1tilføjet af

Snittet med køkkenkniv: Ville fodre naboens fisk

En kvinde har fortalt Midt- og Vestjyllands Politi, at hun onsdag aften blev overfaldet og knivstukket af tre unge indbrudstyve, da hun lukkede sig ind i sin nabos hjem i Hee nord for Ringkøbing.
Den 30-årige kvinde passer naboens hus, mens han er på ferie, og hun var gået ind for at fodre hans fisk kort før klokken 23, fortæller vagtchef Jeppe James Olsen.
- Hun forklarer, at hun overrasker tre gerningsmænd, der er i færd med at begå indbrud eller tyveri i huset, siger vagtchefen.
Kvinden er blevet indlagt på Herning Sygehus med seks-syv snitsår på maven. Sårene er dog overfladiske, lyder det fra Jeppe James Olsen.
Politiet har fundet den køkkenkniv, der blev snittet med. Den er blevet smidt på stedet og var muligvis taget fra huset.
Fordi husets ejer er på ferie, er det endnu ikke muligt at afgøre, om der er taget noget.
- Og vi har ikke fundet tegn på indbrud, så vi ved ikke, hvordan de er kommet derind, siger Jeppe James Olsen.
Kvinden har beskrevet de tre unge mænd som værende mellem 15 og 20 år og danske. Den person, der førte kniven, skulle være 175 cm høj, mørkhåret og iført sort hættetrøje, hvid T-shirt og sorte hængerøvsbukser.
De to andre bar sorte joggingbukser med hvide striber langs benet. Den ene havde mørkt strithår, der var kortere i siderne og havde en sort T-shirt på. Den anden havde mørkblond hår og var iført en karrygul T-shirt.
De er muligvis kørt fra stedet i en Golf II-lignende bil.

http://ekstrabladet.dk/112/article2066899.ece
tilføjet af

Snittet med køkkenkniv: Ville fodre naboens fisk

Hun kan da blive statsminister..........bliv oversprøjtet med vand og vær sikker på at gerningsmanden bliver pågrebet i samme øjeblik.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.