Slut med pivtynde modeller

Sådan lyder det i hvert fald fra Danish Fashion Institute, som har aftalt et etisk regelsæt med Landsforeningen Mod Spiseforstyrrelser.
Det synes jeg, ville være stort, hvis dansk modeindustri dermed følger samme spor, som nogle af de udenlandske catwalks har gjort. Simpelthen i protest mod de alt for tynde modeller.
Men inden vi bliver alt for glade, skal vi så ikke lige se, om der stadig er tynde modeller på podierne rundt omkring i hovedstaden i denne uge, når modemessen går i gang imorgen. Jeg vil se det, før jeg tror på, at det er ganske vist.
Vi ved jo alle sammen godt, at tøjet ser bedst ud, på de slanke piger. Men der er også en forskel på slanke piger og pivtynde modeller.
Jeg hilser det nye tiltag velkomment, da jeg ikke synes, at det er særligt indbydende at se på alle disse tynde piger.
VH Posilise

Bare de syr tøjet en halv meter bredere, så man kan skrue sig ned i det, så kan de catwralte alt det de lyster.

der står på forsiden af Ekstrabladet, at branchen selv bestemmer, hvor tynde der er tale om. Dvs. Det fremgår ikke at de ikke stadigvæk er undervægtige.

Det er jo en smagssag hvad folk synes er pænt. Men tilgengæld vavr der en der sagde noget rigtig fornuftigt og det var, at man ville løbende holde øje med pigernes reaktionsmønstre, om de ændrer adfærd, hvordan de lever osv. Altså godt og godt, sortere dem fra, der er blevet syge af det, så de kan få hjælp. DET synes jeg er fedt.
Ellers synes jeg pigerne må selvom hvor tynde de vil være. Nogen er jo fra naturens hånd født tynde. Men så ser de selvfølgelig heller ikke afpillede ud, hvis det er naturligt.
Nå ja, bare lidt tanker herfra

