Sporløse forældre

Bølgerne går til tider højt i dette forum med hensyn til de så populært omtalte sporløse forældre...
Ofte er det kvinder der hævder, at mænd svigter deres børn, ved ikke at blive i familien!
Niveauet går for det meste på, at kvinderne og børnene er de forulempede, og at manden er "forbryderen"!

I kvindernes verden er overstående nok korrekt... de lader i hvert fald til at være ret enige om det!

Noget kvinder nok skal have i mente er; at der er forskel på mænd og kvinder psykisk, hvilket giver sig udtryk i forskellige holdninger til familie, børn, samfund osv.
Mænd værdsætter personlig frihed, selvstændighed, udfordringer m.m. højere end kvinder. For mænd er tryghed, sociale sikkerhedsnet, kollektivisme osv. ikke så vigtigt som hos kvinder!
Det medfører at mænd ikke i så høj grad som kvinder, sætter familie, faste rammer, forudsigelighed osv. øverst på listen over ønsker til livet!
Hvor mange kvinder ser det som måske den vigtigste begivenhed i livet at få børn, kommer det ofte et stykke nede i listen for mænd... det giver naturligvis nogle konflikter når der skal prioriteres.
Når der så er kommet børn til familien, uanset omstændighederne, er der en tendens til at moren vil tilsidesætte alt for barnet, medens faren stadig vil have et "liv" ved siden af... dér går det galt, hvis der ikke gives kompromis til begge sider!
Konklusionen:
Forstå og aksepter at der er psykisk forskel på kvinder og mænd!
Forstå og aksepter at familieliv kræver kompromis fra begge parter (ultimative krav dur ikke)!
Forstå og aksepter at jordens rotationspunkt, hverken er centreret omkring sig selv eller sit barn!

Det handler ikke om, at manden skal blive i familien.
Manden har til enhver tid ret til at gå fra kvinden.
Problemet er at han går fra sine børn og dermed fralægger sig ansvar.
Vi lever i ligestillingstider og når kvinden skal tage hele slæbet med barn alene, så går det ud over hendes karrieremuligheder, det er ikke fair. Husk jo bedre uddannelse og job jeg har, jo bedre rammer kan jeg give barnet.
Og tænk på barnet... hvorfor elsker min far mig ikke❓
Den sporløse far lære kun sit barn, at mænd svigter ved at slå hånden af det.
Jeg har en datter og en dag, når hun kan tale vil hun spørge, hvor hendes far er... hvad skal jeg sige❓fortæl mig det.
vh anonym kvinde

1) Jordens rotationspunkt er netop centreret om sig selv!
CITAT:(...hverken er centreret.....), hvor ER er udsagnsled i sætningen og Jordens rotationspunkt er grundled i din sætning.
2) Der bliver IKKE snakket om sporløse forældre, der bliver snakket om sporløse FÆDRE!
3) Er du en ny "Carl Mar" in spe?
4) Vil du venligst fortælle, fra hvilken undersøgelse du har din udtalelse:"Mænd værdsætter personlig frihed, selvstændighed, udfordringer m.m. højere end kvinder."
5) LÆR at stave til "accepter". Din stavemåde vidner om sjuskethed, uvidenhed og ignorance.
Bortset fra ovenstående og en stor del meningsforstyrrende grammatiske fejl ellers et udmærket indlæg!

var jeg aldrig blevet gravid. Jeg vil også gerne have frihed, hvorfor tror du kun det er mænd, der værdsætter den ?
Tror du det er sjovt aldrig at kunne komme ud lørdag og søndag ?
At sidde hjemme hver aften ?
Du undskylder med at mænd har en anden psyke... det er meget generaliserende, jeg vil ikke sættes i bås, som en der ikke har andet i livet end børn, men jeg er blevet tvunget efter abortgrænsen. Og jeg kan jo så sige, at jeg har taget ansvar for mine handlinger.

vh anonym kvinde

det er mænd der værdsætter frihed, men mænd værdsætter frihed højere end kvinder, hvilket ses på forskellen i hvordan der prioriteres mellem frihed vs. tryghed osv.!
"Tror du det er sjovt aldrig at kunne komme ud lørdag og søndag ?
At sidde hjemme hver aften ?" -Nej, det tror jeg ikke???
Det med psyken er ikke en undskyldning, men en forklaring! -Det er et punkt der sagtens tåler generalisering! Der er tit undtagelser fra reglerne og det vil der også være i dette tilfælde.

