Skilsmisse pga.mobiltelefon

Er der OK, at forelægge sin mand muligheden for skilsmisse hvis han er dybt afhængig af hans mobiltelefon. Han ænser ikke hvad der sker omkring ham, skal altid være super opdateret på hvad alle mulige har skrevet på facebook, Friend Stream på telefonen er også et hit og ja........ vores to poder kan skrige i stereo uden han opdager det.....
og ja for mit eget vedkomne, er det absurd at registrere, at jeg kan blive jaloux på en telefon...... hmmmmmm.

Jeg formoder ting han besøger er lidt som facebook altså et halvoffentligt rum, benyt dig af det og skriv dagligdags ting som "hvad vil du have til aftensmad" eller "banken har ringet der er overtræk på din konto" og læg så også en indkøbsseddel til supermarkedet på, det kunne også være "jeg skal hilse fra dine børn du ved lille Lise o Peter" når hans rum bliver plastret til på den måde kan det være han vågner op😃

men prøv lige at få en ekstra telefon og ring ham op for at sige du går , så ser det pæner ud og du står beder ved en skilsmissesag.
I skulle skamme jer i to voksne mennesker.
Køb lige et par telefoner til jeres børn . Og hør historien fra deres side . Det er trods alt deres familie i ødelægger .

Hvad mener du med, at trådstarter skulle stå sig "bedre ved en skilsmisse". Det passer ikke.

Selvfølgelig er det ok hvis det er sådan du har det.(det er ikke en joke:)vel?)
Fortæl ham om dine føelser, så skal han nok vågne op!
For at, vække hans opmærksomhed tilstrækkeligt bør du muligvis skrive det på hans væg!

Ved ikke om det er en god ide, men det er meget vigtigt han forstår konsekvenserne og det er seriøst.
Det er meget nemt og helt normalt, især for mænd, kortvarigt at gøre noget ved problemet, men "glemme" det igen
Håber i finder ud af det.

og send ham på lyttekursus.

Om det er ok, er vel et spørgsmål om, hvor meget du og børnene lider under mandens/faderens manglende tilstedeværelse, og om du tror, at du bliver lykkeligere uden din mand - i "bytte" med to delebørn og alt hvad det indebærer.
Personligt synes jeg ikke skilsmisse skal være en løsning før man har kæmpet alle kampe. Omvendt skal man heller ikke blive sammen for enhver pris, for så ender man med at slide hinanden op.
At kæmpe indebærer først og fremmest, at du fortæller din mand, hvordan du har det. Dernæst skal du fortælle ham hvordan du gerne vil have det, og endelig må du få ham til at fortælle, hvilket liv han ønsker. Siden han "flygter" ind i sit eget liv med mobiltlf og FB kunne det tyde på, at der er ting, han heller ikke er tilfreds med.
Uanset hvor træt du er af din mand, fortjener I allesammen, at han i det mindste får chancen for at ændre nogle ting.
I bliver nødt til at finde ud af om I på nogen måde kan finde fælles værdier og om I kunne have en fremtid sammen. Det er muligt det indebærer professionel hjælp som parterapi/individuel terapi. Men fremfor alt kræver det, at I begge æder en masse kamler, er åbne over for forandringer også hos jer selv - og så selvfølgelig, at I kan finde nogle følelser for hinanden frem. Det indebærer også, at I overvejer, hvad det er I mister ved en skilsmisse.
Jeg kan sagtens forstå at du er frustreret og føler dig magtesløs. Som du bekriver din mand, har han jo ikke plads til hverken dig eller børnene i sit liv. Og det er da ikke noget liv for nogen af jer. Det er muligt, skilsmisse er løsningen for dig (og børnene) men som sagt - sørg for at kæmpe først. Det er hårdt at komme igennem en skilsmisse, og du risikerer undervejs i helbredelsesfasen at få tanken, om det er den rigitge beslutning, du har truffet. Hvis du har kæmpet VED du at det er den rigtige beslutning.
Jeg håber du finder lykken [f]

Tak for jeres mere eller mindre lange indlæg. de har alle givet stof til eftertanke. Ja I har helt ret - det er meget drastisk og jeg skal nok gøre noget mere for at ruske op i ham!! Men gosh, selvom jeg ikke er tudsegammel :-) (37) synes jeg alt det her, hele tiden at være "på" div. medier kan gøre meget mere asocial end rimeligt er og ja, det kan godt være at han har en grund til at "flygte" ind i en virtuel verden. Jeg bliver bare superfrustreret når han siger han vil bruge mere tid med børnene og så bruger SÅ meget tid på mobil og internet. Så meget at jeg tænker, enten er der en supersild på linien eller så er han bare blevet smartphone afhængig.......
Og nej det var desværre ikke en joke - gravalvorligt. Så kære alle tak for jeres indput - jeg prøver lige at råbe ham lidt op på facebook eller lign. :-)

...Jeg kender lige følelsen. Min mand går helt i stå med en telson eller andre lignende skærme, tv og især computeren. Hvis nogel skulle være en nutidig Margrethe Viny, "Før vi fik bil", sp var det mig med "Før vi fik PC".
Jeg kender desværre så fint følelsen med jalousi over,- kunne jeg da bare få en brøkdel af den intensitet, som han bruger på skærmen og telefonen (som skiftes ud med fire måneders interval, så han kan bruge flere dage i træk på at opdatere og trykke...BIB .DYT - og jeg kan skrige tiul sidst.
Nå men - for mange år siden, læste jeg noget "klogt" - og det er vel i lige så stor grad for at minde mig selv om det. Men her kommer det:
En mand spørger en anden mand (i vores tilfælde burde jeg vel skrive kvinde) "Nå hvordan har du det? - den anden svarer, "Jeg har det meget godt...altså under omstændighederne" - hvortil den anden spørger, "Nå men hvad laver du da dernede?"
Knus

