Skal topskatten forhøjes?

Regeringen lovede os under forhandlingerne om skatteforliget, at topskatteyderne ville arbejde mere til gavn for os alle, hvis der kom lempelser i topskatten.
Det har vi ventet på, men topskatteydere har ikke arbejdet mere efter lempelsen, og det skyldes måske dovenskab, så nu må oppositionen nok rulle noget af skatteforliget tilbage, fordi de ikke arbejder mere, selvom det nu kan betale sig for dem at arbejde.
Nu skal der nok være nogen som påstår, at jeg vender tingene på hovedet, men tro dem ikke. Regeringen indregnede nemlig den dynamiske effekt ved at lempe topskatten i finansieringen af skattelettelserne, så det er faktisk noget regeringen har lovet os.
Vi skal ikke forvente, at regeringen indrømmer, at topskatteyderne ikke arbejder mere, når der lempes i topskatten, selvom det er tydeligt for alle, at det ikke er sket.
Det handler nemlig om at retfærdiggøre, at de som betaler meget i topskat skal friholdes for at mærke konsekvenserne af krisen, som skal tørres af på de almindelige lønmodtagere.

Fiskebåtredernes Forbund mener at gytebestanden av kolmule sannsynligvis er høyere enn det bestandsberegningen fra ICES gir uttrykk for, men slår fast at det store bildet likevel er en videre bestandsnedgang. Retningslinjene for norsk fiskeriforvaltning innebærer at usikkerhet i første rekke skal komme bestandene til gode, og ikke fiskerne i form av større kvoter.

Hvornår er topskatten blevet sænket nævneværdigt?

Fakta: Her er skatteforliget
Topskat og mellemskat
Den højeste marginalskat efter arbejdsmarkedsbidrag reduceres med 7,5 pct.-enheder. Det betyder, at mere end 70 pct. af de fuldtidsbeskæftigede fremover højest betale en marginalskat på godt 42 pct.
Indkomstgrænsen for topskat i alt forhøjes med 54.400 kr. (2009-niveau) i forhold til indkomstgrænsen, der er gældende i 2009 og 2010.
Indkomstgrænsen for topskat forhøjes med 36.000 kr. (2009-niveau) i 2010 og med yderligere 18.400 kr. (2009-niveau) i 2011. 350.000 personer fritages fra at betale topskat.
Mellemskatten på 6 pct. fjernes.
Kilde:
http://borsen.dk/nyheder/politik/artikel/1/152277/fakta_her_er_skatteforliget.html

Jeg ser, at du kommer med en sædvanlig intetsigende kommentar som forsvar for regeringens økonomiske politik.
Økonomien skal være et valgtema.
- ikke - at det regeringen lover os - som her, at der vil komme dynamik i økonomien, når topskatten lempes, men at Danmark er dumpet helt ud af top 10 over verdens rigeste lande, hvor vi plejede at befinde os, inden vi fik denne regering.
Det middelmådige resultat er et enkelt budskab, som alle kan forstå, og det er svært at imødegå.

Men der har jo ikke været nogen sænkning af topskatten blot en forhøjelse af topskattegrænsen.

Forhøjelsen af grænsen betyder at næsten 350.000 personer bliver fritaget fra at betale topskat.
Mener du, at Venstre vrøvler, når de siger:
Ordfører på området: Mads Rørvig
Mandater i FT: 47
Regeringsparti: Ja
For Venstre er det vigtigt, at det altid kan betale sig at arbejde. Regeringen gennemfører med Forårspakke 2.0 en reform af skattesystemet, som gør det mere attraktivt at yde en ekstra indsats.

Har lige set forskudsopgørelsen.

Betaler du ikke kloakafgift eller andet, som skulle finansiere lettelserne i personbeskatningen?

Får ca. 500kr i grøn check.

Det er stadig ingen sænkning af topskatten. Dem som stadig betaler topskat betaler det samme som før.

