"smed" stedfaderen ud
haii...
jeg er 16 år, men da jeg tog affære for min mors forlovede handlinger overfor mig var jeg bare 14. hun havde fundet ham til et judo stævne, hvor en af hans sønner deltog, min mor var der blot fordi vores nabo søn skulle dyste om guld i den bedste række. dengang skøjtede min mor, min storebror(han er 2 år ældre)og jeg meget og min bror og jeg mødte min mors nye kæreste og hans søn på skøjtebanen. han var rar og flink og havde altid en vits at fortælle. efter et års tid, hvor vi havde overnattet hos dem og de hos oz, besluttede de at flytte sammen. det blev sådan at de kom til vores by og flyttede ind i vores hus( vi boede ca 45 min fra hinanden) allerede inden sammenflytningen var jeg begyndt at blive træt af ham. han sagde sit job op for at komme til at bo sammen med os, men han fandt aldrig et nyt, han sad altid kun på en stol og den måtte vi abosolut ikk røre, heller ikke hans egen søn. i weekenderne måtte vi ikke spise morgenmad efter kl 10, han hjalp ikke til ude i haven eller inden for i huset. der var så meget han ikke gjorde. hans dagligdag kunen man beskrive meget nemt. han stod op kl 8, røg og drak kaffe til om aftenen hvor han satte sig ind i stuen for at se tv. han var aldrig med på fælles aktiviteter. hans ældste søn, som boede hos ham var 2 år mindre end mig, og jeg holdte meget af ham. min broder var på efterskole det første år de boede hos os og han var derfor ikke træt af min stedfar. ingen i min familie kunne lide ham. efterhånden begyndte jeg ikke at snakke til ham, heller ikk hvis han svarede. for egentlig kunne jeg ikke se hvad han gjorde sammen med os. en dag havde vi et så stort skænderri, hvor jeg sagde alt muligt til ham og om hvad han gjorde. jeg havde fået afvide af min far, at min mor begyndte at tage af de penge hun havde lagt til side til mig og min bror flyttede hjemmefra, fordi at han ikke kunne leve af de penge han fik fra kommunen. det gjorde det sidste "kick" og jeg sagde direktte til ham at han skulle tage sine ting og flytte+ mere. det gjorde han så, en dag da jeg kom hjem fra skole, uden nogen vidste det, var ale hans ting væk, selv ikke hans søn vidste det. sønnen kom sjældent i skole de sidste måneder der var tilbage af skoleåret, og det har jeg det egentlig dårligt med. vi vidste ikke hvor de boede det første halvstid. efter de var flyttet fandt jeg ud af at han skyldte min mor 6000, og vi sad hårdt i det i forvejen.
jeg har fået afvide at det var godt af mig, at gå så meget efter at komme af med ham, men jeg har det på en måde dårligt, for jeg tog kærligheden fra min mor, nu har hun fundet en ny, og han har både job og penge og er flink. hun fandt ham et halvt år efter og han flyttede ret hurtigt ind hos oz.
er det iorden at jeg selv tager affære overfor det og hvis nu den nye stedfar bliver såen, skal jeg så gå til "angreb" igen?
jeg er 16 år, men da jeg tog affære for min mors forlovede handlinger overfor mig var jeg bare 14. hun havde fundet ham til et judo stævne, hvor en af hans sønner deltog, min mor var der blot fordi vores nabo søn skulle dyste om guld i den bedste række. dengang skøjtede min mor, min storebror(han er 2 år ældre)og jeg meget og min bror og jeg mødte min mors nye kæreste og hans søn på skøjtebanen. han var rar og flink og havde altid en vits at fortælle. efter et års tid, hvor vi havde overnattet hos dem og de hos oz, besluttede de at flytte sammen. det blev sådan at de kom til vores by og flyttede ind i vores hus( vi boede ca 45 min fra hinanden) allerede inden sammenflytningen var jeg begyndt at blive træt af ham. han sagde sit job op for at komme til at bo sammen med os, men han fandt aldrig et nyt, han sad altid kun på en stol og den måtte vi abosolut ikk røre, heller ikke hans egen søn. i weekenderne måtte vi ikke spise morgenmad efter kl 10, han hjalp ikke til ude i haven eller inden for i huset. der var så meget han ikke gjorde. hans dagligdag kunen man beskrive meget nemt. han stod op kl 8, røg og drak kaffe til om aftenen hvor han satte sig ind i stuen for at se tv. han var aldrig med på fælles aktiviteter. hans ældste søn, som boede hos ham var 2 år mindre end mig, og jeg holdte meget af ham. min broder var på efterskole det første år de boede hos os og han var derfor ikke træt af min stedfar. ingen i min familie kunne lide ham. efterhånden begyndte jeg ikke at snakke til ham, heller ikk hvis han svarede. for egentlig kunne jeg ikke se hvad han gjorde sammen med os. en dag havde vi et så stort skænderri, hvor jeg sagde alt muligt til ham og om hvad han gjorde. jeg havde fået afvide af min far, at min mor begyndte at tage af de penge hun havde lagt til side til mig og min bror flyttede hjemmefra, fordi at han ikke kunne leve af de penge han fik fra kommunen. det gjorde det sidste "kick" og jeg sagde direktte til ham at han skulle tage sine ting og flytte+ mere. det gjorde han så, en dag da jeg kom hjem fra skole, uden nogen vidste det, var ale hans ting væk, selv ikke hans søn vidste det. sønnen kom sjældent i skole de sidste måneder der var tilbage af skoleåret, og det har jeg det egentlig dårligt med. vi vidste ikke hvor de boede det første halvstid. efter de var flyttet fandt jeg ud af at han skyldte min mor 6000, og vi sad hårdt i det i forvejen.
jeg har fået afvide at det var godt af mig, at gå så meget efter at komme af med ham, men jeg har det på en måde dårligt, for jeg tog kærligheden fra min mor, nu har hun fundet en ny, og han har både job og penge og er flink. hun fandt ham et halvt år efter og han flyttede ret hurtigt ind hos oz.
er det iorden at jeg selv tager affære overfor det og hvis nu den nye stedfar bliver såen, skal jeg så gå til "angreb" igen?