Skitzofren? Autist? Borderline? Normlal? Hvad?

Kære sol.
Dette er virkelig svært for mig at indrømme og udføre -jeg har tænkt på det længe. Jeg er ikke normal, i griner nok nu, men inderst inde ved jeg at jeg ikke er normal. Jeg har lige siden jeg har været helt lille har jeg kunnet lade mig splitte op i to forskellige verdner. Når jeg er ude blandt folk er jeg bare mig selv, den som alle selv de allernærmeste kender, men når jeg er helt og aldeles alene, bag låste døre, nedrullede gardiner og musik i øret er jeg en anden. En helt anden. Jeg er en kvinde som jeg somregel omdigter. Jeg kan sidde i flere timer og fantasere om hvad der sker for hende i hendes liv, jeg kan snakke med mig selv, jeg er flere mennesker i min lille rolleleg. Jeg er formentlig ligesom et lille barn som leger med to dukker. Bortset fra at jeg er dukkerne. Ja, selv hvis jeg bestemmer mig for at hun skal græde, græder jeg osv. Jeg er nu 20 år og gør det stadig, der er ingen som ved noget om min hemmelighed.
Jeg har kigget rundt på nettet og søgt efter svar, for jeg er flov, jeg ved det er unormalt, jeg kan bare ikke holde op, jeg pjækker fra skole for at komme hjem og komme ind i den her ekstreme gode fantasi verden, jeg elsker at være alene, for dette betyder at jeg kan komme ind i det univers igen.
Jeg ved det lyder sindsygt, jeg beder jer heller ikke om at dianostisere mig, jeg kunne bare godt en gang for alle tænke mig at høre andres meninger, både om hvad det kunne være, men også ja... Jeg havde nok bare brug for at fortælle dette til nogle helt anonym.
Jeg beder kun om seriøse svar.

på det du har skrevet ??
Næppe, men trøst dig, der er mange andre der er som dig, og jeg tror faktisk ikke i er syge i den forstand.
Jeg vil tro, at du har et eller andet i dig/dit liv, som gør at du gerne vil flygte fra virkeligheden, det er ikke en sygdom, måske giver din fantasiverden dig noget du ikke kan finde ude i det pulserende liv.
Jeg har aldrig selv levet på den måde, men i nogle år flygtede jeg ind i min lille private "osteklokke" den beskyttede mig mod en verden jeg ikke lige havde overskud til at håndtere, det var efter et brud med et menneske jeg elskede virkelig højt, i dag er jeg kommet ud af den "osteklokke"
Mon ikke du har det på samme måde, når du er i din "osteklokke" lever du et fantasiliv som gør dig tryg og derfor ønsker du at blive der ??
Jeg vil ikke gøre mig klog på det, men skizofren er du ikke, i så fald ville du ikke selv vide hvilken person du lige nu er.
Lev med det til du af dig selv søger ud af den verden, du kan kun opnå at blive usikker hvis du tvinges ud af din Osteklokke"

at du i din anden verden føler dig tryg og det er derfor at du har brug for at forblive i den.
Jeg er ikke ekspert eller noget, men det er kun, hvad jeg tænker.
Hvis du på en eller anden måde har haft en turbulent barndom, så ligger forklaringen måske der?
Jeg synes ikke, du skal være flov. Det, som kan være bekymrende, er om du udelukker andre mennesker fra dit liv, at du ikke får nok socialt samvær med andre mennesker.
På den led skal du måske prøve henad vejen, at udskifte din "fantasiverden" med rigtige mennesker.
Men som sagt tror jeg at din verden handler om tryghed, og der ikke er andre som stiller krav til dig, når du er i den.
Du skal på ingen måde være flov over det.
Hvis du begynder at tale noget mere om det, så kan det være, at du ikke får så meget brug for at være i den verden, dette er kun en tanke.

Og muligt Asperger
http://www.google.dk/url?sa=t&source=web&cd=1&ved=0CBQQFjAA&url=http%3A%2F%2Fwww.aspergerdk.org%2F&rct=j&q=asberger+syndron&ei=HkUiTMf5BJKnOLqatFw&usg=AFQjCNE2z6vTLj8rgu4oIGCLTkomNK9rdA
Der er rigtigt mange velfungerende mennesker på begge sider, og der er rigtigt mange dårligt fungerende normale mennesker.
Du bestemmer hvilken side du vil være på 🙂
Personligt mener jeg du burde fokusere på de kvaliteter de ene eller det andet medfører, og der er rigtigt mange at tage fat på.
Der findes også mange hjælpe organisationer, men det finde du vel nok ud af når de starter at læse mere om emnet
Held og lykke med livet og jev ved at det kan godt være sjovt at være specielt [l]
K

men søger du diagnosticering, søg de private psykiatere for guds skyld. Psykiatrien stinker helt alvorligt.

Den var hverken ulykkelig eller på anden måde fejlbefængt, men jeg elskede min fantasiverden og jeg gjorde det såmænd ikke altid alene. En stor del af min skoletid tilbragte jeg med den ene hånd under kinden og fjernt fra verdens vrimmel.
Det tog af i begyndelsen af 20-erne, men jeg skemalagde den bare. Den dag i dag hvor jeg er 46 gør jeg det stadig, men jeg sætter bare nu tid af, til at gøre det.
Jeg føler mig ikke og har aldrig følt mig syg af den grund.