Skal jeg satse alt??

Jeg har en fantastisk kæreste, som jeg elsker meget højt, og han elsker mig. Han er dobbelt så gammel som mig (40), men det er ikke rigtigt et problem, da vi holder så meget af hinanden, at andres mening om det er og ligegyldig. problemet ligger i at han har været gift, og har 2 store børn (13 og 15 år). Han har ikke lyst til at få flere børn, hvilket jo er forståeligt nok. Spørgsmåelet er så, kan jeg virkeligt frasige mig at få en familie nogensinde? Jeg elsker ham mere og mere hver gang vi er sammen, men er det nok til at jeg bare kan droppe tanken om nogensinde at få børn??
Jeg har absolut ikke lyst til at få børn lige nu, men det er da en tor sandsynlighed for at jeg engang for lyst til det, og hvad gør jeg så?? Det er utroligt forvirrende at skulle tage stilling til en hypotetisk familie som jeg måske vil have engang, og det er måske også alt for tidligt at tænke på. Det er bare svært at give mig selv 100% når jeg ved at det aldrig bliver med ham jeg stifter familie...

allerede du har dit svar der.
Du vil gerne have børn. Ikke nu, men måske senere. Hvornår? Om 10 år så?
Der vil han være fyldt 50, og hvis han siger nej nu er det da helt udelukket senere...
Forsten. Du skriver han er gift?
Du sys ikk det er en lille smule forkert det du har gang i???

Så ikk lige du skrev, HAVDE VÆRET gift...:)

Yngre......
Tro mig, det vil ødelægge dit liv senere........når du er 40.år og stadig ungdommelig er han 60.år og klsr til at skulle pensioneres.
Det fungerer nok godt de næste 10 år frem, men der efter går det ned af bakke....
Har selv testet konceptet......
Vil du vide mere.....så skriv....

ja, måske vil han med tiden ændre mening, og ligegyldigt hvad kan et forhold altid afsluttes
tænk på jeres liv sammen nu, og begynd ikke at glide ind i fremtidsdrømme, og få en rar tid sammen!!!man ved aldrig hvor længe man har hinanden, og alder gør ingenting hvis det virkelig er ægte følelser, og noget særligt man har sammen.Det er derimod kemi, og måden man supplerer hinanden på, og der er andet i livet end børn!måske rejser i ud i verden sammen først
tænk hvis en af jer pludselig gik hen, og døde(der er ingen garantier, for at gå og planlægge naturen går sin gang udenom vores tankefnidder-fnadder)eller kom ud fra en slem ulykke, og endte som en invalid spasser

ønsker jer det Allerbedste

Jeg synes, det er alt for tidligt at tænke på. Du skriver ikke, hvor længe I har været sammen, men du skriver, at du ikke tænker på at få børn nu. Så hvorfor så spilde tid på at tænke fremtid allerede? Du må ikke blive "voksen" for hurtigt og tage stilling til sådanne ting bare fordi din kæreste er voksen.
Jeg er selv 21, og jeg nyder at være fri. Det er nu, du skal tage på cafe med dine veninder og bruge tid på din uddannelse. Det er dem og den, der vil føre dig gennem livet og ikke en mand. Det er lækkert at have en fast kæreste, men at være bundet så tidligt er - tror jeg - ikke sundt.
Og har du helt ærlig lyst til at være papmor? Overvej sådanne ting i stedet for. (Hvis du absolut vil tænke over en masse og ikke bare nyde livet) Spørgsmålet om, hvorvidt du vil være papmor eller ej, er mere nærværende end at overveje, om du kan få børn med manden.
Tag det stille og roligt. Nyd din kæreste og se, hvad der sker. Det er det, ungdommen skal bruges på :)

svaret ligger i dit eget spørgsmål. du skal tage et valg. men giv dig den tid du synes.du skal nok træffe dit valg med fornuft.held og lykke.

Statistisk set er der en stor del forhold som ikke holder udover en overskuelig årrække. Da du jo ikke de næste mange år behøver at spekulere på børn, hvilket du heller ikke p.t. har lyst til, bør det ikke være nogen bremseklods.
Nyd forelskelsen og forholdet! Der kan tidsnok komme alskens problemer - ikke mindst at der er en rimelig sandsynlighed for, at I vokser fra hinanden. Jeg siger ikke, at det er tilfældet, men det er ikke usandsynligt.
Lev i nuet og gør dig ikke så mange bekymringer. Du skal ikke nødvendigvis være papmor til hans børn, du kan vel "nøjes med" at omgås dem med fornuft og lade ham være den far, han er. De har vel en mor et andet sted.
Forelskelse er en fed ting og en lækker følelse, men ingen forelskelser varer ved. I et langvarigt forhold er det noget der kommer og går og det at elske nogen for alvor bliver det konstante - i hvert tilfælde i gode forhold.
Din 6. sans skal nok lede dig på vej - held og lykke!