Man kan sige at essensen i hovedinlægget er; at i kvinders verden rangere børn og deres vilkår højere end i mænds verden!
Hvem der har den "rigtige" holdning, kommer jo an på hvem der spørges!

kvinden er den der føder børn.
Men derfor mener jeg alligevel, at det er forundrende, at mænd bare kan daffe af.. uden videre..... det er mig der står med forklaringsvanskelighederne. 14 dage efter fødslen fik jeg brev fra kommunen, de bad mig ringe inden 8 dage. Dette gjorde jeg så...og jeg blev spurgt om de samme ting på forskellige måder. Det vidste sig, at de undersøgte om jeg var social bedrager. Via folkeregistret havde de fået oplyst, at jeg havde født.
Det er mig, der står med til ansvar overfor alt... han bor på sjælland og kan i og for sig bare bilde folk ind, at jeg har tabt barnet el. lign..hvad ved jeg. Og så leve sit liv...mit liv er omlagt totalt.
vh. anonym kvinde

Hvis man kigger på den danske lovgivning omkring forældremyndighed og stadig skriger at der er ligestilling i danmark, så er man godt nok blåøjet.
Hvorfor er det lige at moderen som udgangspunkt har forældremyndigheden over barnet?
Hvorfor er det lige moderen har krav på hustru-bistand bare fordi man har været gift med hende?
Jeg har nu heller aldrig hørt om en eneste kvinde der har sagt til faderen : " tag du bare vores fælles barn med "

hvorfor gør du så ikke noget for at ændre tingene, er du medlem af foreningen far ?
Jeg ved, at der kommer ny lov... den tager bare ikke udgangspunktet i barnet. Den giver fædre rettigheder så det basker.
Jeg kender da en del fædre der har børnene, to som fik dem og en som fik begge sine drenge en retsag. Og en far der lige har fået sin datter via en retsag. Tiderne har ændret sig og der I fædre bliver hørt NU - også børnene.
Men man glemmer altså de børn, som bliver svigtet af den ene eller anden part.
vh anonym kvinde

gik lidt for stærkt

Hvis man kigger på den danske lovgivning omkring forældremyndighed og stadig skriger at der er ligestilling i danmark, så er man godt nok blåøjet.
- er den fælles forældremyndighed ikke ligestilling så det basker? Det uhyggelige ved den er, at den er indført for fædrenes skyld ikke for børnenes, så havde den været mere på deres primisser.
- Fælles forældremyndighed er udgangspunktet idag uanset om man er gift eller ej.
Hvorfor er det lige moderen har krav på hustru-bistand bare fordi man har været gift med hende?
- Jeg går udfra du mener hustrubidrag. Det har hun heller ikke og har aldrig haft. Det er og har altid været den, med den højeste indkomst, det blev bidragspligtig til den anden - vel og mærke, hvis det betød en væsentlig nedgang i levestandard. Så det var altså ikke bare opdatering, men en direkte misforståelse.
Jeg har nu heller aldrig hørt om en eneste kvinde der har sagt til faderen : " tag du bare vores fælles barn med"
- Det kan jo godt være hændt uden du har hørt om det. Jeg kender f.eks tre kvinder, der har handlet sådan, men det har måske noget at gøre med, at de børn var ønskebørn for deres fædre, og de fædre VILLE. Du skal ikke være blind for, hvor mange der har bruget - også dine - vildfarelser til at "forsvare" over for sig selv, hvorfor de aldrig fik børnene ved skilsmissen. Hvor mange fædre kender du, der har tabt en retsag om forældremyndighed?

- Main problem er; at mænd kan ikke forsørge! Hvis I både kunne og ville, så var der ikke noget i vejen med din vinkel, men i påberåber Jer VORES ligestilling til at stille os dårligere. Kan du ikke se det?
- Vi er piskede til, at holde liv i karrieren, samtidig med vi er serviceorgan for Jer og Jeres afkom, fordi vi har konstateret ved selvsyn, at vi ikke kan stole på Jer.
- Hvis I reelt gav os valget af være hjemmegående, f.eks i 3 år ved hvert barn, så var sagen helt anderledes. Men det gør I ikke. Afæsker man Jer en forklaring, glor i fjogede og siger: "hvad blev der af ligestilling."

- giv forældremyndigheden til den ene fuldt ud og giv samværsretten til barnet.

biologiske forudsætninger,psykiske forskelle og lovgivning, har både mand og kvinde ANSVAR for deres barn og dets opvækst - barnet er jo ikke kommet til af sig selv. Og så må man sætte sig selv til side, selv om man "værdsætter personlig frihed".(Det er jo ikke andet end ordskvalder, der kun skal dække over, at man løber fra sit ansvar.)

Taget fra FAQ på ligestillingsrådets hjemmeside :
Har vi ligestilling i Danmark?
Formelt ja. Kvinder og mænd er stillet lige for loven – med et par undtagelser:
Værnepligt er alene pålagt mænd. Alle mødre får automatisk forældremyndighed, fædre skal være gift med eller have accept fra moderen for at opnå denne ret.
Der er dog stadig nogle aktuelle og svære lige ligestillingsproblemer, såsom det kønsopdelte arbejdsmarked, løngabet mellem kvinder og mænd og handel med kvinder.


Og fra en mail jeg sendte til dem for at få en forklaring herpå :
17. august 2006



Kære ********

Tak for din mail af 10. august 2006, hvor du spørger om, hvorfor der ikke er ligestilling i forbindelse med værnepligt og forældremyndighed.

