sommerferie - skal - skal ikke

Jeg har fået vished om at min mand har været mig utro over 2 år. Jeg prøver at tilgive da vi har børn, men synes det er meget svært. Nu vil han på den sædvanlige familieferie, men jeg er så gal på ham, at jeg ikke er sikker på at 3 uger hvor vi vil gå op og ned af hinanden 24 timer i døgnet vil være en god ide. Omvendt vil jeg jo gerne videre og måske kan ferien få os tættere sammen. Vi skændes meget og jeg er meget følelsesmæssigt påvirket. Min mand prøver at støtte mig og pigen som han så er helt ude af billedet. Erfaringer omkring lign søges. Bør jeg tage afsted eller først få hverdagen til at fungere igen?

bare fordi I er et par skvadderhoveder?

tag ikke børnene som gidsler. Det har manden sikkert allerede gjort. Hvis det var mig, vil jeg tage alene af sted med børnene i halvdelen af ferien og foreslå faderen, at han gjorde lige sådan i den anden halvdel. Så får børnene masser af ferie og masser af nærvær fra begge forældre, og de to 'skadderhoveder' får hver i sær en chance for at tænke sig om og se om de kan undvære hinanden. Alt andet er bare udsættelse!

Hey
Uden at ha erfaring med ægteskab og børn, men er selv skildsmissebarn - ville jeg da foreslå at I måske tog på en kortere ferie, så det var kortere tid at I skulle være sammen 24 timer i døgnet. Og så for at få nogle gode oplevelser med børnene, planlæg ture til sommerland, i tivoli eller lignende - det kan også give jer nogle gode oplevelser at fortsætte fra. Og måske kan det også hjælpe i hverdagen.

hvis du ikke kan holde til 3 ugers ferie med din mand, hvordan vil du så kunne holde ham ud resten af livet ?

Mangler et par opslyninger:
Hvor gamle er ungerne - og hvor og hvordan har I planlagt ferien? Er der mulighed for at være "alene" ind imellem i ferien? Hvor lang tid siden er det, at du fik det at vide?
1) I skændes stadig meget. Kender det godt - det skal ud af kroppen, og det er en nødvendig proces i tilgivelsens lange vej til endelig tilgivelse.
Er det ikke synd for børnene at skulle høre på dette? Du kender selv svaret på dette.
2) Det er under alle omstændigheder synd for ungerne - både fordi I skændes (hvorfor gør I egentligt det? - er det ikke kun bebrejdelser fra din side? - ikke fordi jeg ikke forstår det, men det er ikke konstruktivt lige nu) og det er også synd for ungerne, hvis der ingen ferie bliver i år.
Jeg forstår, at du er fuldstændig i dine følelsers vold (kender det og den smerte, der ligger i maven), men har I ikke mulighed for at tage diskusionerne uden at ungerne hører det - det er absolut at foretrække).
2) Det er som sagt en nødvendighed at få chokket ud af kroppen, og for mig var det at snakke (og skændes/diskutere) med min mand en nødvendighed for at klare chokket.
Jeg vil sige, at såfremt du er afklaret med hans utroskab (dermed menes, at du ved, at du på længere sigt vil tilgive ham fuldt ud), så kan I godt tage på ferie - men det er så op til dig at få ferien til at fungere ordentligt - ingen bebrejdelser og skænderier, når ungerne er til stede.
I har jo chancen til at få snakket det godt igennem og I kan nå at "falde" ned på jorden, før dagligdagen med arbejde mv. startet igen, hvis I giver jer selv lov til det.
Men jeg tror, at det vigtigste er, at du VIL dette. Tager du af sted med det formål at blive ved med at være uafklaret omkring din egen situation, tror jeg ikke på, at det er en god ide.
Så hellere, som en anden debattør foreslår - tage af sted hver for sig med børnene. Der vil du så alene få tid til den afklaring, du behøver.
Håber, at det kan afklare lidt for dig - ellers skriv igen.
Held og lykke med ferien - den skal jo holdes på en eller anden måde - alene eller sammen.