Skattestigning eller -omlægning?

Socialistisk Folkeparti og Socialdemokraterne vil i deres udspil "Fair Forandring" lave skattelettelser for 11 mia. kr. og skattestigninger for 17 mia. kr.
Vil I kalde dette nummer for en skatteomlægning eller en skattestigning?

Det er en fuldstændigt ligegyldig detalje.
Der ligger en atombombe under den Danske velfærd som snart detonerer og ingen af vores "ansvarlige" tør/gider gøre noget ved det.
Indenfor de næste 5 år går en stor del af arbejdsstyrken gå på pension, eks. viser en nylig undersøgelse at 20-25% af de folk der arbejde i plejesektoren, vil gå på pension indenfor 5 år.
Så politikerne burde koncentrere sig om spørgsmål i stil med:
Hvem skal passe de gamle i fremtiden?
Hvad gør vi når skatteindtægterne falder kraftigt?
osv.

Matematisk er det jo en samlet stigning.
Og ikke engang Helle T eller røde Villy er så dumme, at de prøver at kalde det en omlægning.
De har begge utvetydigt sagt, at de vil laveskattestigninger hvis de kommer til magten.
Men som en anden skriver, er det sk... lige meget.
Det er ren retorik og valgflæsk.
Det der skal til nu, er realistiske politikere. At hæve eller sænkeskatten et par mia., forslår som en skrædder i helvede.
Nu skal der lederskab til. Og det betyder, at chefen tager den upopulærer beslutning, som alle inderst inde godt ved skal træffes.
Fx er det NU og ikke om 5, 10, 20 år, at efterlønnen skal afskaffes.
Det er Nu, at børnechecken skal alvorligt revideres.
Det er NU, at tilskudsjunglen skal fældes.
Og disse tiltag er ikke for at kunne lave yderligere skattelettelser - de er kun for at kunne fortsætte vores nuværende niveau saf velfærd.
Et stigende antal ældre lægger yderligere pres på hospitalerne og folkepensionen. Samtidig kommer der ikke så mange unge ud på arbejdsmarkedet, som antallet der forlader det.
Dvs. færre skal betale for flere.
Det kan kun lade sig gøre, hvis skatterne stiger eksplosivt, eller vi begynder at prioritere hvilke velfærdsydelser, vi skal anse som kerneydelser.
Hvad er vigtigst: at alle har ret og lige adgang til et moderne sygehussystem og skolegang i verdensklasse, eller vi betaler arbejdsduelige skatteydere for at stoppe med at arbejde som 60 eller 62 årige?
Min hovedpointe er, at ligegyldig hvilken politisk overbevisning man har, så bliver vi nu nød til at vælge og derved fravælge nogle af vores nuværende velfærdsydelser.

Der er tre kriser, der inden for en kort tidsramme vil ramme Danmark, nemlig en gældskrise, en oliekrise og en konkurrenceevnekrise. Alle disse nuværende og kommende kriser ignoreres af regeringen.