Det er vigtigt at understrege, når man taler om værnepligt, at ligestilling ikke nødvendigvis er et spørgsmål om kønnenes ensartethed, men også om at give plads til forskelligheder.

Af Grundlovens § 81 fremgår, at enhver våbenfør mand er forpligtet til med sin person at bidrage til fædrelandets forsvar efter de nærmere bestemmelser, som loven foreskriver.

Selvom det ikke vil kræve en ændring af Grundloven at indføre værnepligt for kvinder, har Folketinget fastsat i værnepligtsloven, at enhver dansk mand er undergivet værnepligt. Det er således en politisk beslutning, at kvinder ikke er værnepligtige. I 1998 vedtog Folketinget dog en lov, der har muliggjort en ordning, hvor kvinder generelt kan antages til frivillig tjeneste i forsvaret på værnepligtslignende vilkår.

Hvis du har yderligere spørgsmål, kan du rette henvendelse til Forsvarsministeriet, som har ansvaret for lovgivningen, fmn@fmn.dk.

I forhold til dit spørgsmål om forældremyndighed, vil jeg henlede opmærksomheden på, at loven om forældremyndighed og samvær er udformet på baggrund af hensynet til barnets bedste.

Jeg kan oplyse, at Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender i marts 2005 nedsatte et udvalg, der skulle se på reglerne om forældremyndighed og samvær. Heri indgik også den kritik, der har været fra flere fædre om, at kvinder ofte får tildelt forældremyndigheden. Betænkningen fra udvalget udkom i maj 2006.

Det er Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, der har ansvaret for sagsområdet.


Med venlig hilsen


Morten Phister Ritter
Åhh ja, jeg mener nu ikke jeg trænger til en opdatering mht. ligestilling om forældremyndighed.
Forklar mig hvorfor du mener det?
JA jeg kender selv en far der har fået afslag på forældremyndighed, og JA det er mig selv!
Sur og tvær over det? Måske, men mere sur og tvær over måden sagen er blevet behandlet på.
Smid mig en mail, så skal du få flere oplysninger om hvorfor!

Jeg synes det er ret vigtigt at de mænd der tænker som du finder ud af, at forskellen på kønnene faktisk ikke er SÅ stor igen.
Jeg ved ikke hvorfor nogen mænd tror, at kvinder kun fokuserer på børn og hjem - ja, at det nærmest er en hobby for os bare fordi vi gerne vil have børn, inden vi holder op med at kunne producere dem. Der ér jo en biologisk udløbsdato på os, mens i kan fortsætte hele livet med at lave afkom.
Det er barnligt og latterligt at man(d) ikke kan balancere behovet for både at være en ansvarlig voksen mand og far, og så bevare muligheden for at være et legebarn (omend i begrænset omfang) samtidig.
Det er altså ikke fordi vi som kvinder synes at husarbejdet, bleskiftet eller "børnefamilie-tamtam" er den fedeste optur - men det er sommetider en nødvendighed, som hører med til det at være voksen. Man(d) må jo lære at acceptere, at det at være voksen rent faktisk også betyder at man kigger ud over egen næsetip og forsøger at tage lidt ansvar for egne handlinger.
Du skriver selv at ultimative krav ikke dur, og at verden ikke er centreret omkring hverken individet eller barnet. Men du modsiger dig selv når du klandre kvinderne for, at mændene ikke må få konstant, ubegrænset frihed.
Hvis holdningen om at "JEG vil kune lege - DU må tage alt det sure" ikke er et ultimativt krav der siger spar to, så ved jeg sgu ikke hvad det er!
Dét handler overhovedet ikke om kønnenes forskelige psyke - det handler om ren og skær modvilje mod at blive voksen, tage ansvar og så samtidig være i stand til at nyde den frihed der nu engang er, selvom den er begrænset. Jeg ved ikke hvad det er der gør at nogen mænd ikke kan gå på kompromis og bare nyde den frihed de får, i stedet for hele tiden at kræve mere og mere. Kan du forklare mig hvorfor det er alt eller intet???
Hjemme hos os, der er det mig der stadig gerne vil have et minimum af frihed, både tidsmæssigt, økonomisk og mentalt. Selvom vi er forældre og selvfølgelig vil gøre det bedste for vores barn, så vil jeg stadig gerne have plads til at "lege" med mine veninder, til at sidde for mig selv og glo ud i luften, jeg har ikke lyst til at 30-årigt realkreditlån og jeg mener godt at vi kan stoppe ungen i rygsækken og tage ud og opleve verden. Det er ikke mig der vil have villa, vovse (nårhjo, den vil jeg faktisk godt have) og volve, 2,08 børn, et luksussommerhus og charterferie. Det er min kæreste, fordi det er åbenbart sådan "en rigtig mand" skal sørge for sin familie?!
Det latterlige er, at nogen mænd lever sådan. De farer afsted for at "præstere" en masse ting materielt og udadtil i stedet for at sætte tempoet ned og måske få lidt mere tid til de sjove ting. Mange af de mænd der lever sådan, vælger så at bebrejde deres koner problemet, selvom de i virkeligheden skaber det selv. Kan du mon forklare hvorfor nogen mænd vælger helt bevidst at gøre deres hverdag så sur, at de kan skride med en mobset mine fordi "kællingen har gjort dét mod dem"?

