Levende kunstværker på grise...

Hmmm tja, hvad der dog ikke findes på. Engang var der en dansk kunstner som slagtede en hest in public og bagefter proppede den på syltetøjsglas. Disse glas blev derefter solgt, og kan bl. a. ses på Aros i Århus. En anden gang var der en dansk kunstner, som udstillede døde grise i montre. Så var der blenderne med guldfisk som var meget omdiskuterede, for turde man trykke på knappen på blenderen, så døde de stakkels guldfisk.
I Kina har de nu fundet på, at tatovere levende grise med diverse, så man kan erhverve sig et levende kunstværk. Man kan derefter få skindet, når grisen engang er død. Og for de som skulle frygte for, at grisen lider, ja der bliver man beroliget med, at grisen bliver bedøvet inden tatoveringen:
Se "kunstværkerne" her:
http://www.seoghoer.dk/Bizart/svinemaleri.aspx
Men sig mig lige, har vi ret til at bruge dyr på denne måde, for blot at overskride nogle grænser og udtrykke et eller andet?
Er det kunst?
Eller er det bare bizart?
Og burde man ikke sætte ind overfor disse ting fra offentlig side, så det ikke er legalt at misbruge, efter min mening, dyr på denne måde?...
VH Posilise

Vi har ikke ret til at misbruge dyr på den måde, for det er ligenøjagtig hvad det er. Misbrug.....og for hvad? Menneskets groteske lyster. Hvem pokker finder på sådan noget?
Måske skulle man tatovere kunstneren, og sælge skindet når HAN dør.
Det er ikke engang bizart.....det er direkte ulækkert, og burde være forbudt.

mvh Kajsa

...bekostning af dyr! Både hvad angår kunstnerne og dem der betragter og køber!

Nej vi har ikke ret til at bruge dyr på denne måde og ja man burde sætte ind overfor det... hvis disse kunstere virkelig havde nogen moral ville de ikke misbruge dyr på denne grusomme måde.

Du er ikke alene om at føle som du gør.

Det er langt fra noget nyt fænomen med tatoverede grise. Adskillige kunstnere har gennem årene gjort det - den nok kendteste er belgieren Wim Delvoye. Men længe før han i 1990'erne gav sig i kast med det, blev samtlige grise i Danmark tatoveret - og det bliver de stadig! Det øjeblik en gris hentes hos landmanden, til slagtning, bliver den tatoveret, så dens oprindelse er kendt.
Da Bjørn Nørgaard slagtede og syltede en hest, lød der et ramaskrig. Det samme gjorde der, da Christian Lemmerz udstillede døde svin. Og endnu værre var det, da Marco Evarristi puttede de famøse guldfisk (som forøvrigt ikke var guldfisk, men sværddragere)i blendere. Aller værst var det dog, da Michael Brammer udstillede udstoppede hundehvalpe.
Vi husker alle episoderne, så mon ikke de havde en funktion? Det er over 30 år siden Nørgaard slagtede hesten, og der er dælme blevet slagtet mange siden da. Men vi snakker stadig om det. Grises forrådnelsesproces kan ses på landmænds møddinger landet over, og der er vist guldfisk og hundehvalpe, der lider en langt mere krank skæbne rundt omkring i de små hjem.
Det er godt med debat, men jeg synes, ar det er vigtigt, at vi sætter tingene i perspektiv. Hesten, som Nørgaard slagtede, var et gammelt øg, som alligevel skulle aflives. Lemmerz gjorde os bymennesker opmærksomme på en proces, som er os meget fjern. Evarristi gjorde os helt konkret opmærksomme på, i hvor høj grad vi alle er herrer over liv og død. Og Brammers hundehvalpe indgik som materiale, på linie med glasfiber og andet, i udstillingen - som forøvrigt handlede om kærlighed.
Hvis man harmes over det, hvordan har man der så med menneskehandel? Var energien ikke bedre brugt på at gøre opmærksom på de tusindvis af triste skæbner, i stedet for fem hundehvalpe, et par guldfisk, nogle grise og en hest?