Skal man på flinkeskolen og hvor...

Jeg kan ikke rigtig finde ud af om man skal lære og være rigtig flink eller hvad...
Jeg er bare sådan at jeg siger hvad jeg mener og vil gerne stå inde for hvad jeg siger
Hvorfor er der så mange som ikke kan tåle at hører sandheden samtidig med at folk helere lader være med at sige hvad de mener fordi de vil være "venner" med alle. Jeg siger ikke at jeg selv er en ret negativ person som kun kommer med en masse skidt ud af min mund.
Men er det bare den omgangs kreds at jeg kommer i som ikke tør åbne sig eller er det bare mig som er en møgkælling.
Hjælp jeg forstår det ikke, hvorfor kan man ikke sige hvad man mener istedet for at pakke det hele ind i vat.
Trænger jeg til at lære at være flink og hvordan gør jeg det...

Det er jo blevet åhh så moderne at sige sin mening - men engang imellem, er det altså lidt anstengende evig og altid at høre en andens mening om alt muligt.
Der er jo ingen der siger at du skal lyve, du kan bare holde din kæft engang imellem - at du har en mening, er ikke ensbetydende med at den er sand eller at andre har lyst til at høre den.
Bliver du derimod spurgt, er det da helt i orden at sige hvad man mener.
Der er også en tendens til at "jeg siger min mening folket" gerne vil give udtryk for en mening, som er stik modsat af alle andres - og helst så provokerende som muligt - i virkeligheden er det ikke deres egne holdninger de giver udtryk for, men udelukkende de holdninger, som de mener giver størst opmærksomhed.

Jeg kan også godt holde min mening for mig selv. Og er heller ikke den der evig og altid har en mening til det hele. Men det meldte historien jo heller ikke noget om SSSS

Det er måden du siger din mening på, det kommer an på.
ik hvad din mening er.
Hvis du kun kan sige din mening ved at svine andre til.. så....... er du en møgkælling!
ellers... ikke!

Der er ingen situationer, der kræver af dig, at du skal være uærlig. Så er det bedre at holde mund, eller indrømme at man har begået fejl....løgnen har de korteste ben.
M47 siger noget meget rigtigt med respekt og situationsfornemmelse. Fordi man har en mening, som vil såre andre, så er det jo ikke givet, at man skal give den udtryk. Og der er jo også forskellige måde at gøre det på. Men du siger, du også godt kan holde den for dig selv en gang i mellem...så er der ikke noget problem...
Hvis du kan inddele det i grader, og mærke efter på de andre, hvordan du skal formulere dig...så tror jeg ikke du leder efter at få af vide hvornår at ærlighed og "flink-hed" hænger sammen...
Når jeg siger der ikke er noget problem, er det ikke ensbedtydende med at jeg ikke forstår en bønne af det du siger...for jeg tror godt, jeg ved hvor du vil hen....Jeg spekulerede meget over det da jeg var ung...Prøvede at diskutere det med alle omkring mig...fik ti tusind hvis ikke ti millioner udgaver af et vattet ubrugeligt svar...og hvorfor var det ubrugeligt? Fordi det ikke var det rigtige spørgsmål jeg stillede! Jeg spurgte, om man altid skal være ærlig.
I stedet fandt jeg ud af, hvad JEG vil. Og jeg vil ikke gå på kompromis med mig selv. Jeg VIL være ærlig ALTID...jeg kan ikke lide det, det gør ved mig, ikke at være! Jeg siger min mening tidligt og silde, og de, der holder af mig, tager det med. Det er ikke altid en fordel, ikke altid lige gennemtænkt....men det er mig, og det er ærligt.
Jeg siger ikke min mening med det formål at såre andre, men kommer til det en gang i mellem. Men det gør andre jo også. Part of the game! Jeg kan sagtens tage "min egen medicin"....og dem jeg kender og holder af, har det faktisk på samme måde. For jeg holder meget af den facon.
Men M47's nøgleord respekt og situationsfornemmelse er helt uundværlige egenskaber at tage til sig.

Det er fordi vi er nogle tøsedrenge/piger,som for at undgå at såre eks.så holder vi istedet munden lukket,mange gange sparer man også en tid for en masse vrølv ved at tie.