Siden ovennævnte mail er der ændret praksis på området. Idag tildeles begge forældre som udgangspunkt forældremyndighed over barnet. Derfor er det nu også i flere regionale råd muligt for forældrene at mødes på neutral grund, for at mægle om retningslinjerne for barnets opvækst.
Du har fået afslag på forældremyndighed? Jeg kunne godt tænke mig at vide hvorfor. Der er forskel på at få afslag på eksempelvis samværd med barnet, og skal man ligefrem afslå forældremyndighed skal der ofte være tungtvejende årsager til det.
Det er meget ofte sådan at fædrene er mindre tilbøjelige til at tilpasse deres livsstil til barnets behov.
Det har i mange år været et problem at mændene sjældnere tager barselsorlov (af hensyn til karrieren) oftere har overarbejde (og generelt arbejder mere af hensyn til karrieren), sjældnere deltager i lægebesøg, skole-hjem-samtaler mv (pgs. arbejdet).
Ligeledes har mange mænd haft meget svært ved at overholde deres hidtidige aftaler omkring samværd og andre faderlige pligter. Jeg siger ikke at det er tilfældet i din sag for jeg kender ikke forholdende, men det ligger til grund for mange afslag.
Disse kriterier går med i bedømmelsen af mandens evner som far og ret til forældremyndighed, fordi de viser noget om hans evner til/ønsker om at tilpasse sig barnets behov.
Et lille sidespring:
Når det handler om værnepligt så kan de da bare komme an med den. Jeg skal være den første til at melde mig som nægter. Jeg formoder at de i så fald ville indføre samme muligheder for at nægte, som mænd hidtil har været tildelt. Skulle straffen evt. være en tur i spjældet så tog jeg den gerne. Aldrig i mit liv om jeg vil indgå i så forældet og latterlig en instituation som forsvaret!
Men der er mange kvinder der gerne vil, en del af dem er bare uegnede, ligesom mange mænd efterhånden er det.
Når kvinder i sin tid blev fritaget for værnepligt var det fordi man, da loven blev lavet, ikke uddannede kvinder særlig godt, at de ofte var hjemmegående husmødre/eneste voksne i hjemmet og fordi de i modsætning til mænd kan bære liv. Man ønskede bl.a. ikke at gravide kvinder skulle ofres på slagsmarken eller at fostres liv og førlighed skulle bringes i fare af div. træning og øvelser til krig.

at befrugte og sprede sin sæd mest muligt. I stenaldren var kvinder afhæning af mændene for ikke at sulte og blive dræbt. men børnene var udelukkende kvindernes ansvar. vi ligger mere op af biologien end vi mennesker vil være ved!!!!!!!!
biologisk set, elsker mænd ikke ders afkom som kvinder gør, ganske enkelt.
derfor har de nemt til at gå. i dyrenes verden befrugter hannen, og hunnen vartager afkommet!!!!!!!!!!
vi ligner dyrene meget mere end vi vil være ved, kvinderene elsker børnene mere sådan er det, og når mændene er trætte af kvinden går de, finder en ny mage osv.
mange mænd er sådan, der er bare mange der ikke vil stå ved det.
og kvinderene er nogle tude ører, hold med det brok, og pas jeres unger.

Du kan kontakte mig på mail, så skal jeg indvie dig i sagen ;-)

For de ER rent faktisk sådan. En mor med fuld forældremyndighed kan ALDRIG fratage en far samværsretten.

Her var måske endelig en sag, der kunne vende tyngdepunktet i debatten herinde og så fjerner du den til et andet forum. Det er selvfølgelig din ret, men ærgerligt.

- Hvor? Jeg kom med et forslag til hvordan loven burde se ud.
- Men ellers kan en far nu alligevel fratages samværsretten, hvis det er der du vil hen. Moderen har ikke myndighed til det, men det er der, andre der har.

- i din påstand, sørgede I vel for at komme hjem med byttet. Men den del er I også løbet fra. I det hele taget er den mest synlige udvikling hos eksemplarer som dig, at I har fralagt Jer ALT ansvar.
- Hvor flot er det?

Han skal være børnemorder eller noget på det niveau, ellers fratager man ham ikke retten.
Uanset om han f.eks. er misbruger og "almindelig" kriminel kan man ikke fratage ham retten.

- får jeg det indtryk at der kun findes børn, der er lavet ved en fejl. Det primære er ikke at have børnene, men at blive fri for, så meget som muligt.
- Det er ynkeligt.

