Skænderier i ægteskabet

En ny undersøgelse foretaget af Andrew Christensen ved University of California i Los Angeles viser at „ægtepar som ikke er kritiske over for hinanden, men tolerante over for hinandens forskelligheder, har de bedste ægteskaber,“ skriver tidsskriftet Time. Skænderier fører blot til endnu mere ufred.

Så det skal man altså være forsker for at regne ud ?? Det er vel almen viden at folk som skændes langsomt, men sikkert mister respekten for hinanden..

Tak for din kommentar
ftg

At man i et forhold/ægteskab skal arbejde på at bibeholde respekten for hinanden, give hinanden frihed, og prøve på bedst mulige måde at tilfredsstille hinandens behov... Tænker bestemt ikke kun på sex! men bestemt også psykisk🙂Ligeledes skal man opfatte sin partner som sin bedste ven.. Sker alt for tit, at folk ender med at se hinanden som fjender... ubevidst.. Så er jeg sikker på man er på rette vej.. Der er mange flere ting som er vitale, men det er da en start.

da vist en gammel nyhed.
Selvfølgelig skal man være tolerante overfor hinandens forskelligeheder ellers kan et forhold da ikke eksistere.

Med respekt, tolerance og åbenhed kommer man længst.

God weekend LanaQ ;O)

Hvis begge parter i ægteskabet har et nært forhold til Gud, så holder det.

men ... hvor mange indgåede ægteskaber ender ikke med skilsmisse?

mange. Desværre. Det gjorde mit eget også, men der var der heller ingen respekt eller tillid og slet ingen kærlighed. Der var nemlig for mange skarpe kanter som vi begge mente skulle rundes af.
I dag er jeg så "rund", at jeg ved hvordan det skal være. Det kunne ALDRIG falde mig ind at lave en mand om, for hvor er ham, jeg forelskede mig så i henne..???

Hilsen LanaQ ;O)

"Skænderier fører blot til endnu mere ufred" - jeg er lettere tilbøjlig til at give ham ret. Lyder lidt som logik for burkristne.

Der er muligvis mange religiøse mennesker, som har fantastiske ægteskaber - ligeså vel som der er mange ikke-religiøse, der har det.
Men der er også dem der af religiøse grunde vælger at blive i et ægteskab, hvor følelserne egentlig ikke er til stede længere. Stakkels dem!
At have et personligt forhold til Gud er bestemt ingen garanti for ægteskabelig lykke.
Mange mennesker har i tidens løb ofret deres personlige lykke på troens alter, fordi deres religiøse overbevisning afholder dem fra at bryde ægteskabsløftet.
Jeg anfægter ikke, at en personlig tro kan give livet værdi og indhold, men den kan altså også stille sig hindrende i vejen for andre ting, der kunne give øget livskvalitet. Fx at bryde ud af et følelsestomt ægteskab.
Venlig hilsen Pus

uanset hvilken slags bur de er i, men nu du ved så meget, nimbuto, så måske du kan fortælle mig hvorfor der er så mange skilsmisser, når nu folk jo godt ved det?

Vi har alle kanter der skal slibes af. Problemerne opstår når vi begynder at rette på hinanden. Det er bedre at være opmærksom på sine egne fejl, og bære over med den anden, og så håbe på at den anden vil gøre det samme.
Med venlig hilsen, ftg.

Venlig hilsen, ftg.

- men jeg tror, min snor holder bedst, hvis jeg ved, jeg selv er ansvarlig for at spinde den og ikke overlader ansvaret til andre.
Jeg lagde min gudstro på hylden for snart mange år siden - ikke af bitterhed mod Gud eller andre dramatiske ting. Jeg fandt bare ud af, at mit eneste forhold til Gud var, at jeg tilfældigvis var opdraget i et kristent hjem; Gud som eksistens troede jeg ikke på.
Jeg har en ret omfattende viden omkring religiøse spørgsmål, og jeg har et menneskesyn, der stemmer ret godt overens med kristendommen. Begreber som næstekærlighed og tilgivelse er indiskutable i min verden, men Gud tror jeg ikke på. Jeg har det godt med at tage ansvar for mig selv og mine egne handlinger - både det positive og det negative. Hvis noget går galt for mig, er det ikke Guds vilje, fordi hans veje er uransagelige, og hvis noget går godt, er det nærmere fordi, jeg var heldig eller spillede mine kort rigtigt - ikke fordi, et diffust åndevæsen eller en uhåndgribelig eksistens greb guddommeligt ind og fik det hele til at gå op i en højere enhed.
Jeg har dyb respekt for andre menneskers tro. Min gamle mormor er dybt forankret i sin og lever et lykkeligt og rigt liv, men hun respekterer også, at mit liv er ligeså rigt uden troen på Gud. Det, der virker for den ene, virker ikke nødvendigvis for den anden, og jeg behøver ikke Gud. Jeg har min familie og mine venner, og det netværk er hjørnestenen i min tilværelse!
Min snor et trespundet af tro, håb og kærlighed, for nu at bruge en kliché. Men tro er for mig et spørgsmål om at tro på det gode i sine medmennesker. Ikke troen på Gud.
venlig hilsen Pus

...fordi jeg var for tålmodig, ikke ville skændes og gav ham masser af frihed...Stik den:-)...mee

Du vil kunne lide mit svar:
Tidligere har det været et magtforhold hvor manden havde bukserne på, nu opstår der flere magtkampe fordi kvinden ikke længere finder sig i at være underdanig.
Det er i høj grad kvinden som har mistet den økonomiske afhængighede af manden, og overlevelsen er sikret når hun siger fra.
En lille tilføjelse som du nok er knap så glad for: Nogen sekter undertrykker stadigvæk kvinden. I disse sekter vil ægteskabet oftere holde fordi kvinden ikke har alternativer.

skyldes en ren tilfældighed. Jeg taler ikke om religion, men om ansvarlighed. Hvis man kender sin Skaber og har et nært forhold til ham, vil man også føle sig ansvarlig overfor ham. Desuden vil man føle sig taknemmelig for livets gave og den jord vi bor på. Det forøger værdsættelsen for disse dyrebare gaver, og betyder også at vi behandler jorden og hinanden godt, da vi ved at det er Guds ejendom. Har man mistet sin Gud, eller lagt ham på hylden, kan man genfinde ham gennem et studium af Bibelen. Den sande Gud vil komme nær til dem der oprigtigt søger ham.
Med venlig hilsen, ftg.

der holder et ægteskab sammen. Den ægte kærlighed der betyder, at man er villig til at bøje af for den andens ønsker. Alle vil gerne have den, men hvor mange er villige til at give den? Det koster noget at vise ægte kærlighed, men man får hundrede gange igen.
Venlig hilsen, ftg.

En veninde mener, at du skulle kigge ind på www.guu-gua.dk