Skal jeg prøve at få hende tilbage?
Hejsa,
mig og min... ja nu er hun vel ex... var sammen i ca. 4½ år (er begge i tyverne) og havde opbygget en go stabil tilværelse. Fed lejlighed, bil, var/er igang med uddannelse osv.
De sidste 2-3 år af vores forhold har hun plaget mig om barn, ægteskab og at jeg var den eneste ene hun havde haft det sådan med. (Skal siges hun har haft en del kærester)
Her for ca. ½ år siden var jeg nået til samme stadie... hun var kvinden i mit liv og vi prøvede endda at lave en unge :)
Jeg var begyndt at kigge på ringe, og planlægge turen til paris og sådan.
Men her for 5 uger siden var hun til en gammel elev fest og mødte en fyr hun havde gået i 10. med (de gik kun i samme klasse det ene år). Dengang var de venner, men de havde begge en kæreste så der var ikke noget mellem dem... men hun har dog erkendt at de faktisk var lidt vilde med hinanden men ikke gjorde noget ved det.
Til den gammel elev fest meldte han klart ud at han var smask forelsket i hende og han er single.
Det resulterede så i at hun begyndte at skrive ekstremt meget med ham (1200 beskeder på en måned) og mødtes med ham på alle mulige åndsvage tidspunkter af døgnet.
Jeg markerede stærkt at og sagde ordret at jeg ikke syntes det var iorden... hendes svar var bare at han var en ven hun havde savnet meget. (Hun gik ud af 10. for ca 5 år siden og de har kun mødtes et par gange i løbet af de 5 år uden der er sket noget).
Jeg har adskillige gange prøvet at snakke med hende, men det eneste der sker at at hun lukker af eller siger "det ved jeg ikke" når jeg spørger om noget.
Jeg har dog fundet ud af et par småting... eller ej ikke småting.
Hun har kysset ham farvel en enkelt gang de var ude (tante kys ifølge hende), men hun har skjult at hun var ude med ham, og nægtet at have skrevet så meget med ham.
Hun var en tur i berlin en uge med min mor (hendes næsten svigermor) og dernede sendte hun ham et billede af sine bryster... og jeg mener det hele, ikke kun kavalergangen.
Jeg flejnede totalt da jeg fandt ud af det og gav hende en stor sviner om hvad fanden hun havde gang i og hvad hun var for et menneske.
Svar "Jamen det betød jo ikke noget det var bare et par fedtklumper"... bare et par uger inden havde jeg haft en lang snak med hende om hvad jeg syntes var iorden og ikke iorden når man havde en kæreste.
Vi havde besluttet at holde en pause og jeg var flyttet ud og havde taget bilen med... Hun begyndte at sove hos ham fordi hun så kunne låne hans bil og hun nød hans selskab som ven...
Men en dag hvor hun sov hjemme kom jeg hjem til lejligheden kl 4 om morgenen fordi jeg ikke kunne sove... og der holdt hans bil. Jeg gik op i lejligheden men hun havde sat hængslerne på dørene... jeg bankede og ringede på med døren åben. Jeg hørte ham mumle noget til hende... fra soveærelset, men hun reagerede slet ikke.
Hendes svar senere var at hun var så træt at hun ikke havde hørt det, og at de begge havde ligget med tøj på og sådan. Men hvorfor kom han så ikke ud og åbnede når han nu var vågen?
(Vi gik definitivt fra hinanden igår)
Den sidste uge har hun været sammen med ham hver dag og sovet hos ham de sidste 6-7 dage... Hun hævder der intet er sket og at det er fordi hun ikke kan holde ud at være i den lejlighed jeg har istandsat total, og at hun låner hans bil og han ikke vil have den holder andre steder end hjemme hos ham(han bor hos sine forældre).
Jeg savner og elsker hende så meget... men er så meget i tvivl om det hele er sandt eller om hun er en klam *****
Ville gerne være sammen med hende, men kan ikke acceptere den taber... han har fået hende til at lyve og gøre syge ting, men hun kan eller vil ikke indse at han er en klam fyr. Han skylder penge væk til højre og venste, har flere klip i kørekortet som han lever af og har tonet ruderne på sin bil osv.
Jeg vil hende det bedste, men er i tvivl om jeg kan tilgive hende det her svigt... Men ham kommer jeg aldrig til at acceptere.. heller ikke som "ven"!
Hun siger at hun har savnet noget i vores forhold i ½-1 år... at vi tager mere ud sammen og sådan. Men hun siger at det først er nu det er gået op for hende, og at hun har mistet sine følelser for mig i den periode.
Jeg er 110% villig til at opfylde det behov, og har sagt det til hende. Men hun vil ikke kæmpe for det, ej heller give mig en fair chance.
Nogle råd, forslag eller kommentarer?
