skal jeg sige hvem jeg er?

Hej,
jeg er en ung pige på 23 som er gået hen og blevet så sindsyg forelsket i en helt fremmed person.
jeg vidste ikke hvem han var eller hvordan han er. jeg tænkte kun og kun på ham.
jeg så ham en enkel gang går forbi mig, han lagde ikke mærke til mig. men jeg blev solgt. jeg måtte simpelhen lærer ham at kende. jeg var ung uerfaren og naiv. jeg oprette en facebook profil med en falsk identitet. vi skrev sammen og havde fantastisk godt kemi. vi har fælles interesse, sjovt nok kommer vi fra samme by og vi har de samme holdninger ang. livsstil,religion mv.. jeg har aldrig haft kæreste før.. selvom mange har været interesseret.. jeg har ikke mødt nogen hvor jeg tænkte det kunne være han er nogen for mig..
jeg synes ikke selv at jeg er smuk. men jeg har de kvindelige former og kurver som enhver pige ønsker sig tror jeg. jeg tror det er derfor mange viser deres interesse og så er jeg jo sød.. men ansigt mæssigt er jeg meget almindeligt..
men ham her har jeg været forelsket i siden second one... og jeg tænker hele tiden og det er ikke overdrevet jeg drømmer om ham og håber på at være sammen med ham... men jeg ved godt det aldrig sker..
nu er jeg voksen og nu er der gået mange virkelige mange år.. for 2 måneder siden kontaktede jeg ham og skrev til ham at jeg havde falsk profil og at han ikke måtte vide hvem jeg er. han vil meget gerne vide hvem jeg er han vil gerne giver mig en ny chance siger han. men jeg var jo så naiv at jeg har levet på store løgn.. han kan jo ikke stole på mig igen? jeg var jo meget uærlig.. og jeg har disse enorme følelser for ham. han derimod ser mig som søster/veninde.
jeg ønsker slet ikke at såre ham. og jeg har ikke lyst til at leger med hans følelser. jeg kan ikke glemmer ham og jeg har prøvet at give andre fyre en chance, men ingen er ligeså god som ham.. jeg sammenligner alle med ham..
han er min drømmerfyr.. han bliver snart færdig uddannet. hvorimod mit studie er begyndt at gå ned ad bakken pga mine tanker om ham.. kan nærmest ikke koncentrer mig om andet. jeg elsker ham så meget at jeg snart mister mit liv og glæden ved livet..
jeg vil gerne være hende den kloge kreative glade ærlige pige igen.. men det kan jeg ikke.. og oven i købt synes han min stemme er grim og at jeg udsende mæssigt ser under middel standard ud. dog er han stadigvæk verdens dejligste fyr.

han tror jeg kun ser på ham som en ven

han er ikke forelsket i dag - havde han været det havde han accepteret at du indrømmede den store bommert du begik! Det må være tid for dig at acceptere omstændighederne og komme videre.
Du siger du har fået mange tilbud, men ingen af dem har været din soulmate og du kan ikke slippe drømmen om HAM! Men ved du hvad.. du er 23 og har livet foran dig, du må gemme din kærestesorg inde i dit hjerte.. og så se dig om efter en ny skøn fyr!
P.S. Jeg skulle vente noget længere end dig på at få interesse fra fyrene.. blev næsten helt høj da en sagde jeg så sød ud.. og sådan er vi jo forskellige, så prøv at nyd at du får interessen, så skal HAN nok dukke op!!

jamen jo bliver jo også næsten helt høj hvis nogen siger jeg ser sød ud - især hvis det kommer fra en veltrænnet lækker fyr! Man kan ikke være ligeglad med sådan en kompliment!
men problemmet ligger også lidt i,at hver gang jeg møder en ny fyre, så tænker jeg at jeg er ikke god nok til lige netop den her fyre, fordi jeg var så sindsyg forelsket engang.. jeg føler at jeg er den nye fyr utro hvis jeg stadig engang imellem tænker på ham den anden.. og jeg har virkelig prøvet ikke at tænker på ham.. men nogle gang kan jeg ikke styre mine tanker..
Nu er der fx. en helt vildt sød fyr fra mit studie som er meget interesseret i mig, han er mega sød og "opfylder mine forventninger" til en potentiel partner.. han er sød dejlig klog og ser faktisk også godt ud. han har fin uddannelse og udmærket økonomi og han er et par semester over mig.. men hvis du jeg begynder at komme sammen med ham, skal jeg så fortælle ham at jeg skrev med en anden med en falsk profil fordi jeg var naiv?? så vil han jo miste respekten for mig.. og hvis jeg ikke fortælle ham føler jeg at jeg bedrager ham.. ond cirkel jeg er havnet i..