Sidder her og smiler - tak ................ ja - æv hvor kan man og jeg bare blive frustreret. Der var også en der for nyelig skrev om mobilafhængighed og at det for nogle var blevet lige som narkotikum.... og så afsluttes artiklen med......ja, det er jo grotesk, at de her nye sociale medier/fællesskaber jo faktisk er med til at gøre folk meget mere asociale. Og hertil kunne jeg kun nikke ja, min mand ved alt om hvad alle andre tænker og har fået til middag og alt muligt andet fordi han er m.på beattet hvad angår friendstream, facebook og hvad det nu hedder og her står vi så hans børn og kone midt i vores fælles hus og hvad ved han om os???.................................og uhyggeligt er det, at jeg åbenbart ikke er eneste quinde der har det sådan...........hmmm - mangler lige ord

...det var da en frygtelig masse stavefejl i mit indlæg, kan jeg godt se - men jeg hamrede oss løs i ivrigheden og genkendelsens navn.
Men ja - jeg tror der er mange af os. Har du ikke set, at et par gange har nogle kvinder sat "mand til salg" - på Gul & gratis el. lign. En gang var der én, der havde skrevet, "..sidder rigtig længe foran sin computer" osv. Det er jo bare en frustration, når de skriver dette - men sjov, fordi man kan genkende det.
Jeg elsker min mand meget højt.
Men jeg er kommet til, at det er mig, der tager "fejl"....eller fejl er egentligt et forkert ord, for det handler ikke om at have ret eller være forkert. Ofte er det jo dér jeg umiddelbart ender.
Det må vel handle om at finde en ordning med sig selv, hvor man kan leve med denne skærmafhængige og distancerede nye type af mand?
Jeg tror bare, at man som kvinde - jeg gør - ender i en frustration, fordi der ligger en masse andre forventninger til manden fordi han skal dække vores ønsker og håb om åndsnærvær, bekræftelse, romantik og endda rosenrød kærlighed osv. - og det er vel en illusation? - og dette fravær synliggøres bare ret kraftig, når han "går i stå" med mobil osv.
Derfor - pyt med omstændighederne - hvordan kan jeg leve min hverdag uden forventninger fra ham? Lade ham gøre hvad han vil, uden det kravler ind under irritationshuden på mig?
Eller tager jeg fejl?

Nej, du tager ikke fejl - jeg er i hvertilfald meget enig med dig 🙂Det sidste du skriver tror jeg der er rigtig mange, der kunne have glæde af at tage til sig.
Man får intet ud af at være evigt frustreret. Hvis man vil leve sammen med manden, må man finde ud af at tilpasse sine forventninger, til den han egentlig er og ikke til den, man gerne vil have ham til at være. Alternativt må man tage konsekvensen - hvis man ikke kan leve med ham som han er, må man afslutte forholdet.
Det betyder jo ikke, at man ikke skal involvere ham i sine frustrationer, men hvis han ikke ser problemet eller bare ikke ønsker at ændre sig, kan man kun kigge indad. Man kan ikke ændre andre, kun sig selv.
Jeg tror generelt kvinder ville have godt af at tilpasse deres forventningsniveau til manden. Han hverken kan eller skal dække alle vores behov. Det kan han simpelthen ikke, fordi han ikke selv har de behov. Fx. behovet for at snakke og endevende alt - det kender jeg ikke ret mange mænd der kan engagerer sig i ret længe ad gangen. Dét behov må vi kvinder dække hos hinanden 😉
Igen handler det om at vælge - hvis man vil leve med ham, må man selv tage ansvar for at få dækket nogle af behovene på anden måde.

Nej, jeg har ikke set de der annoncer på gul og gratis - men dem må jeg kigge efter - det lyder som nogle man kunne få sig et godt smil af. Men når det er sagt er det, helt rigtigt, forventningerne der ikke er afstemt - og nej, det er jo langt fra sikkert det bliver anerledes med en anden mand........... Jeg er efter, min frustration her, kommet til den erkendelse, at selvom om mænd ikke gider endevende alting og det gider jeg egentligt heller ikke selv - så må vi ha´os en snak når han vender hjem. Han er meget ude at rejse,og så må vi se hvad det bringer. Mit behov er ikke, at vi skal snakke om alt...... mit behov er, at han er bare lidt tilstede når vi er sammen og at han ikke kun siger: "jeg vil også gerne bruge mere tid på familien end jeg gør" når vi er ude blandt andre og ved festlige lejligheder. Det lyder tomt og hult når han så er så overdrevet meget på mobilen når han så har muligheden for at være sammen med os..... Det er egentligt lige så meget det. Der bliver sagt ét og gjort noget andet :-( IIIIHHHHAAARRH.
Det kan også "bare" være, at han er blevet en af de der, der er blevet mobilafhængige.... og hvis han er det, så nytter en snak vel ikke..... man kan jo ikke bare snakke en alkoholiker eller andre afhængige fra deres afhængighed eller hvad..... nej, jeg må vist først lige tale med ham og finde årsagen og så tage den derfra.....
Under alle omstændigheder, tak for jeres indput! :-)

Hvis de mænd (og ind i mellem kvinder) dog vare kunne se alt det, de går glip af med deres manglende tilstedeværelse.....[:|] Jeg håber du kan få ham "råbt op" 🙂
Opmuntrende tanker herfra [s][f]

Begynd at sende ham en sms hver gang du vil kommunikere med ham.