han overhovedet vil se sin far...
Jeg ved godt at det er svært, fordi faderen sikkert også kræver samkvemsret, men jeg synes virkelig, det skal foregå udenfor DIT hjemmet, så I får skilt tingene ad...
ved siden af, er det bare at være der for din søn (hvilket jeg er sikker på du er)så han får et billede af, hvordan verdenen hænger sammen, og at det ikke handler om frygt og pligt det hele.
Det er IKKE dig der er noget galt med, det er din eksmand...
Sønderjyden

skriv dog til dem og få præcis besked vedr. samværs-regler

Jeg er rigtig glad for alle de tilkendegivelser som jeg har fået på mit problem/spørgsmål.
Da der var ca lige mange der mente at han skulle fortsætte med at komme i mit hjem, som at han ikke skulle, var det lidt svært for mig at afgøre.
Der kom dog mange gode svar som jeg alligevel kunne bruge - og jeg har nu forslået "faderen", at han kunne komme hver anden søndag i 2 timer og være sammen med sin søn.
Dette ville han dog ikke være med til men udmeldte, at han ikke kom mere. Han vil så ringe og tale med drengen og foreslå at de kunne køre en tur sammen, når "faderen" havde lyst til det.
Jeg tror ikke selv på at min søn vil med ham og han bliver heller ikke tvunget til det, af hverken sin far eller mig.
Spørgsmålet er så, om alt kontakt mellem far og søn nu vil glide ud i sandet af sig selv.
Og var min beslutning så god, eller har jeg nu frataget min dreng retten til at lære sin far at kende ordentligt og dermed opbygge et ordentligt far/søn forhold?

Hej Bekymrede mor!
Jeg forstår dit dilemma. Men hver glad for at faderen selv traf beslutningen.
Tro mig når jeg har været det hele igennem med amtet og måtte slå i bordet for at afbryde samvær mellem far og datter, dengang 7 år. nu 8. Den slags samvær med konflikter gavner ikke din søn. Selvom i ikke råber eller slås, fornemmer de utrygheden det er fatalt for hans udvikling.
Min datter har ikke set sin far i snart et år og når jeg spørger om hun savner ham siger hun . "Hvorfor det mor jeg har det jo godt nu!"
Børn har brug for tryghed ikke konflikter. Så hold din eksmand væk fra din familie. Han har ikke brug for den far.
Det er mit råd.
hemmeligt nummer, mobilnr og ny email. Så kan du jo ringe efter politiet hvis han dukker uanmeldt op!
Hilsen den lettede mor
(PS. Det tog mig 1,5 år at indse det!)

Dette var (efter min mening) det bedste der kunne ske lige på nuværende tidspunkt. Når din søn bliver ældre, vil han være i stand til selv at tage beslutningen om han vil se sin far igen. Jeg er overbevist om, at du gør det bedste for din søn, og dine andre børn også... Og bare du handler i god tro, så skal du ikke gå og have dårlig samvittighed...
Sønderjyden

Det var et svært spørgsmål du kom med der og jeg forstår dig. Du vil ikke miste din ældste søn og du vil ikke tvinge din yngste søn.
Hvad med at spørge en rådgiver på kommunen... Din x har jo slået dig og den ældste før, måske gør han det igen!
Du burde søge om at få overvåget samkvem... du ved nok hvad det er, men siger det alligevel: Din yngste søn kan se sin far (et andet sted end hos dig) men han bliver overvåget af en rådgiver/vejleder eller hvad de nu kaldes.
Jeg synes dine sønner har ret i ikke at ville have ham i deres (og dit!) hjem, men din yngste dreng har også ret til at se ham. Så snak med kommunen. De burde da kunne hjælpe dig.
Mange hilsner
-Nina

Det skal du ikke finde dig i. Gæster har bare at opføre sig ordentligt, ellers får de ikke lov til at komme igen.
Ring/skriv til statsamtet og fortæl at det er et stort problem at han kommer i jeres hjem. De skal så sørge for at far og søn kan mødes et neutralt sted, f. eks. i en børnehave eller lign. og bed om at der er en voksen til stede, fordi du ikke selv vil.