han tror jeg kun opfatter ham som ven..
måske er jeg slet er klar til forhold og ubevidst bruge ham som undskyldning for at afvise de andre??? Måske har jeg stadig ikke mødt den rette endnu? for man kan jo ikke være så forelsket i en man kun har set en gang og ellers skrevet med det ved jeg...
måske skal jeg giver ham den nye fyr framit uddannelse en chance.. men vil jeg være etisk forkert overfor ham hvis jeg ikke fortæller ham noget om mit skriveri med ham den anden?
hvis nu jeg lovermig selv og tvinger mig selv til aldrig at tænke på ham og aldrig at skrive med ham igen?? jeg ved godt jeg lyder som en tenager.. og beklager de mange fejler ordblind..
tak forresten for svar

vælge at leve i uvished resten af dine dage og lade det suge din energi. Eller vælge at give dig til kande og komme i gang med "projektet" og få det prøvet af...
Jeg ville vælge det sidste...

du er vist selv klar over du begik en fejl, ved at gå under falsk identitet.
men han siger han gerne vil give dig en ny chance? så grib den da, hvad kan der ske?
han er ikke klar over du elsker ham - men du VED han kun ser dig som søster/veninde, siger du. hvordan ved du det?🙂
desuden findes kærlighed ved første blik, du kan sagtens være forelsket i en du kun har set 1 gang - og så skrevet med. jeg tror at kærlighed ved første blik - når den er ægte, ikke bare "wow han er lækker, jeg er forelsket" - er intuitionen der fortæller at personen er noget specielt.🙂jeg har selv prøvet det! jeg blev forelsket i ham før jeg kendte hans navn, og begyndte derfra at lære ham at kende.. det er jeg meget glad for! til trods for at han stadig ikke er min - endnu. måske bliver han det ikke, måske bliver han det...
det vedrører ikke sagen. han giver dig en chance til og det lyder som om du virkelig svæver oppe i skyerne og samtidig føler dig langt nede.. synes du skal prøve at gribe chancen... medmindre du VED VED VED at der aldrig kan blive noget mellem jer, og DU derfor synes det er bedst at komme over ham. tror uanset hvad, selv hvis det er din beslutning, at det er en god ide at få rene linier.
kan forresten ikke se synlige tegn på din ordblindhed. :)
held og lykke

Hvis du nu er klog, så vis ham hvem du er, eller kan du jo bare blive ved og ved og ved og ved og...
Det vil ikke føre nogen steder hen. Læg tingene på bordet og kom videre i den ene eller den anden retning.
Jeg har det sådan, at jeg bliver glad, når folk er ærlige overfor mig uanset hvad. Det er folk jeg kan forholde mig til. Og det at indrømme en fejl viser, at man er stærk. Det er den slags mennesker jeg tænder på. Jeg belønner folk for en opførsel som jeg finder gavnlig og straffer dem for en, jeg ikke finder gavnlig. Og det at sige sandheden i store ting er kun godt. Jeg kan gost overtales til at give noget igen, bare for at vise, at det kan betale sig

Jeg synes du skal følge dit hjerte, hvis du er så forelsket i fyren at du ikke kan lade hver med at tænke på ham dagen ud, så sig hvem du er til ham, jeg har gjort mange dumme ting, men dem jeg holder af har altid tilgivet mig, og han vil sikkert gøre det samme. Og hvis du er heldig kan det jo være han falder for dig eller er faldet for dig. Min personlig mening er helt bestemt at du skal skrive og fortælle ham hvem du er, så kan i starte på en frisk og bygge et nyt venskab op med tillid. 🙂
Knus fra mig. 😃
Held og lykke frem over.[s]
Ps. Bare skriv hvis du vil have flere svar. :)

