22tilføjet af

Snydt - min søn er "bortført"

Jeg er fortvivlet, frustreret, forvirret, vred og meget ked! Derfor vil jeg lige høre her, om der er nogen der kan hjælpe mig?
Det lykkedes ikke for min søns far og jeg at blive enige om hvor og hvornår vores søn skulle være i julen. Det endte med at jeg foreslog (på sms, da vi ikke taler sammen) at vi ikke tager hensyn til helligdage men "kører" almindelig uge, som er 9-5 deling. Da jeg har skrevet forslaget to gange uden respons, gik jeg ud fra det var accepteret.
Jeg havde min søn med på ferie sidste jul, så derfor var det hans fars tur til at holde jul. Mit forslag lød så, at jeg henter tirsdag før jul (han var hos sin far i weekenden til tirsdag som normalt), aflev. d. 24 og henter igen d. 25. kl. 12.00.
Da jeg i dag ville hente min søn hos sin far var jeg blevet 20 min forsinket, hvilket jeg skrev på sms. Som besvarelse skrev han, at de ikke var hjemme, så jeg skulle ikke spilde min tid med at hente ham, de holder jul og vil være tilbage d. 27. Hans kammerat fortalte, de var på familietur i sommerhus. Jeg kørte op til hans forældre, der sagde, de ikke vidste hvor de var, jeg ringede til hans bror, som også sagde, han ikke vidste noget. Han har, så vidt jeg ved, ikke en "ny familie"....
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, har ringet til politiet men de kan ikke gøre noget, når vi har fælles forældremyndighed. Jeg kan ikke kontakte statsforvaltningen før efter nytår... Hvad gør jeg??
Kan lige fortælle min søn er 2½, han har bopæl hos mig og det er et år siden vi flyttede...
Håber på et godt råd
Hilsen fra den søvnløse [:*(]
tilføjet af

Politiet kan/skal gøre noget

Men for at være ærlig, så er i begge nogle skvatmikler, i lader jeres uenigheder gå ud over et barn, det er forkasteligt, men!, ret skal være ret, hvis barnet bor hos dig, så skal du også havde barnet som aftalt.
Og det skal politiet hjælpe dig med, du må ringe op igen, tale stille og roligt, sige hvem du er, og få betjentens navn, og skrive det ned, sammen med tidspunktet for samtalen, også fortælle ham/hende hvad der er sket, ikke overdrive, men alle "fakts", også hvad han`s forældre og bror sagde til dig, så skal de hjælpe dig/jeres barn.
Også bliver i nød til at få orden på jeres liv, for jeres barn`s skyld.
Venlig Hilsen Poul jørgensen
tilføjet af

Din ex har gjort en stor fejl

Det ligner en bortførelse, selv om det med 99% sikkerhed ikke er det, men han kommer nu ud for hård kritik fra hans egen familie da de nok ikke vil acceptere den opførsel med først at beholde barnet og så at familien ikke ved hvor han er.
Derudover vil der falde en påtale fra statsforvaltningen, Du kan nok i den forbindelse få ændret fremtidige ordninger hvis Du vil gå så langt, den opførsel han har udvist her skal han ikke få lov at glemme.
At lave en aftale pr sms som man ikke får svar på er i mine øjne for billigt og løst, i mine egne gøremål pr mail eller brev (jeg bruger sjældent sms) forventer jeg at få et svar indenfor rimelig tid, og er det vigtigt følger jeg det op på anden måde.
tilføjet af

Ja!, han vil sikkert miste alle rettigheder

Hvilket han også fortjener, når han ikke kan opføre sig ordentligt overfor barnet, men jeg kan bare blive så GAL, når 2 "voksne" menesker lader deres dumhed gå ud over et barn.
Men hun bør tage på politistationen, der kan de lave kopier af "sms"èrene, så de kommer ud på skrift, dem vil hun så kunne bruge mod han i "retten"/på statsamtet?, men i syvendene og sidste ende er det barnet der bliver taberen.
Venlig Hilsen Poul jørgensen
tilføjet af

Den fatter jeg ikke

Aftale skriver du, I har da ingen aftale. ?? Du har jo ikke talt med ham.
Og så skriver du:
Jeg havde min søn med på ferie sidste jul, så derfor var det hans fars tur til at holde jul.
citat slut.
Nu mener faderen vel, det er hans tur til at holde ferie med barnet ?????