Men fortæller man de sporløse fædre at de har et ansvar, kan de finde på at komme med dumme undskyldninger som at moderen løg om prævention eller at han har ret til at svigte barnet, når moderen ikke ville få abort. Derfor er man nød til at gå ned i detaljer om at fortælle dem at deres ansvar ligger allerede ved fravalg af kondom, for det har de så uendeligt svært ved at forstå.

- da ellers meget godt i de små hjem. Det tager måske mere end 14 dage, og jeg påstår ikke det er nemt, men selv herinde i et relativ lukket kreds, kan du finde eksempler.

- at det ikke forholder sig sådan.
- De ansvarsløse mænds forståelsesbrist er vi fuldstændig enige om. Nogle gange har man indtryk af, at de også tror den "frie abort" er opfundet for deres skyld og deres bekvemmelighed, som en ekstra "fortrydelsesparagraf"

Puha da, jeg har læst alle indlæggene, det var en drøj omgang at komme igennem og tråden minder mest af alt om en krig hvor man kører større og større våben i stilling for at få overtaget.
Jeg læste på en hjemmeside dette: Ægteskabet er den eneste krig hvor man sover med fjenden.
Denne tråd har overbevist mig om rigtigheden af de ord.
Jeg har selv 2 børn i mit første ægteskab, har ikke set dem eller hørt noget fra dem siden de var helt små, sørgeligt ja, men jeg ville ikke lade dem betale prisen for min ex's og mine slagsmål, så hellere undvære børnene, men det gør mig da ikke til en uansvarlig far.
Til alle de kvinder som føler deres karriere er ødelagt, hvorfor valgte i ikke børn fra når karrieren betyder mere for jer ??
Til alle de mænd der føler de blev snydt i kampen om at få retten til opdrage jeres børn: Hvad tror i der er skyld i at kvinden fik barnet/børnene?
Dulkis, du er en bandit, du "stjal" ordene ud af mine fingre *lol* din bemærkning om at menneskene er tættere på dyrene er så sandt som det er skrevet, mænd er fra naturen "programmeret" til at befrugte så mange "hunner" som muligt, for at videregive sine gener, som kvinder er "programmeret" fra naturens side til, at søge den "han" der har klaret sig bedst og derved give sit afkom de bedste gener.
Et noget forenklet syn på det at avle børn, men ikke mindre sandt.
Min oprigtige mening er, at hvis man vælger at få børn må man tage ansvaret for børnene og det gælder både moderen og faderen, men moderne mødre kan ikke rigtig vælge, på den ene side vil have alt hvad der kan købes for penge, på dan anden side vil de være mødre, de to ting kan aldrig følges ad, og forsøger man er det børnene der kommer til at betale prisen for forældrenes begær efter mammon.
Jeg så en udsendelse i TV hvor en mor sad og hylede op om at hun havde dårlig samvittighed over at hun ikke kunne være mere sammen med sine børn på grund af hendes arbejde, hallo, den begærlige møgsæk havde lige ladet journalisterne vise at der stod 2 dyre biler i carporten til den "direktørvilla" som de boede i, helt æelig jeg fik kvalme, hun skulle have været tvangssteriliseret fra fødslen, DET er mangel på ansvar så det batter.
Så stop det klynkeri , i dag er der frit valg på alle hylder, men man kan altså ikke bære mere væk fra de hylder end man kan favne om.
Kan så lige tiføje at jeg blev gift igen, det holdt 22 år og gav mig to vidunderlige drenge som jeg har omgang med dagligt, og at mænd ikke føler det samme for børn er noget vås, hvis ikke jeg jævnligt hører fra mine drenge kan jeg faktisk ikke sove, det at være far er et livslangt job.

- Velkommen til. Debatterne i denne kategori lider under manglen på fædre, der faktisk har forladt deres børn af "gode grunde".
- Dernæst tillæg mig ikke noget jeg ikke har skrevet. Jeg har set mænd der er kommet lidt længere op af udviklingstrinnene end Carl-Mar Møller og andre primater. Nogle har ligefrem udviklet socialintelligens. *S*
- Og så vil jeg godt hive fat i din "...og forsøger man er det børnene der kommer til at betale prisen for forældrenes begær efter mammon" Forsørgelse skal der, efter min bedste overbevisning til. Det er et af de ansvar man påtager sig som forældre frem til barnets 18. år og de færreste slipper vel allerede til den fødselsdag. Det der forplumre hele forsørgelsen er HVEM skal forsørge og hvornår og hvorlænge?
- Jeg har ikke set den udsendelse du nævner, men vil med din fremlægning give dig ret. I min optik er der langt fra forsørgelse til matrialisme.
- Jeg ville godt passe min mand og hans afkom efter alle kunstens regler - for børnenes og MIN skyld og for HANS skyld. Vi ville være en børnefamilie med tryk på børn. Men det havde jo ikke hjulpet meget, hvis han havde stillet sig an og forklaret mig at i ligestillingens navn, skulle jeg hjælpe med at slæbe mammon hjem, så der var til f.eks to biler. Jeg sad tungt på den ene vi havde til børntransport og indkøb. Hans liv havde da været nemmere med en bil mere, men sådan blev det altså ikke. Husene kostede ikke 5 mill dengang, så det kunne han godt overkomme at tjene til alene, men der var måske en tre-års periode, hvor mors tøj ikke lige var designertøj og hvor en vinterfrakke måtte holde fire sæsoner og den slags. Men spørg mig om det var gode tider! Og du får et rungende JA. Jeg ville da ikke for noget have undværet de år som hjemmegående, men jeg er heller ikke blind for at jeg havde noget, der tilsyneladende er blevet en mangelvarer: En makker jeg kunne regne med og som aldrig løb fra sin aftale om at det var en børnefamilie vi ville være. Var han daffet af for at "sprede sæd" eller være unkarl og sprællemand en omgang mere, så tror jeg sgu jeg havde slået ham ihjel, men som sagt har han aldrig været i risiko.
- Ud over den nødvendige børnetid trak han selv læsset to år yderligere, så jeg kunne bliver færdig med at læse og derefter, kunne han så skrue ned for arbejdsblusset og få bedre tid til egen sysler.
- Jeg tror heller ikke på, at fædre ikke elsker deres børn "nok". Det er noget godylt sludder.

