SuperDebat.dk > Computer & Internet > Fri debat: Computer/Internet
3tilføjet af anonym
Skype opdatering
Godtroende som jeg åbenbart er - har jeg opdateret Skype via det link der kom som mail...
Opdaterer dagligt min virusscan (AVG) og mit spionprogram som ikke finder noget...
Var der alligevel ikke virus i den mail eller finder mine programmer det bare ikke...?
Hvad skal jeg gøre?
tilføjet af FlemseHJ
Ikke en virus
Det var ikke en virus men derimod en såkaldt Trojansk Hest (Trojan) som kom med den falske opdatering. En Trojan er et program, som giver sig ud for at være noget andet, end det i virkeligheden er.
I.flg. mine oplysninger har du nu installeret en "bagdør" - d.v.s. åbnet din PC for adgang og evt. overtagelse udefra.
Jeg har ikke en løsning lige ved hånden (bortset fra formatering) men prøv at søge efter artikler, som indeholder ordene Skype og Trojan.
Og nu har du så lært at man ikke skal installere opdateringer, som pludselig kommer den "forkerte vej". Skype sender jo normalt ikke opdateringer rundt på den måde. Hvorfor skulle de så lige pludselig gøre det nu? Ikke for at være hverken bagklog eller skadefro, men jeg har svært ved at forstå, hvorfor folk ikke snart kan lære det. Den slags har efterhånden stået på i årevis.
En klog mand sagde engang, at den eneste virusbeskyttelse man har brug for, er sin egen sunde fornuft. Måske lidt risikabelt, men fuldstændig rigtigt et langt stykke hen ad vejen.
tilføjet af Kate V.
Opdatering
Ja jeg ved altså ikke hvordan Skype meddeler opdateringer... Jeg har ikke fået den email som er blevet omtalt, men igår fik jeg derimod et pop-up vindue som siger der er en opdatering til Skype... Jeg turde ikke sige OK til den efter at have læst om en mulig virus i omløb - men den var måske god nok, pop-uppen...?
tilføjet af FlemseHJ
Forskelligt
Lidt afhængigt af, hvilken version af Skype du bruger, så kommer den enten ud eller ikke ud og melder at der er opdateringer.
De nyere versioner kommer med en pop-up, så den er altså god nok. I de ældre versioner skal man selv ind og tjekke om der er opdateringer.
Man kan være sikker på, at Skype IKKE sender en mail rundt med opdateringer.