skal vi stoppe her?

Hej alle, jeg har et stort dilemma.
jeg har en kæreste som jeg elsker dybt og inderligt, desværre føler jeg ikke det er gengældt. men alle mine venner forsikre mig om at han elsker mig.
han er meget dårlig til at snakke om følelser med mindre der kommer lidt alkohol i blodet. det er tit han bliver fuld hvis vi er uvenner eller hvis der er noget galt mellem mig og ham.
han har det også med at isolere sig når han fordyber sig i sin computer, jeg føler mig som 2 prioritet.
men han giver mig stadig sommerfulge i maven, han giver mig stadig den der specielleopmærksomhed (når han selv vil) og det får mig til at føle mig som verdens navle.
jeg ved ikk hvad jeg skal sige til det... skal vi stoppe her? vi kan jo ikke forsætte sådan her

Det bestemmer du selv
Men du skal blot vide at man IKKE kan ændre ret meget på sine kærester (det er jo desværre noget som mange kvinder tror de kan). Dvs. du skal gøre op om du kan leve med ham som han er resten af dit liv. Hvis han ikke vil snakke følelser nu skal du ikke forvente at han vil (eller kan) om 2 år, 5 år eller om 25 år.
Hvis du oplever at du er 2. prioritet nu, bliver det nok ikke anderledes i fremtiden...
(noget andet er så, om du har urealistiske forventninger til hvor lidt eller meget tid han skak bruge sammen med dig - og hvor meget han selv må disponere over...)
Umiddelbart lyder det som om du skal videre...

det har bare ikke altid været sådan, der har enlig altid været en god balance (vi har været sammen i 1,5 år)jeg vil ikke have vi sveder lårene af hinanden for det kan jeg ikk selv holde ud men der er som om at siden han er kommet på wow world of war er han ikke til at komme i kontakt med.. vi er ikke vildt gamle Han 19 og jeg 18 så tror har heller ikke de store planer, men vil bare ikke give op uden kamp for elsker ham virkelig, føler mig bare som en stor taber fordi jeg føler jeg kæmper en kamp jeg allerede har tabt.

... at nogle siger at man ikke kan ændre på folk. Man kan hvis den anden også gerne vil. Hvis du fik ham til at forstå at det for dig var ret vigtigt at I kunne snakke om ting og han forsøgte at blive bedre til det og du huskede at 'rose' ham når det lykkedes for ham så ville det jo være et skridt i den rigtige retning.
Kunsten ved at ændre på folk er vel at gøre det i et tempo så de kan følge med og ikke føler at der bare bliver trukket noget ned over hovedet på dem.
Jeg har selv været der... bare som den part der 'trængte til' at blive ændret på. Jeg kunne godt selv se at der var et problem men var ikke i stand til at tage skridtet og få gjort noget ved det. Jeg var selv en skovl til at sætte ord på mine følelser og 'gemte' mig også i min pc for der havde jeg fri for alle de krav jeg følte der blev stillet til mig i den virkelige verden.
Løsningen er IKKE at true med at forlade ham hvis ikke han får roteret 180 grader i løbet af ½ år. Du er også nødt til at tro på at han prøver og se de små fremskridt han gør. Husk at lade være med at anklage og anerkend i stedet at han vil prøve men at det er hårdt arbejde at ændre 20 års vaner.

hej
har du overvejet om han måske er afhænging af sin computer❓
du kunne måske prøve at sætte nogle grænser for hvor meget han må bruge sin computer, jeg kender flere hvor de har laver regler i forholdet det virker for dem ihverfald