Størsteparten af mænd er kommet stykke højere op, men tillæg dem ikke for meget, der er en del af hjernen som de "kloge" kalder krybdyrhjernen og den kan faktisk godt få overtaget :-)
Hvad angår min påstand om at mange, især kvinder, er materialistiske, så er det ikke kvindehad eller gætterier der ligger bag, hvis du prøver at studere folks adfærd vil du sikkert give mig ret, det jag efter materielle goder vi oplever i disse år er gift for et parforhold, så det at være mor i en børnefamilie bliver til et fængsel, et luksusfængsel, men et koldt luksusfængsel med moderne møbler og hjælpemidler, men med stor mangel på tid til hinanden, incl. tid til børn og extrem mangel på kærlighed til andet end de sidste nye anskaffelser.
Hvis jeg har forstået dit indlæg rigtigt har i klaret jer uden al den luksus og han har knoklet for at holde sammen på det økonomisk.
Det er jo lige det jeg peger på, glem alt om vild luksus i de første år af barnets/børnenes liv, det man må undvære i den tid kommer mangefoldigt igen i form af glæder ved at have harmoniske børn.
Ja det er rigtigt, mors garderobe er ikke modetøj i de år, men hvis manden elsker sin partner vil han overhovedet ikke bemærke at hun lider af mangel på mere moderigtigt tøj, han vil elske hende som hun er, med morgenhår og om aftenen med trætte øjne når hun har brugt en hel dag på børn, vask, indkøb og madlavning.
Det værste ved den model er, at en hjemmeløbende husmors indsats slet ikke værdsættes i dag, hvis man sætter sig ved sin pc og åbner et regneark og taster tallene ind, vil man hurtigt opdage, at blot i sparede kr. udgør hendes "indtægt" mindst lige så meget som mandens.
Derudover er der en "indtægt" som et regenark ikke kan klare, det er den kærlighed til børn som den hjemmegående yder, noget helt fundamentalt i børns opvækst, noget totalt uvurderligt, som senere vil bibringe manden ros fordi han afkom er hele mennesker og ikke sammensatte personer der ikke ved hvordan man opfører sig.
Det glæder mig at læse at din mand gav dig muligheden for at færdiggøre din uddannelse, det bevidner jo at han respekterer dig og elsker dig, ellers ville han nok ikke have gjort det, og hvad mon hans egne sysler er?, måske noget han længe har drømt om, men jeg tror nu også at han sysler lidt med tankerne om at hans familie er lykkedes.
Det lyder som i har gjort noget de fleste skulle gøre, vente med den vilde luksus og det store forbrug til tiden var moden, så jeres børn ikke kom til at betale gildet i form af mangel på kærlighed fra deres forældre.
Ønsker for dig at du må beholde ham resten af dit liv, det virker som om han er en RIGTIG mand.

........