Den fortvivlede og fortabte.
mig og min... ja nu er hun vel ex... var sammen i ca. 4½ år (er begge i tyverne) og havde opbygget en go stabil tilværelse. Fed lejlighed, bil, var/er igang med uddannelse osv.
De sidste 2-3 år af vores forhold har hun plaget mig om barn, ægteskab og at jeg var den eneste ene hun havde haft det sådan med. (Skal siges hun har haft en del kærester)
Her for ca. ½ år siden var jeg nået til samme stadie... hun var kvinden i mit liv og vi prøvede endda at lave en unge :)
Jeg var begyndt at kigge på ringe, og planlægge turen til paris og sådan.
Men her for 5 uger siden var hun til en gammel elev fest og mødte en fyr hun havde gået i 10. med (de gik kun i samme klasse det ene år). Dengang var de venner, men de havde begge en kæreste så der var ikke noget mellem dem... men hun har dog erkendt at de faktisk var lidt vilde med hinanden men ikke gjorde noget ved det.
Til den gammel elev fest meldte han klart ud at han var smask forelsket i hende og han er single.
Det resulterede så i at hun begyndte at skrive ekstremt meget med ham (1200 beskeder på en måned) og mødtes med ham på alle mulige åndsvage tidspunkter af døgnet.
Jeg markerede stærkt at og sagde ordret at jeg ikke syntes det var iorden... hendes svar var bare at han var en ven hun havde savnet meget. (Hun gik ud af 10. for ca 5 år siden og de har kun mødtes et par gange i løbet af de 5 år uden der er sket noget).
Jeg har adskillige gange prøvet at snakke med hende, men det eneste der sker at at hun lukker af eller siger "det ved jeg ikke" når jeg spørger om noget.
Jeg har dog fundet ud af et par småting... eller ej ikke småting.
Hun har kysset ham farvel en enkelt gang de var ude (tante kys ifølge hende), men hun har skjult at hun var ude med ham, og nægtet at have skrevet så meget med ham.
Hun var en tur i berlin en uge med min mor (hendes næsten svigermor) og dernede sendte hun ham et billede af sine bryster... og jeg mener det hele, ikke kun kavalergangen.
Jeg flejnede totalt da jeg fandt ud af det og gav hende en stor sviner om hvad fanden hun havde gang i og hvad hun var for et menneske.
Svar "Jamen det betød jo ikke noget det var bare et par fedtklumper"... bare et par uger inden havde jeg haft en lang snak med hende om hvad jeg syntes var iorden og ikke iorden når man havde en kæreste.
Vi havde besluttet at holde en pause og jeg var flyttet ud og havde taget bilen med... Hun begyndte at sove hos ham fordi hun så kunne låne hans bil og hun nød hans selskab som ven...
Men en dag hvor hun sov hjemme kom jeg hjem til lejligheden kl 4 om morgenen fordi jeg ikke kunne sove... og der holdt hans bil. Jeg gik op i lejligheden men hun havde sat hængslerne på dørene... jeg bankede og ringede på med døren åben. Jeg hørte ham mumle noget til hende... fra soveærelset, men hun reagerede slet ikke.
Hendes svar senere var at hun var så træt at hun ikke havde hørt det, og at de begge havde ligget med tøj på og sådan. Men hvorfor kom han så ikke ud og åbnede når han nu var vågen?
(Vi gik definitivt fra hinanden igår)
Den sidste uge har hun været sammen med ham hver dag og sovet hos ham de sidste 6-7 dage... Hun hævder der intet er sket og at det er fordi hun ikke kan holde ud at være i den lejlighed jeg har istandsat total, og at hun låner hans bil og han ikke vil have den holder andre steder end hjemme hos ham(han bor hos sine forældre).
Jeg savner og elsker hende så meget... men er så meget i tvivl om det hele er sandt eller om hun er en klam *****
Ville gerne være sammen med hende, men kan ikke acceptere den taber... han har fået hende til at lyve og gøre syge ting, men hun kan eller vil ikke indse at han er en klam fyr. Han skylder penge væk til højre og venste, har flere klip i kørekortet som han lever af og har tonet ruderne på sin bil osv.
Jeg vil hende det bedste, men er i tvivl om jeg kan tilgive hende det her svigt... Men ham kommer jeg aldrig til at acceptere.. heller ikke som "ven"!
Hun siger at hun har savnet noget i vores forhold i ½-1 år... at vi tager mere ud sammen og sådan. Men hun siger at det først er nu det er gået op for hende, og at hun har mistet sine følelser for mig i den periode.
Jeg er 110% villig til at opfylde det behov, og har sagt det til hende. Men hun vil ikke kæmpe for det, ej heller give mig en fair chance.
Nogle råd, forslag eller kommentarer?
Den fortvivlede og fortabte.