Hej igen,
først og fremmest tak skal i har alle sammen for jeres tid og svar.
jeg har tænkt nærmere over det, jeg tror at i har ret i at man skal give sig til kende for at få rene linjer og dermed kan afgøre hvad det er det rigtigt at gøre.
men jeg tror nu alligevel ikke jeg vil fortælle ham.. tror faktisk at hvis han er klog så kan han selv finde ude af hvem jeg er.
men hvis nu han ved hvem jeg er og hvis han er interesseret, så tror jeg at det dummeste jeg kan finde på at gøre i mit liv er at har noget som helst med ham at gøre?! Jeg fortjener bedre tror jeg. Jeg er ikke hans type, min stemme er ikke god nok for ham.. og mit udsende er ifølge ham under middelstandard, og da jeg skrev at jeg havde falsk profil sagde han også at jeg ingen principper har, men at han meget gerne vil lære mig at kende..
nu har jeg gået og tænkt over det, selvom jeg tænker på ham meget, selvom jeg muligvis er forelsket i ham, så er det ikke ham, der kan gøre mig lykkelig. Han kun gøre mig ulykkelige, jeg får det kun dårligt når jeg er i nærheden af ham.. han vil nok bare tage mig for givet.. være almindelige sød mod mig.. og det kan ikke gøre mig lykkelige..
jeg tror det klogeste og mest fornuftige for mig vil være at komme over og begynde frisk på nyt.
jeg skylder mig selv den tjeneste at lære andre fyre at kende og giver dem en chance uden at fordømme dem efter første gang.. jeg skal se tiden an tror jeg. For hvad får jeg ude af at være i nærheden af en som jeg elsker som alligevel ikke gøre mig lykkelige? ikke?
desuden ved jeg slet ikke hvordan han er in real life? det kan jo sagtens være at han slet ikke er min type, kan sagtens være at han er mega klam at han pille i sin næse hele tiden spise uden måde, måske lugter han, måske kan han slet ikke fungere socialt?
jeg tror at jeg tænker på ham, fordi det er blevet en vane for mig at skriver med ham meget..
heldigvis står jeg i den situation at der er flere der vil mig, så måske skal jeg lære dem at kende som venner i første omgang også se tiden an, hvem ved måske falder jeg for en af dem? og nu er jeg blevet klogere, nu ved jeg hvad er det jeg vil og hvad er det jeg ikke vil finde mig i..
og som svar til dine spørgesmål MIg😃
jeg ved han kun ser mig som søster/veninde fordi han selv har skrevet at han holder ligeså meget af mig som jeg var hans søster.
om han falder for mig/er faldet tror jeg nu ikke, som tidligere sagt er jeg ikke hans type, så han kan ikke falde for mig.. og desuden var han mega forelsket i en pige, en meget sød pige...
men tak for svar og tid :)

håber du læser dette her og svarer.. :)
for jeg ved ikke hvem ellers jeg kan spørge, mine rigtige venner kan jeg desværre ikke spærge dem til råds for det vil helt sikkert lyder mega dumt at fortæller dem at jeg har gjort alt det her pga ham! normalt er jeg hende den stærke og kold. hende den fornuftigemen det er jeg ikke med ham, jeg kan slet ikke opføre mig fornuftigtog jeg ved ikke hvorfor jeg er faldt for ham helt seriøst det er så dumt, jeg kender ham ikke engang og har aldrig snakket med ham kun skrevet.. men du har også oplevet det samme siger du?
har du mødt ham siden eller skriver i bare? og er du villige til at spilde en masse energi og måske endda år på et håb? som måske aldrig blive til virkelighed?
Idag var jeg ude og spise med ham fra mit studie, han er virkelige virkelige sød og jeg kan ikke se en enste grund til hvorfor jeg ikke skulle får følelse for ham.. han er omsorgsfuld og betænksom.. men hele tiden tænkte jeg på ham den anden, - måske fordi han taler samme dialekt som den anden og minder derfor om ham- ved jeg ikke.. men inderst inde sad jeg og tænkte at livet ville bare har været så skønt hvis det var ham den anden jeg sad med. er det normalt tror du? elsker jeg ham og i så fald er jeg ikke på en eller anden måde utro mod ham fra mit studie?? jeg tænker på en anden mens jeg sidder med ham... jeg tror jeg er total håbløst... og han vil så gerne introduseremig for hans forældre.. jeg fandt på alverdens undskyldninger for at forskyde det lidt.. jeg vil ikke har det skal blive alvorligt..
primært fordi jeg har dårlig samvittighed over at binde mig i et forhold med ham, mens jeg tænker på en anden. hvis jeg er i forhold så vil jeg gerne værepersonen 100% tro.. jeg vil ikke være en person utro ikke engang med mine tanker.. hvordan i alverden skal jeg glemme gham? han ødelægger hele mit liv...

og jeg ved godt at du mener jeg skal kontakte ham og fortælle hvem jeg..
men jeg kender ham alt for godt, han vil aldrig får følelser for mig... faktisk så har han også en kæreste på nu tror jeg. så noway til at fotælle ham.
jeg må se at tage mig sammen og prøver at glemme ham.. problemmet er bare jeg ved ikke hvordan? jeg har virkelige ikke lyst til at ødelægger hele mit liv pga en fejl!
der må være en løsning! det ved jeg.

jeg elsker ham. Og var derfor nødt til at afviser den nye.
jeg vil aldrig fortæller hvem jeg er. men vil altid elsker ham, selvom han ikke gengælder mine følelser.