Skilsmisser i sølvbryllupsalderen

Artiklen her kommer fra Politiken http://politiken.dk/tjek/dagligliv/article1015524.ece
Emnet er skilsmisser i sølvbryllupstiden. Jeg sidder her og tænker er det ikke et naturligt følge af at det er blevet mere accepteret ikke at leve i heldårlige forhold, men i dag vil vi have hele paletten ellers hellere være os selv. I dag kan de fleste klare sig selv økonomisk, så man behøver ikke finde sig i respektløshed, utroskab, almindeligheder, kedsomhed, kontrolfreaks, man kan i dag leve i respekt med sig selv og sine nærmeste.
Er jeg den eneste der mener der er vel et helt naturligt følge af at vi ikke er afhængige af andre, men faktisk kan selv og vil selv, hvis ægteskabet ikke er givtigt nok og respekteret nok mand og kvinde imellem.

Jeg er helt enig med dig, men mener at der er eet forhold mere som gør sig gældende.
Når man har været gift i omkring 25 år, så har man formentlig også store børn, som er flyttet hjemmefra
Når børnene så er ude af huset, så sidder de 2 "gamle" og kigger på hinanden og har ikke noget at tale om, da de altid har brugt tiden på "praktiske" ting, i forbindelse med børnene, og glemt at være kærester, og så er det ski svært at finde den gamle flamme igen
Skal lige sige at jeg blev skilt "allerede" da der var gået 17 år 😉
Hilsen Heksen 🙂

til sex er som grønlænderes til alkohol, totalt afsporet

Der kan da være mange fordele ved at være single. Der er også rigtig mange senior singler på dating siderne - der mangler en kæreste.
Det kan vel være et stort problem , hvis man mangler en kæreste , og har været langtids søgende.

At du har det fint med at være alene, heks.. Smiler
- Mvh. DB.

sex fikserede her, er da vist dig selv!!
N.B. Faktisk er det ikke så længe siden at en undersøgelse der viste at dansken længst har passeret grønlænderen i druk!
KLAPHAT!

Jeg så godt artiklen, men min første tanke var nu "kan det da betale sig". Hvis der er fordi man vil leve alene og forblive alene, så forstår jeg det, men hvis man ikke vil det, men derimod ud og finde en nu, så vil jeg nok sige, jeg ikke forstår nogen orker det. Guderne skal vide jeg ikke gad alt det smadder én gang til, når nu ham her endelig er blevet lidt rolig og ikke længere farer vild, når han skal finde vaskemaskinen.
Det var synd at kalde ham fejlfri, men hvad f*** hvem er det? Vi har vænnet os til hinanden og ikke mindst har vi en historie sammen, som vi aldrig vil kunne få med en anden. Jeg kan da ikke lige se, hvad der skulle få mig til at skifte ham ud. Han er en god makker.

http://hvidovre.lokalavisen.dk/men-stoerst-af-alt-er-kaerligheden-/20100706/maerkedage/707069654/1674
Og det er på Onsdag den 14 - 07 - 2010

Ja, jeg er alene og har det godt med det.
Jeg har nu en kæreste, som jeg har kendt i 1,5 år, men jeg er ret overbevist om at vi aldrig kommer til at bo sammen, da vi er alt for forskellige
Vi er super gode til at hygge os sammen, mangler aldrig noget at tale om og har samme smag i rødvin 😃 men han er perfektionist og jeg er lige modsat.
Jeg elsker at leve livet lige nu... Carpe Diem (grib dagen)og tage tingene som de kommer

Hilsen
Heksen 🙂

Også for den fælles kasse.
2 x boligsikring, som pensionist pensionstillæg for reelt enlig = ca. dobbelt pension.
Hvad siger børnene til den ekstra skat det kræver?

jeg mener at lige meget hvor gammel man er så skal man ik være i et ægteskab der ik dur.
men kan prøve førstehjælp men virker det ik skal man skilles det er min mening.
men ku os lave en aftale at man fik lov at se andre mennesker, og man kunne være bolle venner.
så får man vel begeg noget ud af det.
og så er den ik længere.
hilsen 15 årige yasser

dig ret,men kun til dels.Der findes ægteskaber hvor man simpelthen er blevet soulmates og fungere fint sammen uanset hvad.Jeg er selv en af dem og har været gift i 32 år.Man fokuserer meget på folk som er blevet skilt,men glemmer at der også findes folk som faktisk godt kan holde hinanden ud i 30/40/50 år og mere.Jeg tror simpelthen at det hele kommer an på om man kan holde ud af bo sammen også efter så mange år.F.eks gider jeg ikke skændes,det har vi gjort da vi var yngre og kommet videre i programmet.Man kender hinanden så godt at man skulle tro det var løgn og alligevel holder meget af hinanden og kan stadig holde hinanden ud.

Har været ude for et par stykker af slagsen, 😉 Selvfølgelig skal tingene være i orden men det kan også blive for meget.
- Perfektionister er værst ved sig selv (og naturligvis også deres omgivelser) der bliver en lille ridse i deres bil til en KÆMPE skramme .. I DERES verden 😃
- Mvh. DB.

