Skal jeg kæmpe eller skippe??!!

Jeg har en datter med "z". Vi gik fra hinanden da vores datter var 5-6 uger, hun er nu 9 mdr. Han er meget jaloux, svært ved at styre sit temperament og er noget egoistisk. Vi har gennem et halvt års tid set hinanden tit og været sammen, også haft sex engang imellem. På det sidste har vi opført os som kærester, men jeg er sådan i tvivl om jeg skal kæmpe for vores forhold som går MEGET op og ned, eller om jeg bare skal komme videre!? Han har tre gange taget vores nyfødte datter fra mig og gået ud af døren og sagt jeg aldrig fik hende at se igen(jeg ammede hende fuldt ud,så han kumme ikke give hende mad) Han kom hver gang tilbage inden han nåede ud af opgangen.. jeg føler på nogle punkter vi skal kæmpe for vores lille familie, men alle andre jeg kender siger min datter og jeg vil være meget bedre tjent uden ham!
Kan ikke tale med min familie om det, da de ikke ved vi stadig ses. SÅ går de helt amok. Allesammen, ved dette er et svært spørgsmål og I ikke ved meget om det, men hvad synes I?

Vh herfra

Kære du.
Hvad siger dit inderste til dig at du skal gøre? Glem hvad alle andre siger, for ingen af dem kender hele historien - det gør kun du! Og der er altid flere sider af een historie, ikke sandt?
Det er dig der skal tage konsekvensen af dit valg - så gør hvad din mavefornemmelse fortæller dig er det rigtige!
Smil herfra

Jeg har en datter på 9 år, med en mand som er psykisk syg. Han var engang det dejligste menneske, og vi havde det sjovt og pragtfuldt sammen.
Da jeg blev gravid begyndte hans personlighed at ændre sig mere og mere markant, og jeg gik liige da jeg havde født vores barn.
Han var sygeligt jalux, og kunne blive særdels volsom - alligevel skulle det gå helt galt før jeg endelig gik - Og holdte fast i at det var slut.
Jeg var ung da jeg fødte min datter liige fyldt 21 år - og jeg var umoden, og så ensom på det tidspunkt i mit liv, så det var svært at slippe ham.
Vores forhold kørte op og ned, alt efter hvordan han havde det - og jeg endte til sidst psykisk nedbrudt, på et krisecenter i knap 1 år i en anden by, for langt om længe at slippe af med manden.
Han endte med at blive voldig, snuppe vores barn og køre sin vej - true med at slå dem begge to ihjel, hvis jeg ikke ville fortsætte vores forhold, og det endte med at han forsøgte at slå mig ihjel - med vores lille pige liggende på gulvet ved siden af.
Skynd dig væk - jeg siger slet ikke din kærste vil ende som min, MEN du har et lille barn, der er så dybt afhænning af dig - og DU er nødt til at være glad og velfungerende, for at kunne tage dig ordentlig af hende.
Det er du ikke, når i hele tiden har så mange problemer, og fremtiden er så usikker.
Du er jo ikke så gammel - det er han måske heller ikke ?
Og han er måske ikke klar til at blive far og påtage sig det fulde ansvar - det er ikke altid lutter lagkage og stå med et barn når man er så ung - men nu har du hende jo, og så har du også et ansvar for at give hende de bedste betingelser for at få et lykkeligt liv -
Et lykkeligt liv for et barn, handler i stor stil om at forsørgeren ( dig ) er glad, så du magter at tage dig af alle hendes behov.
Held og lykke

På den måde, som din kæreste bruger din datter i magtkampe, kan ende med noget meget grimt eller farligt.
Jeg gætter på, at du skal lægge ham på is i mange år, før du overhovedet kan drømme, om at han kan ændre kurs.
Vær ikke bange eller flov over at søge hjælp … heller ikke professionel hjælp.

som "våben" er sygt.....
Se at komme ud af det forhold, mens du stadig har energi til at komme videre. Alt andet vil tappe dig, og det vil blive vanskeligere at komme oven på for hver dag, der går...
Bor I sammen ?
Hvis ikke så er det vel rimeligt enkelt trods alt.
Hvis han opsøger dig og ikke kan lade dig være, så kan et polititilhold vel komme på tale...

ringer, og det burde dine også. Som du beskriver hans adfærd, temperament og jalousi er der stor sandsynlighed for, at det kan udvikle sig i en farlig retning. Som jeg ser det har han psykopatiske træk eller kunne lide af en alvorlig personlighedsforstyrrelse.
Du skal lytte til din familie, der åbenbart har indset at noget er galt med ham og vil have dig væk fra ham.
Træk dig NU, men gør det uden at være for konfrontatorisk (du skal jo samarbejde med ham om jeres barn). Sørg for aldrig at være alene med ham, og få i det hele taget al den hjælp du kan fra familie og venner.
Du skal ud af det forhold hurtigst muligt og lad så være med at være kæreste med ham eller gå iseng med ham.Du leger med ilden ved at gøre det.

Girl you're in big trouble......
Jeg har selv et barn med en mand som har en personlighedsforstyrrelse. Hans agressions niveau ligger dog på et henholdsvis acceptabelt stade. Dog har det været sindsyg opslidende for mig at have kontakt til ham efter vi gik fra hinanden og tilsidst blev jeg nød til at gå igennem statsamtet og få lavet samværsresolution og nu har vi kun kontakt til hinanden medmindre det er sindsyg vigtigt.....
Han truede mig også tit med at stikke af med mit barn og brugte ham som et våben hele tiden....Det er sygt.....Din mand er syg og du kan IKKE redde ham. Min eks' personligheds forstyrrelse fungere på den måde "det er alle de andres skyld og ikke mig" derfor måtte jeg tilsidst indse at han aldrig ville tage ansvar for sig selv og søge hjælp....
Desuden så var der jo ikke noget som gik ud over ham - det er jo kun hans omgivelser der lider og ikke ham selv, derfor kommer sådan en type som ham aldrig til at søge noget hjælp.
Men du kan tage ansvar for dig selv og din datters velbefindende.
Søg noget hjælp hos en terapeut....det kan helt sikkert hjælpe dig......

Mange tak for dit svar, jeg er nu blevet single:)

Tak, efter alle jeres svar kom jeg frem til at det ikke bliver anderledes og jeg er nu ikke sammen med ham mere.

Jeg bor heldigvis ikke sammen med ham mere, og har nu droppet ham:)
Det er en befriende følelse, denne gang håber jeg på at holde det!
Han vil aldrig opsøge mig, for han skal altid have muligheden for at se sin datter ofte.

Kærlighed gør DUM!
Jeg har nu droppet ham og vil gøre alt hvad jeg kan for at holde det denne gang!
Jeg tror ikke polititilhold bliver nødvendigt. Han skal selvfølgelig have lov til at se sin datter.
Tak for dit svar:)

Kunne helt klart bruge dit svar til noget. Minder så meget om min eks kæreste! Er glad for der er andre som ham. For ja han er to personer, men jeg har lettere ved at se den gode person i ham til forskel fra alle andre. Men han giver mig altså så mange spekulationer og problemer, godt I alle svarede..
-For har droppet ham nu:)