Slå mig !!!

Giv mig et virtuelt spark bagi eller slå mig vågen. Skæld mig ud, I don´t care.
Jeg er ved at være godt tosset og træt af mig selv.
Sagen er, at jeg er sammen med en meget sød fyr. Jeg er vild med ham og jeg tror også det er gengældt. Men jeg ligger under for de andre dårlige forhold jeg har haft. De gør mig usikker og ude af stand til rigtig at nyde og vide hvad jeg har.
Min nuværende fyr er meget sød. Han er typen der godt kan lide at holde om mig også når vi går på gaden. Han vil gerne holde i hånd, han ager mig, nusser mig, han ringer jævnligt og svarer på alle mine beskeder osv. Uden at han overdriver det. Han gør det så det bare er behageligt :)
Vi bruger ikke så meget ord til at fortælle hinanden hvordan vi har det, men det føles næsten overflødigt da det bare er så rart og afslappende at være sammen, når min første generthed har lagt sig efter nogle minutter :)
Nu er det at jeg er dum og har svært ved at nyde hvad jeg egentlig har, fordi jeg bliver nervøs og usikker og bange for at miste ham. Men jeg VIL ikke være i den suppedas længere. Jeg vil så gerne ud af det og bare nyde at nu var det min tur til at finde en rigtig sød fyr. Aldrig har jeg mødt en fyr som jeg bare vil beholde resten af mit liv.
Hvad gør jeg? Hvad skal jeg tænke, gøre, sige....?
Jeg blev altid bebrejdet af mine gamle kærester hvis jeg kom med komplimenter, eller hvis jeg ringede eller skrev. Enten skrev/ringede jeg for meget eller for lidt...etc. Der var altid noget galt og derfor føler jeg mig helt afsporet hvad parforhold angår.
Jeg aner ikke hvilket ben jeg skal stå på.

Der må være nogle andre derude der har oplevet det samme og står i samme situation?
Jeg er meget interesseret i at høre fra jer i så fald.
Mvh Anja Peterson

Jeg har også været sammen med nogel uheldige typer, der ikke behnadlede mig med respekt eller som ikke turde hjælpe mig med at vise mig vej i et parforhold.
Nå men, jeg er også sammen med en rigtig sød fyr nu og hver gang jeg kommer med mine destruktive tanker, gør jeg alt hvad jeg kan for at vende dem. Det kan være svært, det kan være rigtig svært. Men man er nøst til at prøve. Jeg synes jeg er blevet bedre til det. Desværre er jeg også så genert lige på det punkt, at jeg har svært ved at tale med ham om de ting :(
Har du det også sådan?

Hvis det har været et problem for dig før at du ringer/skriver for meget, så vil det tvinge dig til at tænke på andet end ham.. Og så bliver du også mere atraktiv i hans øjne:-) hvis du har travlt med mange andre ting. Så tror jeg det kommer helt af sig selv når i er sammen.

. . . hvordan det er i dag. Men der hvor jeg kommer fra er det med at svare på beskeder og holde om pigen osv. det mindste man gör hvis man synes om nogen.
Det er vel sådan man gör? . . . eller hur?

specielt meget. Jeg gider simpelthen ikke. Jeg er ikke typen der hænger over fyren eller kun tænker på ham. Jeg er meget optaget af alle mulige andre ting. Det er jeg nemlig også blevet kritiseret for. Dem jeg var sammen med før vidste vist ikke helt hvad de selv ville for jeg blev kritiseret for at gøre nogle ting forkert og hvis jeg prøvede at ændre dem, så var det også forkert :-/
Det var ikke sådan lige til at blive klog på.
Men en klæber og en kærestekedelig type har jeg aldig været :)
Men kan godt forstå du tænker at det kunne være en mulighed, når jeg ikke skriver andet :)