Ikke for det, jeg kan godt forstå dig, jeg ville selv have det ganske forfærdeligt, hvis mit lille barn ikke var hos mig. Men min forstand fortæller mig også, faderen er der også. Han elsker også sit barn. Det må man acceptere.
Men hvordan kan du dog "lave en aftale" på så løst et grundlag. Det havde jeg aldrig turdet.
tilføjet af

Hvad !!!!!!!!!!!

Opfører han sig ikke ordentligt over for barnet. ????????
Naturligvis mister han ikke sine "rettigheder" . Hvis moderen har holdt juleferie sidste jul med barnet, må det være faderens tur.
Men det er ikke særlig godt parret ikke taler sammen, når der er et barn. Det er jo vanvittigt og nu kan man se, hvad det fører med sig. De kan ikke engang lave en aftale.
Jeg forstår godt moderen, jeg ville også være ganske desperat, men man er nødt til at se retfærdigt på det. Hvor svært det end kan være.
Det er synd for børn, når det går sådan og drengen savner vel sin mor. Han er jo lille.
Jeg håber virkelig han er tryg ved dem begge. Det ville være den slags, jeg ville have i tankerne, hvis jeg var moderen. Og ikke, hvem der har ret.



En anden ting jeg gerne ville forhøre mig om, hvis nogen skulle vide det.
Mange skriver: Jeg er ked.
Da jeg gik i skole hed det: Jeg er ked af det.
Er det ændret. ?????? hedder det nu bare ked.
tilføjet af

Jeg er ked....

Det er ikke ændret, men sproget er i hastigt forfald, ikke mindst grundet sms hvor folk folk ødelæggger vores dejlige sprog for at forkorte teksten 😕
"Han er ked" blev iøvrigt brugt i en revyvise for mange år siden, det kunne være at det havde bidt sig fast hos nogen.
tilføjet af

Hej fruppe

Mange tak for dit svar. 🙂
tilføjet af

"men man er nødt til at se retfærdigt på det. Hvor svært det end kan være."

Jeg har uhyggeligt svært ved at se, hvordan denne linje har noget med noget at gøre, intet kan være mere uretfærdigt end at bortføre/gemme et barn.
Der var jo en KLAR og TYDELIG aftale, om at drengen skulle hjem D:25/12-09, Kl 12.00, en sådanne aftale kan/må ikke brydes, man kan i forløbet aftale en ny tid, hvis den ene eller den anden bliver forsinket, bliver der ikke indgået en ny aftale, så gælder den oprindelige aftale, og den aftale var D:25/12-09, at han så yderligt mere opholder sig på en adresse som moren ikke kender, eller kan få oplyst, den er helt gal.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen
tilføjet af

Tak for jeres svar,

jeg er godt klar over, at det ikke var en helt klar aftale, men må gå ud fra, at når der ikke kommer andet fra faren, at det så er sådan. I stedet har han lavet sin egen løsning, hvor han tilgodeser sig selv uden at informere mig, og så må jeg indordne og tilpasse hans behov. Jeg skulle have været på arbejde mandag og tirsdag, det må jeg så gøre i dag....
Det er ikke fordi jeg ikke under faren at have vores søn i flere sammenhængende dage, vi kunne bare ikke blive enige om julen hos sin far skulle starte d. 23 eller 24. Han mente d. 23, jeg sagde d. 24, da jeg ellers kun kunne se min søn en dag, og vi skulle jo også have mulighed for at holde lidt jul sammen uden stress. Han var jo som før nævnt ved hans far i weekenden frem til tirsdag inden jul.
Jeg mener bare, at jeg må have krav på at vide hvor min søn er? Jeg er ikke nervøs for at han ikke har det godt hos sin far, men jeg synes det er urimeligt, at han stikker af og ingen vil fortælle hvor de er, måske familien er ærlig og virkelig ikke ved det, men synes ærlig talt det lyder underligt.
Da jeg talte med politiet var jeg rolig, hun fortalte mig, at så længe vi har fælles forældremyndighed, kan de ikke gøre noget, og at dette er en sag for statsforvaltningen.
Vi skal snarest have lagt helt fast hvor vores søn skal være hvornår i ferie mm, det er en kæmpe fejl det ikke blev aftalt da vi var i statsforvaltningen, men det blev ikke nævnt og jeg tænkte efterfølgende, at vi nok skulle finde ud af det... Jeg ved nu, at vi aldrig selv kan finde ud af noget som helst, det har jeg så lært på den hårde måde, da det altid kun er mig det vil gå ud over. Min søn er stadig så lille, at han forhåbentlig ikke forstår det og ikke tænker over, da jeg sagde til ham, at jeg ville hente ham dagen efter...
Jeg vil alligevel søge fuld forældremyndighed, så jeg aldrig kommer til at stå i en lignende situation, hvor faren bare kan gøre hvad han vil og jeg står tilbage og kan bare vente. Jeg føler, han bruger min søn imod mig, da han ved, jeg vil gøre alt for at min søn har det godt og er tryg. Derfor kan jeg ikke bare hive ham hjem (hvis jeg havde vidst hvor han var)
Det blev vist lidt langt... Det er første gang jeg har skrevet i et debat-forum, det er faktisk meget godt at få andres kommentarer og syn på sagen 🙂
tilføjet af