Den er nu ikke blevet fjernet til et andet forum, den er blot blevet holdt adskilt fra sol.dk netop fordi jeg af erfaring ved det ikke er godt at kunne identificeres IRL når man debatterer på sol.dk.
Det eneste der er sket udenom denne debat er at der er sendt et link til Dulkis hvor hun kan se det af sagen jeg indtil videre har lagt ud på nettet. Resten af sagen kommer self også, men på grund af mit arbejde og sagens omfang vil det tage et par måneder før alle sagens akter er frit tilgængelige på nettet.
Jeg kan informere dig og alle andre interesserede om at sagen involverer den norske stat da børnenes mor er fra norge, og at jeg ikke syntes den norske stat lever op til deres egne love og regler selvom jeg direkte skriver til dem hvordan deres lovgivning er og hvor den er blevet brudt.
Kort fortalt så er reglerne i norge sådan at når man går fra hinanden og har børn, er det forældrene indbyrdes der skal blive enige om hvor børnene skal bo. Kan man ikke blive enige så kommer man til mæglingsmøde hos trygdeetaten ( kan bedst sammenlignes med det danske statsamt ), og bliver man ikke enige der så ryger sagen i retten.
I dette tilfælde har børnenes mor blot sagt hun vil have dem og jeg har prøvet gennem de sidste knap 2 år at råbe den norske stat op uden held. Det eneste jeg hører fra dem er krav om børnepenge som jeg blankt nægter at betale så længe jeg ikke har adgang til at se mine egne børn og ej heller har fået en hvad jeg vil kalde retfærdig retssag jævnfør norsk lovgivning.
Ydermere var noget af det første jeg fik at vide af den norske stat at der var tavshedspligt i sagen, og at der var en straframme på op til 2 års fængsel for brud på dette. Det er så kun når jeg bryder den tavshedspligt det gælder lader det til, for børnenes mor brød denne tavshedspligt for omkring et års tid siden hvilket jeg har håndgribelige beviser på som jeg også har sendt til den norske stat... Det absolut eneste jeg fik at vide dengang var at det kunne de ikke gøre noget ved. Da jeg så oprettede denne hjemmeside for lidt over en uges tid siden sendte jeg et link til den norske stat til sitet og oplyste dem om at sagen ville blive lagt ud til offentlig skue for det måtte jo være lovligt når børnenes mor havde videregivet oplysninger til 3. part uden at blive straffet for det.
Deres mail tilbage kommer her :
Viser til din e-post av 21. mai 2007 hvor du informerer oss om at du har lagt ut opplysninger om saken på internett. Vi vil gjøre deg oppmerksom på taushetsplikten, jf. forvaltningsloven § 13 b. Forvaltningsloven § 13 b lyder:
"Part eller partsrepresentant som blir gjort kjent med opplysninger etter
første ledd nr. 1, kan bare bruke opplysningene i den utstrekning det er nødvendig for å vareta partens tarv i saken. Forvaltningsorganet skal gjøre ham merksam på dette. Likeledes kan forvaltningsorganet pålegge taushetsplikt når vitner o.l. får opplysninger undergitt taushetsplikt i forbindelse med at de uttaler seg til organet. Overtreding av taushetsplikt etter dette ledd kan straffes etter straffelovens § 121, dersom vedkommende er gjort merksam på at overtreding kan få slik følge."
------------------------------------
Med vennlig hilsen / Yours sincerely
Øyvind Haugneland
førstekonsulent / Senior Executive Officer
NAV Utland / National Office for Social Insurance Abroad
Telefon: 23 31 13 00 / Telephone: +47 23 31 13 00
E-post: nav.utland@nav.no / E-mail: nav.utland@nav.no

Og mit svar tilbage :
Forklar mig som om jeg var 5 år gammel hvorfor dette KUN bliver sendt til mig, og IKKE gælder (navn på børnenes mor slettet ) for videregivelse af oplysninger til 3. part jævnfør mine tidligere mails og dokumentation herfor.
Jeg vedsender endnu engang denne dokumentation til jer såfremt det OGSÅ skulle være gået tabt i jeres rod.
Iøvrigt har det vist sig nødvendigt for mig at ligge dem ud til offentligt skue fordi det er nødvendigt for at varetage min tarv i sagen. Jeg får absolut ikke noget brugbart svar fra jer når jeg henvender mig, jeg får ikke behandlet min sag RETFÆRDIGT men får bare afslag på alle de klager jeg sender ind fordi i skriver i mangler oplysninger selvom i tidligere har skrevet til mig at i har alle de oplysninger i skal bruge!!!
Sitet forbliver hvor det er og disse mails bliver lagt ud med det samme!
Afventer tiden hvor en advokat fra norge kontakter mig, eller måske en større avis fra norge der også kan se min sag IKKE er blevet behandlet retfærdigt!

Slut!
Såfremt der er nysgerrige der ønsker at se sagen og følge den efterhånden som den bliver lagt ud, kan jeg kontaktes på mail : dk.vs.no@gmail.com

når vi debattere de såkaldte sporløse forældre.
Det med at gå ind i folks personlige forhold kan risikere, at nogle personforfølges.
Jeg kender ikke de norske regler og ikke din personlige sag og vil ikke dømme dig.
Jeg har oplevet en enkelt kvinde, som var ondskabsfuld over for barnets far og stressede ham med trusler,handlinger og løgne.
DU skal ikke stå til ansvar for os på solen... men derfor kan vi godt tale om, hvad man kan gøre for at bedre forholdene for alle partner :-)
venlig hilsen Anonym kvinde (mor til barn med far kun på papir efter hans valg)

Jeg havde da fuld forældremyndighed og mit barns far mistede samværsretten .....!