Men jeg har været sammen med nogle rigtige træmænd🙁 Altså på den dårlige måde. Når de endelig forsøgte sig, blev det helt vildt kejtet, for de skulle jo passe på med ikke at vise følelser. Mine forhold har jo så heller ikke holdt ret lang tid, da der totalt manglede gnist. Og jeg fik ikke rigtig selv lov til at være sød og komme med komplimenter og sådan. Måske fordi de ikke vidste hvordan de skulle tage imod det ??? Så var det nemmere at afvise mig? Men ihvertfald har det sat dybe spor i min nuværende færden :(

Har du fortalt ham om din usikkerhed??
Ellers så tal med ham om det... For selvom ord ikke altid behøves, kan de være rigtig gode andre gange.
Men ja, du skal da nyde det!!
Måske varer det evigt!!
God fornøjelse
Mis

Jeg tror jeg ved hvordan du har det. Jeg havde for et år siden en kæreste der på mange måder ikke var særligt sød ved mig - kort sagt blev jeg droppet fordi han ikke syntes at han fik nok sex. Så lige siden har jeg været meget utryg ved drenge og "flygtet" hver gang jeg havde et forhold der nærmede sig noget alvorligt. Jeg er bange for at miste fyren, bange for at han kun siger søde ting for at få sex, bange for at blive såret. men samtidigt er jeg også bange for at være bundet til én fyr, så jeg ikke er ledig hvis jeg nu møder "the one".. Men nu sidder jeg og tænker på alle de super søde fyre jeg har smidt væk, og fortryder det ret meget. Har det seneste år droppet 5 rigtig søde fyre pga min frygt, fordi jeg ikke kunne stole på dem.. Og det er jeg rigtig ked af nu, men ved at jeg vil gøre det samme næste gang. Jeg ved ikke hvor længe dig og kæresten har været sammen, men hvis du godt kan lide ham og stoler på ham, så synes jeg at du skal blive i forholdet og bare prøve at nyde det.. Slap af!! Vær dig selv og lad ´ham nyde dig mens du nyder ham.. Selvfølgelig er der en chance for at du bliver såret, men det er bedre at tage chancen og se hvad der sker, end at afvise alle fra starten. Og tænk på at han jo nok er pisse vild med dig, hvis det du har skrevet er rigtigt!! Der er mange der er misundelige på dig, indklusiv mig! Så vær dig selv, slap af og giv det en chance, tag tingene som de kommer.. Håber det hjalp lidt.. for der er sgu ikke mange søde fyre derude, men det lyder som om du har fundet en af dem.

Jeg kender godt til det med at flygte når noget nærmer sig noget alvorligt. Man er jo bange for at blive såret og det værste er, at de forelskede følelser erstattes af "ligegyldighed". En ligegyldighed som egentlig ikke er der, men som er nemmere at forholde sig til og have med at gøre end følelser der kunne gøre en ondt !
Jeg agter bestemt at blive i forholdet, jeg må bare have lidt opbakning, evt et spark bagi, så jeg kan få vendt mine tanker til noget positivt.
Så må du gøre det samme når du møder én du holder af :)
Men puha det er virkelig ikke let. Hvor er det trist at gamle forliste forhold sådan kan ødelægge det for én :-/

Tak for dit svar. Jeg er 28 og han 30, så jeg håber der er grundlag for at forholdet kan vare evigt🙂
Jeg er meget genert lige på det punkt med at tale om den slags, men må jo kaste mig ud i det på et tidspunkt når det rette øjeblik byder sig (hvis det altså gør det nogensinde)
Nu må vi se.
Er ihvertfald indtil videre rigtig glad for jeres svar :)

Det er aldrig det rigtige tidspunkt - desværre...
Kender godt det der med at man skal sige noget som er svært. Jeg gennemgår det 100 gange i mit hoved, lover mig selv, at NU skal det være... Bakker ud, og får så måske alligevel fremstammet det...
Prøv evt at skrive det ned først, og hvis det bliver godt, så giv det til din kæreste. Start med at du er genert og har svært ved at sige tingene, og derfor skriver du et brev... Så kan man bedre koncentrere sig om det man vil sige, kommer ikke væk fra det, og glemmer ikke noget...
MIs