Jeg tror vi skal passe på med at få urealistiske forventninger om, at danske designere pludselig træder udenfor boblen og begynder at bruge almindelige mennesker og modeller med almindelige, sunde mål og en bred genkendelsesfaktor i ders kampagner og shows.
Det ville jo kræve at mange af dem kom ned af deres forbandede høje hest og erkendte, at de OGSÅ har et ansvar for at mange kvinder hader deres krop.
Det er noget som de fleste designere og modefolk helst ikke vil indrømme, fordi det kan skade deres image.
Jeg har selv arbejdet bag kulisserne til modeshows før i tiden (med make-up og hår) og jeg har oplevet hvor barsk det kan være, både for mig som almindeligt menneske at færdes mellem ultratynde modeller og føle sig "forkert", men også for modellerne. Det er løgn når man i modebranchen benægter at der er udbredte spiseforstyrrelser og lignende problemer med mange modeller, for de presses hele tiden til at holde vægten nede, uanset hvad det koster dem og hvordan de beslutter at gøre det.
Det er ikke sikkert at de har bulimi og anoreksi - men mange af dem lider under et tvangspræget forhold til mad, hvor de skiftevis nægter sig selv at spise bestemte ting eller holder indtaget af føde nede på et minimum. Det er da muligt at det mest er noget der foregår under f.eks. modeuger og andre spidsbelastninger, men det er et problem at det overhovedet foregår.
I aftes havde Go´aften Danmark så besøg af Eva kruse som er chef for DFI. Hun synes jo at ideen var meget god, men mente at man skal passe på at man ikke generer dem der er naturligt tynde, at brugen af en BMI- grænse som målestok er ikke helt dækkende, og at det største problem i den vestlige verden er jo trods alt er fedme. For mig var det tydelige argumenter for, at det er varm luft der bliver lukket ud, når hun og branchen stiller sig op og siger at de vil gøre en aktiv indsats for at modvirke spiseforstyrrelser og dårligt selvværd.
Det er meget muligt at hun er villig til at indgå samarbejde med landsforeningen for spiseforstyrrede, men man kunne i hvert fald ikke få hende til at indrømme at branchen har et alvorligt problem, når det drejer sig om vægt og kropsform.
Jeg siger ikke at man skal genere naturligt tynde mennesker - men i mange år har modebranchen gjort hvad den kunne for at genere overvægtige eller sågar normalvægtige, ved at benyttet sig af undervægtige og ukvindelige modeller, til at promovere deres produkter. Det har bl.a. medført at mange helt almindelige og sunde kvinder lider under en konstant følelse af at deres krop er forkert og føler sig utilpasse ved at købe tøj og vise sig frem, fordi de ikke tror at deres krop er god nok når den ikke er "perfekt" og mager. de behøver ikke at være spiseforstyrrede, men mange kvinder har det virkelig, virkelig dårligt med deres krop og mistrives pga. det.
Jeg kunne godt tænke mig at se det hidtidige image balanceret med sunde, naturlige og frem for alt genkendelige kvindekroppe som kunne gøre det acceptabelt at være enhelt almindelig kvinde.
Vi andre har alt for længe måtte kæmpe med billedet af at vi var forkerte fordi branchen præsenterer sine varer på urealistiske kroppe, så jeg synes det er rimeligt nok at vi måske får nogle kampagnebilleder og shows vi kan forholde os til.
Det har i øvrigt ofte undret mig at designere som påstår at lave tøj til "almindelige kvinder" vælger at lave det i størrelser som ofte ligger langt under almindelige kvinders formåen. Hvorfor præsentere varen på en urealistisk tynd model, fremfor at lave fantastisk, realistisk design og præsenterer det på modeller som ligner den almindelige køber? Det må da kunne højne salget hvis folk realistisk tror på, at de kan passe tøjet der bliver vist frem???
Argumentet om at BMI ikke kan bruges som grænseværdi i forhold til hvilke modeller der sættes på podier og i kampagner, fordi det så vil gå udover dem der naturligt har et lavt BMi, kan jeg altså heller ikke se fornuften i. Jeg er faktisk enig i at BMI ikke er en særlig effektiv metode til at udregne vægtkurver, men almindelige mennesker bliver bedømt efter det, så hvorfor skulle modellerne ikke?
Et almindeligt menneske som eksempelvis træner meget og deraf får en høj kropsvægt, vil ofte blive opfordret til at forsøge at tabe fedtvæv, hvis BMI er "for højt". Der hersker en misforståelse om at man skal træne ekstremt meget for at få en høj BMI af muskelmasse, men det er faktisk ikke nødvendigt at være bodybuilder for at nå dertil.
Man sorterer behændigt modeller med en almindelige kropsvægt/form fra, fordi man i branchen finder dem for fyldige til at repræsentere det ofte pretentiøse image hos desigerne, så hvorfor skal det nu være fy-fy at sortere modeller fra, fordi de er for tynde? Det er jo bare endnu et ideal man må bøje sig for og det er på høje tid, at det ideal bliver tættere på virkeligheden end det tidligere har været.

Funny nick. Men holdningen kan jeg ikke sige så meget til. Den er vel okay.

Hej :)
Jeg vil give helt ret i at der skal gøres noget. Det holder ikke, at modeller sulter sig. Jeg tror dog ikke at en bmi-grænse er løsningen.
Jeg tror derimod det er vigtigere, at modellerne er psykisk stærke og at de har et godt forhold til dem de omgås. Grunden til at jeg mener en bmi-grænse er værd at sætte spørgsmålstegn ved er, at en bmi-grænse langt hen af vejen ikke vel fange dem som lider af bulimi. OG så har jeg (som ikke er model) et bmi på ca. 15,3 .
Det er ret lavt, da man i Madrid har lavet en grænse for modeller som hedder et bmi-tal på 18. Jeg har hverken en spiseforstyrrelse eller noget, men spiser derimod meget, og er glad. Jeg er bare spinkelt bygget(men ser ikke syg ud. Jeg synes derudover også det er vigtigt at huske, at modellerne selv, deres familie og venner altså også har et ansvar for deres egen sundhed, det er ikke kun arbejdsgiverne. ;)