Det er lige netop sådan nogle ting jeg ikke kan holde ud, derfor skal vi heller aldrig bo sammen
Jeg køber en billig bil, så græder jeg mig ikke i søvn, hvis den får en lille skramme 😉
Hilsen Heksen 🙂

med "vi bliver sammen - for børnenes skats skyld".

finde sig i alting, hvis de gik hjemme. Jeg var ikke stærk nok til klare, at have arbejde ved siden af også.
Mænd gik jo på arbejde og var trætte, når de kom hjem. Så skulle der være mad på bordet og kaffe i stolen. Jeg skulle jo også sørge for børnene kom i seng.
Børnene måtte naturligvis ikke larme på nogen måde, når han havde haft natarbejde. Så stod han der sur og gnaven, hvis der var bare den mindste støj. Så vi måtte gå hjemmefra, medens herskeren sov.
Jeg husker endnu, da jeg fik 80 kr om ugen til alt. To voksne og to børn. En dag sagde jeg, at pengene ikke slog til.
Hvilket svar fik jeg: Bruger du ikke lige lovlig mange penge.
Jeg var rasende, for min nabo fik 120 kr og de havde kun et barn. Og så får jeg 150 kr til mig selv om måneden, sagde hun.
Så fik jeg 10 kr ekstra. Og jeg gik stadig i min søsters aflagte tøj.
Jeg måtte finde mig i det til børnene blev store, men så kan du også tro, jeg rendte min vej.
Måske har alle mænd ikke været helt sådan.
Men min far kunne da f.eks. ikke koge en kedel vand uden den brændte på. Hvis min mor ikke var hjemme fik han ikke noget at spise. Men for dem var det helt naturligt.
Jeg kan grine af det i dag. 😃
Længe leve kvindefrigørelsen. 🙂
Men mine sønner kan alt. Passe børn, gøre rent lave mad o.s.v. De kan sørme også gøre deres huse i stand.

Det var mig, der skrev indlægget om jeg rendte min vej, da børnene blev store, for den mand kunne jeg ikke holde ud.
Jeg fandt en anden og vi har nu været sammen i 32 år. Såe, jeg siger det samme nu, som du siger.

Så du ville gerne have overherredømmet endnu. 😃

Det er et tag-selvbord af offentlige ydelser.
Man vil bestemme over sit eget liv og det er fint nok, men at sende regningen videre er egoistisk og unfair.
Det er måske det du kalder overherredømmet?

er de tider, hvor manden kunne bestemme alt. Jeg vil nødig have de tider tilbage.
Under ingen omstændigheder. Og så må du opfatte det, som du vil.

Men hvad med regningen?

Den må vi alle være med til at betale. Kan det være anderledes.

Det er ikke andet end cheapshit bemærkninger, som kan bruges i flæng. Kører du ikke på veje du ikke egenhændigt har betalt? Har du ikke sendt dine unger i skole og jeg kunne blive ved.
Hvilken regning taler du nu om?

Jeg kan huske skænderierne om købmandsbogen, som vi havde dengang. Det kunne tage en hel fredag, hvis min mor havde købt et par strømper til sig selv. Det virkede sgu meget af tiden, somom der kun skulle købes det ind han skulle sætte til livs. Hun rendte nu aldrig af pladsen, men der skete et eller andet da yngste søster flyttede hjemmefra og begyndte at læse. Jeg tror det gav den gamle et knæk. Han blev helt medgørlig. Gamle hustyran.

Jeg tror det er blevet mere acceptabelt nu, at når et ægteskab efter så mange år ikke fungerer mere og måske ikke har gjort det i gennem årene så er det " tilladt " at opløse det.
Kender eksemplet fra venner. Begge "ægtefælder" har det godt med den nye status.
Lillemor havde blandt andet mistet lysten til nærkontakt, mens farmand stadig havde behov for den nære kontaktmed sin kvinde, de er dog stadig venner og klarer sig økonomisk gadt begge to, så heldigvis er alt endt i fryd og gammen (ingen af dem) har fortudt skilsmissen.
Så det kan lade sig gøre, også i en sen alder, at nyde den 3 alder.

at det er lillemor der stadig har lysten men farmand ikke kan mere. Jeg ved ikke hvorfor der hele tiden bliver fokuseret så voldsomt på mænds store sexlyst. Den er slet ikke så stor som I gerne vil gøre den til. Man regner med at alene i DK er der 300.000 med impotens i en eller anden grad.
Men ellers har du da ret. Man kender hinanden beder end sig selv og jeg har også oplevet ægtepar, da konen døde gik der ikke mange måneder, så døde manden også. Han gik i stå, da hun var væk.

ret.Prøv bare at tænke på,hvor mange kvinder faktisk gerne ville have været skilt den gang? I dag skal ingen kvinder finde sig i noget og derfor er skilsmisse procenten så høj.Kvinder er ikke længere ( så ) afhængige af mænd og det kan kun være godt.