Hvorfor dog ødelægge den skønne tid I to nu har sammen? Vend dig ikke om - kravl videre op ad bjerget sammen med din nye (måske virkelig store kærlighed med tiden - den dag kan du altså indvie ham i dine tidl. sorger). Men man skal ikke kikke ned når man kravler op ad et bjerg. Det uvant for sig at have et afslappet forhold til en mand - de gamle forhold er hvad de var. Leg med dig srelv at de bare var øvelser i at klatre, at nu er du på det rigtige bjerg og her nyder du at være. Det een rigtig dårlig ide at snakke med din nye kæreste om dine gamle dårlige forhold, og de hjælper ham ikke ved at være angst for at miste ham. Hvis du elsker ham så er det bare at give ham en ny chane og forvente det allerbedste fra ham.
At møde nutiden med fortidens last gør dig ufri. Smid den rygsæk med alt dit kærlighedsskrammel fra tidl. ud over afgrunden og bevæg dig frit med din nye partner. Han skal nok orne resten, hvis du tror på ham og lytter lidtn til din egen intuition mht. hvad han vil og ikke vil.
Bare mit bud.
Held og lykke til :-))
Pusser

Jeg tror ikke jeg vil skrive. Ideen er ellers god, men jeg er efterhånden nået til den konklusion, at jeg bliver nødt til at lære at snakke om tingene. Det er meget svært, men det MÅ bare kunne læres :)
Jeg har lært så mange andre svære ting i livet, så det må vel også kunne læres :)
Men mange tak for dit svar, jeg synes ideen er god og hvis det kikser helt for mig, så tager jeg ideen i brug

Helt sikkert, jeg skal bare klatre videre op af bjerget og ikke tænke så meget. Men jeg vil på den anden side også gerne have at han ved, hvorfor jeg pludselig kan ændre mig så drastisk og blive usikker, så han ikke tror det er ham der gør noget forkert :)
Men vil bestemt tage dit råd til mig.

Vi har dog i øvrigt talt om at tage på ferie sammen, så det er et godt tegn🙂Har aldrig været på ferie med en kæreste før. De andre jeg har haft har ikke gidet sådan noget. De ville helst lave så lidt som muligt

tage på en lille bjergvandring sammen ;-)
Han lyder virkelig til at være en mand for dig, så brug al din energi på at nyde ham fremfor bekymring om du selv nu er god nok. Vær tryg ved det er godt nok du er den du er, det var iøvrigt derfor han faldt for dig. Hvorfor være usikker på dig selv? Du er jo ikke en forbryder eller gemen tyv vel `;-))
Lyder nogen gange som om kvinder går rundt og skammer sig over sig selv, som gik de rundt og bar på en skummel fortid.
Den eneste skumle fortid alle vi kvinder bærer rundt med er århundredres kvindeundertrykkelse, hvor det at være født som kvinde ikke var godt nok. Man skulle være pg se ud på en bestemt måde, for at blive værdsat, hvor hele omdrejningspunktet for kvinders tilværelse var MANDEN. Hold da op hvor er det dog skønt at bo i et frit land, og hvor vi kvinder selv bestemmer hvem vi vil være/hvordan vi skal agere og opfatte os selv.Nyd det dog og giv dig selv fri...du har overhovedet intet at frygte, kun dine egne ideosynkrasier. Du kan da godt engang i taler hyggeligt sammen fortælle din kæreste om hvor dumt du nogen gange opfatter tingene - men gør det i et godt humør, lad være at lave en SAG eller for stort et problem ud af det. Giv din nye kæreste en chance, det fortjener han. Sammenligner du ham med tidl. kærester eller andre mænd, så ser du ham i virkeligheden ikke. Elsker du ham så er han unik og så er den ikke længere.
Knus og rigtig god ferie og lykke til med dit liv.:-)
Pus