Hvor er alle de korsfæstede?
Ifølge den jødiske historiker, Josephus, korsfæstede romerne tusindevis af jøder. Det har man undret sig en del over, idet man ikke fandt nogle skeletter der tydede på korsfæstelse. Derfor havde man længe den teori, at korsfæstede bare blev smidt i massegrave og brændt (måske den berømte Himnons dal, eller Gehenna).
Men Bibelen fortæller jo, at Jesus efter sin død på korset blev begravet (I husker nok historien om Maria ved graven, hvor stenen foran graven var væk). Men hvis nogle forbrydere blev begravet efter deres korsfæstelse, så burde man engang imellem finde et korsfæstet skelet.
Men faktisk har man til dato kun et fysisk skelet, som med sikkerhed er blevet korsfæstet, at forholde sig til. Det blev fundet i 1968 i forbindelse med en masse nybygning i Jerusalem efter seksdageskrigen i 67. Dette fund er naturligvis blevet nærstuderet - endelig havde man et arkæologisk fund, som kunne fortælle noget om, hvordan korsfæstelser egentligt foregik.
Den korsfæstede mand blev fundet i et begravelsskrin på 70*50*40 centimeter. Hos jøderne begravede man først de døde, og efter et års tid (når der kun var skelettet tilbage), samlede man knoglerne sammen og lagde dem i et begravelsesskrin. På den måde kunne man hurtigt genbruge gravene.
Skrinet bærer mandens navn: "Yehohanan, søn af Hagakol". Manden var 167 cm høj og midt i tyverne. Fundet tyder på, at han var fysisk sund og rask. Han var midt i tyverne da han døde.
Men hvad fortæller fundet så om korsfæstelsesmetoden? På denne side kan man se et billede af højre fods hælknogle, som er gennemboret af et 7 tommer søm http://www.apologeticspress.org/articles/2591 Dette viser, at man sømmede "forbryderen" fast til korset - noget mange ellers har tvivlet på. Det at sømmet er hamret ind gennem hælknoglen har fået forskerne til at overveje, om man måske hamrede fødderne fast til hver sin side af korset (i modsætning til den traditionelle opfattelse med samlede fødder og et enkelt søm igennem begge).
Den eneste årsag til, at sømmet er bevaret er, at det har ramt en hård knude, da det blev hamret ind i træet. Derved blev det bøjet, så romerne ikke kunne trække det ud efter korsfæstelsen. De blev derfor nødt til at hugge foden af. Derfor har vi nu sømmet, så vi kan se, hvilket slags træ han blev korsfæstet på. Der sidder nemlig en smule oliventræ på spidsen af det.
Oliventræer er ikke ret høje, så det tyder på, at man korsfæstede folk i øjenhøjde. Det ødelægger jo unægteligt lidt af den dramatiske effekt fra utallige film om Jesu korsfæstelse, hvor han ryger højt op i luften for at korsfæstes.
Højre forarms knogler afslører en dyb revne i den ene knogle lige over håndroden. Dette er opstået ved, at sømmet er blevet hamret ind mellem de to knogler lige ved håndroden. Dette viser, at det er en misforståelse, når Bibelen oversætter det som om, Jesus havde naglegab i hænderne. Hænderne ville aldrig kunne bære så meget vægt i et søm har adskillige kritikere pointeret - og det skulle de så heller ikke, viser det sig. Det er dog ikke manuskripterne til Bibelen der er noget galt med, men oversættelserne, idet den originale tekst blot siger den nedre del af armen.
Det ville kræve meget stor præcision at drive et søm gennem begge håndrødder mellem de to knogler, uden at splintre dem. Især, hvis ofret kæmpede for sit liv. Så det faktum, at der kun er små skader på den ene arm, tyder på, at hænderne ikke var samlede, men adskilt som på et traditionelt kors, hvorefter et søm blev drevet gennem dem begge. Ifølge beskrivelser af romernes korsfæstelser benyttede de begge metoder, så man kan nok ikke deraf udlede noget om, hvorvidt Jesus blev korsfæstet på en pæl eller et kors.