Nej,

Det var jo netop ikke en aftale. Læs hvad der står. Hun sendte en meddelelse, ikke andet
tilføjet af

Det giver jeg dig ret i

Du må vide, hvor dit barn er, andet er helt urimeligt.
Det er meget hensynsløst af faderen.
Jeg er bare bange for I har været meget uenige.
Det er bedst at få helt klare aftaler i fremtiden for barnets skyld , men sandelig også for jer.
Jeg kan godt forstå din sorg, men faderen elsker jo også sit barn.
Jeg er selv mor og jeg ved små børn er meget knyttet til deres mor. Det burde faderen forstå.
tilføjet af

Dit barn er ikke borrtført

Kan ikke se forargelsen. Du har ikke fået lavet en skriftlig aftale i statsamtet som man gør hvis man ikke kan samarbejde omkring barnet. Du sender en sms som du mener det skal være. Det er bare ikke godt nok.
Man kan ikke bruge alle de der hjemmelavede aftaler til nogetsomhelst hvis man ikke er på talefod og bare skriver sms og ikke engang kan tale i telefon om ens eget barn.
Du havde barnet med på ferie sidste år skriver du, så har han vel også ret til at holde juleferie med barnet i år.
Det eneste råd jeg kan give er at gå i statsamtet og få lavet det hele skriftligt. Det er lidt latterligt at inddrage politiet når ingen rigtig ved hvilke aftaler i har lavet imellem jer om samvær med jeres barn. Med et papir fra statsamtet hvornår barnet er hos dig og hvornår det er hos sin far har man noget konkret at gå efter.
tilføjet af

Klap lige hesten engang...

Han har vel lige så meget ret til, at være sammen med barnet, som du har. Så hvis du var sammen med dit barn sidste jul, er det jo hans tur i år. Hav dog lidt hjerte og medfølelse, og lad ham være sammen med barnet i ro og fred denne jul.
tilføjet af

helt ærligt,du

valgte lige netop ham til at være dit barns far og han dig.Hvorfor kan to voksne mennesker ikke finde ud af det når de efter at været forelsket og fået et barn ikke kan enes om noget.Det er sørgeligt og en stor fallit erklæring.Stakkel barn,med sådanne vatp... af forældre,nærmest på børnehavestadiet.Og forresten,så ved hele hans familie godt hvor de er,familien er lige så stupide som forældrene og det bliver ved og ved og ved,lige til knægten bliver atten.
tilføjet af

