baby advorligt?

okay er det bare mig eller ser babyer meget alvorlige ud eller bare tit når de ikke er over glade.
jeg har lige besøgt min mors kærestes søns kone og lille pige og hold kæft hvor var hun sød.
baby er søde og jeg forstår hvor Idéen far mini-me kom fra men de kan se få alvorligt ud den lille pige så meget alvorlig ud.
selvfølgelig havde jeg kun mødt hende en gang før men det var godt nok ekstremt
jeg kan også huske mine to fætre dan de var små.
1 år til tre vil jeg tror ar 1-2 år snare men er det bare mig?
nogle gange er de galde,pludrene små menesker og andre gange alvorlige små voksne.
er det bare mig eller er der noget om det?

Ok du er godt nok sort at høre på, har du røget dig skæv eller noget?

Ser du babyer/børn er bare sig selv. De smiler kun når de har lyst og de er alvorlige når de har lyst. Det er først når de når en bestemt alder, at de finder ud af, at omgivelserne reagerer på en bestemt måde, enten når de smiler eller er alvorlige - det er faktisk først langt senere at det bliver en del af det sociale "spil", at man af ren høflighed griner af andres vittigheder, selvom de ikke engang er sjove🙂eller at man helt bevidst er alvorlig, fordi det i en given situation forventes af én. Babyer/børn griner og er alvorlige uanset om det forventes eller ej. Så kan de selvfølgelig i socialiseringsprocesessen, i større eller mindre grad, blive skældt ud for at grine eller for at være alvorlig, de kan også accepteres i det, og det er der børnene begynder at være bevidste når de griner eller alvorlige - omgivelserne reagerer. Jo mere man som barn bliver accepteret som den man er, jo mere vil man også hvile i sig selv som voksen.
Brainstorm

OMG fik lige en vild tanke tak for dit indlæg og nej jeg har ikke røget mig skæv .
gør det baby ikke det vi andre forsøger på at være sig selv uanset hvordan verden ser ud.
vi siger tit bare være dig selv men når man griner af noget man ikke synes er sjovt er man vel ikke sig selv man er bare venlig.
men baby er bare sig selv 100 pro så har jeg fat i noget.

Medmindre de kun er et par gamle er de begyndt at observere, at komme med forskellige lyde til forskellige situationer, dreje med hoved og øjne, smile etc. etc. for at tilpasse sig.
Det er også det tidspunkt opmærksomme forældre kan mærke om der er noget galt, f.eks manglende hørelse.
Deres hjerne er stor nok ved fødslen, den skal bare have nogle input, og så kører det.
Senere opdager man så ved spisebordet at de kan udtrykke sig med ansigtet med andet end smil. Hvis man putter noget mad i munden på dem de ikke kan lide kan der komme et ret så fornærmet udtryk i ansigtet før det store hyl kommer.

...du har fat i noget ;)Baby er bare sig selv 100 procent. Det er straks noget andet med os voksne. :)....vi lader som om. Selvfølgelig ville det være noget malplaceret at sidde og grine højt til en begravelse, men mindst lige så anstrengende at grine over en dårlig joke.
Brainstorm