De 350.000 som ikke længere betaler topskat, har alligevel fået en lav marginalskattesats, som gør det mere attraktivt at arbejde.
Hvorfor arbejder de så mindre nu?
Desuden er det regeringens løfter, jeg skriver om, og venstres ordførers ord, som jeg har citeret fra folketingets hjemmeside går jo ud på, at danskerne har fået en tilskyndelse til at arbejde mere på grund af skatteforliget.
Du mener måske, at hvis de 15% blev sat ned, ville vi få den dynamiske effekt?
Det er der ikke meget, der tyder på. Da Clinton genindførte topskatten fik amerikanerne en dynamisk økonomi med en meget langvarig højkonjunktur.
Da Bush kom til, afskaffede han helt topskatten, og amerikansk økonomi satte kurs direkte imod afgrunden.

Historien er ikke ny, men i disse tider, er det godt lige at blive påmindet om hvorfor det er okay at manden der tjener 1.5 mill. får mere i skattebesparelse end en kontanthjælpsmodtager...

Ti venner spiste middag sammen på en restaurant hver dag. Regningen kom altid på 1.000 kr. totalt. Siden der var stor forskel i indtægt og formue hos de ti, blev de enige om at dele regningen på samme måde som skattesystemet.
De fire fattigste slap for at betale. Den femte betalte 10,- kroner, den sjette 30,- kroner, den syvende 70,- kroner, den ottende 120,- kroner, den niende 180,- kroner -og den tiende og rigeste skulle betale 590,- kroner.
Alle var fornøjede med ordningen, indtil restauratøren en dag tilbød dem rabat. De var jo stedets bedste kunder, så han tilbød et afslag på 200,- kroner pr. middag. Gruppen ville forsat dele regningen efter skattemodellen, så de fire fattigeste skulle fortsat ikke betale. Spørsmålet var hvad der skulle ske med de seks andre; hvordan skulle rabatten fordeles?
200,- kroner delt på seks blev 33,33 kroner i afslag. Det betød at person fem og seks ville få betalt for at spise, og det var klart urimeligt. Restauratøren foreslog at reducere regningen lige for alle, og ville udarbejde et forslag. Det indebar at den femte også fik spist gratis, den sjette skulle betale 20,- kroner, den syvende 50,- kroner, den ottende 90,- kroner, den niende 120,- kroner, mens den rigeste fik reduceret regningen fra 590,- til 520,-kroner.
Alle fik rabat og ingen kom dårligere ud end før. Udenfor restauranten begyndte de imidlertid at sammenligne hvad de havde sparet.
"Jeg sparede bare en tier, mens han sparede 70,- kroner", sagde sjettemand og pegede på den rige tiendemand. Akkurat, sagde femtemand, som også fik ti kroner i afslag. "Han er rig, men fik alligevel syv gange så meget som mig". "Hvorfor skal de rige altid få mest", råbte den syvende?, som fik 20,- kroner i rabat.
"Og vi fik jo ingenting?", råbte de fire fattigste i kor. Dette system er en ulempe for de fattigste!
Stemningen blev hård og de ni bankede tiendemand. Næste aften kom han ikke til middagen, så de spiste uden ham.
Da regningen kom på bordet opdagede de noget: Der manglende 520,- kroner.

så folk kan bruge deres egne penge selv.
Afgifter bør slet ikke eksistere da det kun gør danskerne fattigere.

og aktieindkomst og derigennem sænke dine satser. Ingen behøver betale 15% topskat.

i "Arbejderen"

Skatteforliget bør ses i sammenhæng med den såkaldte genopretningsplan, og så er der virkelig tale om indgreb som rammer socialt skævt.
Det kunne måske have ladet sig gøre, at tale med Socialdemokratiet om at se på topskatten, men nu er det sikkert, at der ret hurtigt bliver et nyt skatteforlig efter valget (som oppositionen jo står til at vinde).
Danskerne er bedst tjent med brede forlig om skatten, fordi det giver stabilitet, men det har man ikke ønsket. Det skyldes sikkert Dansk Folkeparti, som absolut vil med i ethvert forlig.
Vi nærmer os amerikanske tilstande, hvor republikanerne afskaffer topskatten hver gang de vinder valget, og demokraterne ligeså sikkert genindfører den. Det er dybt beklageligt.

Skal kontanthjælpen afskaffes?.............. dem der betaler topskat, betaler i forvejen mere end rigeligt i skat!