Desværre skal jeg åbenbart tage udgangspunkt i de norske regler, men de gælder vist kun for mig i dette tilfælde her. Uanset hvad jeg skriver til den norske stat, bliver det fejet af bordet selvom jeg har henvist til deres lovgivning. Deres standard svar er noget i retningen af : " Det kan vi ikke tage stilling til " eller " Det er ikke noget vi har noget med at gøre ". Når børnenes mor så henvender sig, så skal jeg da lige love for piben får en anden lyd og så skal jeg bare høre efter hvad der bliver sagt og det hænger mig nu så langt ud af halsen at jeg har valgt at oprette et site om det.
Noget af det der er mest grotesk i det er også at jeg på et tidspunkt inden børnene blev født fik en arbejdsskade og gik sygemeldt det meste af hendes graviditet. Hun kunne så ikke forstå hvorfor jeg ikke kunne tage til norge til hende når jeg sådan cirka en gang om ugen skulle til kontrol. Det skal så nævnes at hun bor i nordnorge og rejsen frem var cirka et døgn, og det samme retur plus det kostede omkring 10000 kr. hver vej.
Vores kommunikationsform dengang var selfølgelig telefon, mail og også msn messenger og på et tidspunkt kommer der så lidt knas i vores forhold og hun skriver så til mig på msn at hvis vi går fra hinanden vil hun bortadoptere børnene. Jeg siger så til hende at jeg hellere end gerne vil have dem ned til mig, men nej... De skal bortadopteres!
Dette har jeg også meddelt den norske stat, men nej, det kan de heller ikke lige bruge til noget åbenbart selvom der er msn-logfiler der kan understøtte mine påstande.
Min kamp mod deres uretfærdige håndtering af sagen har jeg valgt at følge helt til døren, om jeg så skal gå fra hus og hjem i forsøget derpå! *Winners never quit, Quitters never win*
Det har vel belyst lidt mere nu hvorfor jeg bliver så forbandet harm når man hører om kvinder der brokker sig over faderen ønsker at være " sporløs " for jeg kan helt ærligt godt forstå de der ikke har energi og overskud til at gennemgå sådan en kamp.
Mvh Why.King

sporløse fædre, er dem som ikke ønsker samvær med deres børn.
Jeg beklager din situation, men har du forsøgt med advokat❓jeg kan navnet på en virkelig dygtig. Men det handler jo selvfølgelig også om penge..
vh anonym kvinde

Sporløs far vil jeg nu heller ikke kalde mig selv, men blander mig blot i debatten omkring dette emne for evt. at kunne belyse hvor frustrerende det kan være at være far der ønsker samvær med sine børn, og på den anden side være kvinde der efter egen overbevisning føler hun har retten på sin side til at nægte faderen samkvem.
Uden at vide det helt præcist, vil jeg komme med en påstand om at der nok er mange fædre der på forhånd opgiver deres sag fordi de ikke ønsker denne konflikt.
Min egen far har selv fortalt mig hans version af historien om hvorfor han ikke havde samkvem med os, og jeg må sige jeg var dybt rystet da jeg hørte om det.
Det første stykke tid havde han samkvem med os, men han blev ganske enkelt træt af at hver gang min mor havde os i 12 dage fik vi at vide hvor stort et svin han var, og han kunne så bruge de 2 sparsomme dage han have på at overbevise os om det ikke passede og når vi så kom hjem til mor startede det hele forfra. Han gav ganske simpelt op, ikke fordi han ikke ønskede at kæmpe kampen men fordi han ikke ville være med til den behandling af mig og min broder.
Jeg kan godt forstå ham, og som sagt tror jeg der også er et fåtal af fædre der på den måde kommer i kategorien " sporløse fædre ". Dermed ikke sagt at det er alle.

de må kunne sætte sig ind i de norske regler.
Dette link
http://www.kielberg.com/default.php?pageId=35&lid=52
Til den kvinde, der var advokat i de sager, som jeg nævnte tidligere i tråden. Sager hvor børnene tilfaldt faren. Måske et forsøg værd ?
Af andres erfaring ved jeg, at statsamter tager sig sammen, når skrivelsen kommer fra en advokat.
vh anonym kvinde

måske ville det være godt for børnene at kunne dokumentere, at man ikke opgav. :-)
vh. anonym kvinde

Men som du selv nævner i et af de andre indlæg koster det penge, og lige for tiden står det sløjt til med penge til en advokat. Lam undskyldning, ja jeg ved det, men desværre er det en realitet.
Du har nu også ret i at tingene som regel tages noget mere seriøst når man får en advokat pudset på dem, men igen, penge skal der til.
Linket er dog blevet bogmærket og bliver i tankerne til økonomien tillader en sådan bliver pudset på dem.
Endnu engang tak!

:-))
Jeg kan kender desværre ikke hendes priser.
fortsat god pinse :-)
vh anonym kvinde

nej da, de vil have både puste og have mel i munden. :-)
ja, ja, man har jo hørt at nogle ting er vi forskellige og vi må affinde os med tingenes tilstand, - andre gange har vi ligestilling. :-)
lol :-)