Vi ved ikke hvad unge Yehohanan har tænkt da han hang på sit kors. Men han har enorm betydning for vores viden om korsfæstelser, fordi han indtil videre er det eneste arkæologiske fund der viser, hvordan korsfæstelser faktisk blev udført...
Men Bibelen fortæller jo, at Jesus efter sin død på korset blev begravet (I husker nok historien om Maria ved graven, hvor stenen foran graven var væk). Men hvis nogle forbrydere blev begravet efter deres korsfæstelse, så burde man engang imellem finde et korsfæstet skelet.
Men faktisk har man til dato kun et fysisk skelet, som med sikkerhed er blevet korsfæstet, at forholde sig til. Det blev fundet i 1968 i forbindelse med en masse nybygning i Jerusalem efter seksdageskrigen i 67. Dette fund er naturligvis blevet nærstuderet - endelig havde man et arkæologisk fund, som kunne fortælle noget om, hvordan korsfæstelser egentligt foregik.
Den korsfæstede mand blev fundet i et begravelsskrin på 70*50*40 centimeter. Hos jøderne begravede man først de døde, og efter et års tid (når der kun var skelettet tilbage), samlede man knoglerne sammen og lagde dem i et begravelsesskrin. På den måde kunne man hurtigt genbruge gravene.
Skrinet bærer mandens navn: "Yehohanan, søn af Hagakol". Manden var 167 cm høj og midt i tyverne. Fundet tyder på, at han var fysisk sund og rask. Han var midt i tyverne da han døde.
Men hvad fortæller fundet så om korsfæstelsesmetoden? På denne side kan man se et billede af højre fods hælknogle, som er gennemboret af et 7 tommer søm http://www.apologeticspress.org/articles/2591 Dette viser, at man sømmede "forbryderen" fast til korset - noget mange ellers har tvivlet på. Det at sømmet er hamret ind gennem hælknoglen har fået forskerne til at overveje, om man måske hamrede fødderne fast til hver sin side af korset (i modsætning til den traditionelle opfattelse med samlede fødder og et enkelt søm igennem begge).
Den eneste årsag til, at sømmet er bevaret er, at det har ramt en hård knude, da det blev hamret ind i træet. Derved blev det bøjet, så romerne ikke kunne trække det ud efter korsfæstelsen. De blev derfor nødt til at hugge foden af. Derfor har vi nu sømmet, så vi kan se, hvilket slags træ han blev korsfæstet på. Der sidder nemlig en smule oliventræ på spidsen af det.
Oliventræer er ikke ret høje, så det tyder på, at man korsfæstede folk i øjenhøjde. Det ødelægger jo unægteligt lidt af den dramatiske effekt fra utallige film om Jesu korsfæstelse, hvor han ryger højt op i luften for at korsfæstes.
Højre forarms knogler afslører en dyb revne i den ene knogle lige over håndroden. Dette er opstået ved, at sømmet er blevet hamret ind mellem de to knogler lige ved håndroden. Dette viser, at det er en misforståelse, når Bibelen oversætter det som om, Jesus havde naglegab i hænderne. Hænderne ville aldrig kunne bære så meget vægt i et søm har adskillige kritikere pointeret - og det skulle de så heller ikke, viser det sig. Det er dog ikke manuskripterne til Bibelen der er noget galt med, men oversættelserne, idet den originale tekst blot siger den nedre del af armen.
Det ville kræve meget stor præcision at drive et søm gennem begge håndrødder mellem de to knogler, uden at splintre dem. Især, hvis ofret kæmpede for sit liv. Så det faktum, at der kun er små skader på den ene arm, tyder på, at hænderne ikke var samlede, men adskilt som på et traditionelt kors, hvorefter et søm blev drevet gennem dem begge. Ifølge beskrivelser af romernes korsfæstelser benyttede de begge metoder, så man kan nok ikke deraf udlede noget om, hvorvidt Jesus blev korsfæstet på en pæl eller et kors.
Vi ved ikke hvad unge Yehohanan har tænkt da han hang på sit kors. Men han har enorm betydning for vores viden om korsfæstelser, fordi han indtil videre er det eneste arkæologiske fund der viser, hvordan korsfæstelser faktisk blev udført...