sorgen

hvordan hjælper man to unge mennesker som i næsten ni måneder ( - 3uger), har gået og ventet på at deres barn skulle komme..og det så dør. og som de havde fået afvide var en stor x(køn). hvad gør man? hvordan kan man hjælpe dem?... hvad gør man når hun skal føde barnet selvom det er dødt... kan miraklet ikke ske at barnet vågner op ved fødslen...??

men har ingen ide om hvordan man kan være til trøst og gavn.
Det er en meget trist kendsgerning at skulle føde et dødt barn og jeg kan ikke engang tænke tanken til ende.
Jeg føler med dig og de vordende forældre og ønsker det bedste. PÅ MIRAKLET

Du hverken kan sige eller gøre noget der kan hjælpe dem. Ihvertfald ikke nu.
Det vigtigste er, at du forstår og respekterer ders sorg. Og er villig til at lytte, selvom de fortæller det samme 2000 gange.
Du skal ikke presse dem. Lad dem vide at du er der, at du føler deres sorg og smerte, men vent på at de selv starter ,ed at fortælle om deres sorg!

Denne side: http://www.123hjemmeside.dk/Emmelie1/947321
Eller lad dem læse den. Den handler om et par der var stortset det samme igennm og Deres følelser om det. Måske den kan være til en SMULE hjælp. Held og lykke

Jeg har selv mistet en nyfødt dreng. Vi anede ikke uråd før fødslen, men han blev kun 1½ time gammel, på grund af hjertefejl. Det er så meningsløst. Vi havde en søn i forvejen, og det hjalp os meget. Har efterfølgende fået endnu en søn, men det var seje 9 måneder at vente.
Vi har været meget åbne omkring det, og har gerne villet snakke om det, det er nok den bedste medicin. Så vær der, når de har brug for at snakke, og når de har brug for en skulder at græde ved. I behøver ikke sige så meget, bare I er der og lytter. Det bliver hårdt, men tiden læger som bekendt alle sår.
De kærligste tanker
Tove

for de gode svar alle sammen.... de har desværre ingen børn i forvejen... men vi vil gøre vort bedste alle sammen for at få dem igennem det

Jeg har selv været i samme situation for 20 år siden.Men husker det som var det igår.Min dejlige datter levede da hun blev født, men jeg vidste at hun skulle dø,hun blev 3timer.Det var en slem tid. Noget af det værste jeg husker er, alle de mennesker der gik over på den anden side, når jeg mødte dem, eller dem der ikke kom på besøg i lang tid efter. Alle fordi de ikke vidste hvad de skulle sige, havde de bare kommet og givet mig et kram eller bare været der uden at sige noget, det ville have betydet meget.Så mit råd er vær der for dem,og hjælp dem med de ting de ikke selv har overskud til.Det bliver en hår tid, men der kommer en dag hvor de er klar til en lille ny.
Knus og varme tanker fra en mor til 4 efterfølgende dejlige piger

jeg har selv prøvet at føde et dødfødt barn min var i 7 månede og hun var død da jeg fødte hende. Jeg vil sige den bedste trøst du kan give denne familie er ved at lytte til dem for en dag skal de have lettet hjertet og så er det bedste kun at lykke og give dem en skulder hvis de vil græde. jeg føler virkelig med dem..

Det bedste du som ven/veninde kan gøre for parret er at lytte til deres sorg, når de har brug for at græde ud, eller bare at sanakke om aborten som helhed.
En abort er en rigtig grim og uretfærdig ting, når man ikke vælger den frivilligt. Jeg abortede selv den skønneste lille datter da jeg var 5½ måned henne i graviditeten, og det tog meget på mit psyke, men jeg har med tiden lært at acceptere, at ikke alt i denne verden kan blive som vi gerne vil have det.
Jeg skulle også have født min datter selv, men hændelsen endte i akut kejsersnit pga. kraftige blødninger. Det er grimt, og man kommer aldrig rigtig over det, men jeg har under hele perioden oplevet at folk tog afstand fra mig, som om de ikke vidste hvad de skulle sige til mig, eller som om de var bange for at nævne aborten, så jeg ikke blev ked af det.
Efter sådan en tragisk episode lære man at sortere blandt vennerne, for rigtige venner er der både i godt og ondt, og du er en af dem, så bliv endeligt ved med det - og som sagt, så er det bedste du kan gøre er at lytte, lytte og atter lytte!
Spred fred,
Samara

jeg vil gøre...
det har jeg også gjort siden... jeg er en af dem som både alene og sammen med dem tager på kirkegården ret ofte, med en blomst eller bare for at tænde et lille duftlys... og jeg har skam ikke taget afstand et eneste øjeblik
mvh. Mia

det er dejligt at hører - bare verdenen havde flere af din type:-)
Spred fred,
Samara

sig mig samara!!!!
hvordan spreder man fred ved at vise sin medfølelse ??
spørger bare....