Forstår hvad i mener, men

jeg synes bare ikke det er rimeligt at en person bare laver sine egne løsninger. Jeg får ikke besked før jeg står og banker på døren for at hente min søn. Først der siger han, at det er spild af tid, de er ikke hjemme og kommer først d. 27.
Som jeg har nævnt kunne vi ikke blive enige om hvornår julen startede, jeg foreslog selv fra d. 24 til d. 27, så det er ikke fordi jeg ikke synes de skulle holde jul sammen... Han ville have sønnen fra d. 23....
Alt hvad jeg har planlagt er manet til jorden, jeg kan bare sidde og vente. I går fik jeg besked fra ham, at de da er hjemme og han vel ikke behøver fortælle mig hvor de tager hen - og nej, under normale omstændigheder kræver jeg heller ikke at vide det.
Han skrev også min søn bliver afleveret i dag efter julefrokosten - skal jeg så sidde stand by fra nu til kl. 22 i aften, for hvornår er det lige sådan en julefrokost slutter????
Selvom vi ikke kan tale sammen forstår jeg ikke, at der er nogen mennesker der vil behandle andre på denne måde. Jeg har lyst til at hente min dreng, men jeg ved jo der bliver en scene og så går det ud over ham 🙁
tilføjet af

Noget jeg ikke fatter

Du har lavet dine egne løsninger ligeså meget som han har.
Din er lige så forkerte som hans.
En anden gang så snak samme, det har du lært.
Du skriver julen er fra den 24 til den 27 - det har du foreslået og han skal have barnet i julen.
Så fatter jeg slet ikke hvor problemet er. Du skal jo først hente barnet den 27, ikke den 25.
Julen i år er hans. Du ar sagt julen er fra den 24 til den 27, ergo er barnet hans fra den 24 til 27.
Det er dig der er gal på den, ikke ham.
tilføjet af

sikke noget

Kan godt forstå du er bekymret.
Det hele bunder vel i, at I ikke kan tale sammen. Min ven kæmpede i 6 år med sin ex, før de gik i statsforvaltningen. Det er det bedste de nogensinde har gjort, fordi nu er alle skænderierne holdt op omkring hente og aflevere. Så nu skændes de kun om, hvilket tøj de skal have på, når der er skiftedag. Griner.
De vil åbentbart skændes om et eller andet.

Men gå til statsforvaltningen. Du får sikkert ikke 100% ret. Ligesom han ikke gør det. Men der bliver mindre at skændes om.

I min vens tilfælle er der også indskrevet klokkeslet. Det kan så fraviges ved fælles bekræftede aftaler. Hvis ikke, så ved begge hvad gælder. Ja, det kan man også genere hinanden med, men da et klokkeslet før eller senere ønskes rykket af begger parter, så er det et spørgsmål om tid, hvornår begge blive fleksible.
Du skal nok indstille dig på, at hvis du har barnet i julen, så er barnet hans i påsken, og omvendt. Hvordan det kompenseres i 9-5 ordningen ved statsforvaltningen. Der er regler for den slags.
Få det gjort hurtigst muligt, så I har lidt mindre at skændes over. Gør også op med dig selv, hvor dårlig en far du synes han er, og hvor meget du vil slå på, at han har beholdt barnet mod din vilje.
En tur i statsforvaltningen kan godt være en grim oplevelse. Ikke mindst fordi man i virkeligheden skal sidde og nedgøre modparten, som naturligvis skal have lov at svare. Hjemmefra kan man godt planlægge en "pæn" linje, men hvad hvis den anden ikke gør det osv. Så gælder det om at kunne svare for sig.
pøj pøj med det hele.
Grøn
tilføjet af

Du har jo ret

Hvad er det dog for en underlig historie.
tilføjet af

Tænk dig om

Kan de lave sms-udskrifter på politistationen ??
Nu må du altså lige tage dig sammen !!
tilføjet af

Det er så sørgeligt...

...at der findes kvinder som dig, hvorfor ikke lade ham hygge sig i julen med sin far, hvad ville der ske at du først fik ham den 27 og ikke den 25.
OG han er sgu da ikke bortført! Forstår ikke de kvinder med den magtkontrol. I har fælles forældremyndighed, og lad dog far hygge med ham i julen. Da du rejste sidste år, blev faren også utilfreds? Sikkert ikke. For det er det kvinderne er gode til.
Håber aldrig jeg bliver sådan. Men okay det ved jeg at jeg gør
tilføjet af

Jeg har fået det gjort

Så det kan de altså.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen
tilføjet af

Ikke en klar aftale

Når far ikke har svaret tilbage. Men mor får svært ved at gøre noget, når der ikke fra statsforvaltningen var aftalt samvær. Hun har selv afleveret/udleveret ham. Selvfølgelig er det synd for barnet, men ingen siger, at han er ulykkelig hos far...
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.