stadig forelsket, men ikke gengældt

Jeg er en mand i min bedste alder 40, med kone og børn. Jeg elsker stadig min kone, men er så usikker på hvor det bære hen. Min kone gennem +10 år, har gennem de sidste mange år haft mange pauser fra det sexuale, og man skal altid bede og tigge om at få noget den vej. Det er nu blevet meget værre, hun siger direkte nu, at hun slet ikke kan være sammen med mig, da der er for mange bekymringer omkring en masse omstændigheder, og jeg føler ikke at hun giver noget som helst igen, jeg har feks. ikke hørt hende sige at hun gængælder mit jeg elsker dig i snart 1 år. og presser jeg virkelig på, siger hun ja men slet ikke mener det. Jeg er dybt frustreret for jeg er dybest set stadig forelsket, og er af den gamle skole at man ikke giver op, men vi har prøvet parterapi for et par år tilbage, og det blev ikke meget bedre. Vi skændes ikke og snakker ikke sammen andet end ukompliceret til som hvem gør hvad. Nu er jeg kommet dertil at jeg ikke ved hvordan jeg skal komme videre, for jeg er bange for at hun siger at hun vil skilles og denne gang mener det, hvis jeg presser på for meget, og jeg har ikke råd til at bo i huset alene, og det betyder meget for mig. og skilles puha det er en ordentlig en at sluge, og vil helst ikke derud, men omvendt tror jeg aldig hendes kærlighed kommer til at være der for mig. Hvad skal jeg gøre?. Alt det med ture kun for hianden og rejser har jeg forsøgt, men det kommer der ingenting ud af.

Kære dig
Jeg har selv været igennem det du beskriver, det er fuldstændig som mit ex forhold til min mand, og jeg var som din kone.
Vi havde så mange økonomiske problemer, og jeg turde ikke gå fra ham, grundet det til at starte med, og sige det til ham, var fuldstændig utænkt, for jeg var sikker på at han ville blive total urimelig, og ikke tænke på vores børn i bund og grund.
Nu sidder jeg i min egen lejlighed her efter 6 mdr og har fundet en ordning med 7 dage hos mig og 7 dage hos ham, og vi kan snakke sammen som aldrig før.
Det var et meget stort chok for ham da jeg fortalte at nu flyttede jeg, og ville seperes, og vi fortalte først børnene det efter 1 mdr, så vi lige selv havde synket det hele. Han fandt ud af at han kunne godt bo i vores hus alene, det er meget stramt, men de weekender han ikke har børnene arbejder han ekstra et andet sted, og så har vi valgt at jeg fortsætter med at stå på skødet så han kunne fortsætte med at lave lånene om m.m, for bankerne stopper alt med kun 1 på skødet, så han lagde alle vores lån om, så han fik mere frihed.
Det andet vi gjorde var at dele alle udgifter til børnene op lige imellem os, og så har de folkeregistre adresse hos ham, for at han kan få boligtilskud m.m
Det betyder at jeg sidder med egen indkomst, og ikke andet. det eneste jeg fik da jeg flyttede var 50000 til at komme i stand for. Og så lavede vi et papir hos advokaten, hvor der stod hvad ejendommen var vurderet til, og hvad jeg skulle have, når han en gang sælger eller køber mig ud.
Han har blomstret helt vildt nu, men det har taget tid, og han er glad for at jeg gjorde det.
så jeg kan kun sige en ting, kom ud af det, du vil få det meget meget bedre med dig selv, og det kan sagtens lade sig gøre. og så prøv at lave et regnestykke på hvilken udgifter der er, og hvad der skal til for at det kunne løbe rundt. Hvis ikke så er sverige stadig billig, måske du har familie der.
hun går sikkert bare som mig, og venter på at der kommer en anledning til at sige det, og man har det meget bedre efter.
vi boede sammen i 6 mdr. efter vi blev enige, for jeg skulle lige have en lejlighed.

Hej. Det er en svær situation, du er havnet i. Det kan virke helt håbløst at tænke på, hvis man skal bryde op med det man kender.
Hvis fornuften skal tale, så er det nok bedst, at du indser, at en skilsmisse er udvejen. Du skriver, det har stået på i årevis, at tingene ikke er, som de burde være. I har forsøgt forskellige ting uden resultat. Jeg tror ikke på, at noget kan ændre sig for jer. Følelser er vi ikke selv herre over.
Du virker som en fornuftig mand, så prøv at forestille dig fremtiden alene. Når stormen har lagt sig, og du har fået dit helt eget hjem, og skal til at leve livet som single.
Du er fri til at gøre, som det passer dig. Du kan lade din egen lyst bestemme.
Med tiden vil du rende ind i nye kvindebekendskaber enten tilfældigt eller via dating, hvis du opsøger det.
Du vil kunne opleve spændingen og nyforelskelsen igen, den vil gøre dit sind 15 år yngre.
En dag vil du sidde i et nyt hjem med en kvinde, du er forelsket i og omvendt. Her kan du så sidde nyforelsket og glad og tænke tilbage på, at det var godt og mest fornuftigt at lade sig skille.
Lad det ikke tage din selvtillid fra dig, tag situationen med oprejst pande. Vær en god far for dine børn, dem mister du jo aldrig. Så er jeg sikker på, at du igen en dag vil være en lykkelig mand, og det har du jo heller ikke været de sidste par år, vel ?.
pøj pøj med det, hvad du end vælger🙂

Mine børn er ikke så store 10 og 5 år, hvordan skal de dog klare det, også med alle de ting de går til, og hvor vi er en stor del af det som trænere osv. Jeg er glad for at læse jeres svar, og det er nok rigtigt nok at selvom man ikke skændes, så skal der være kærlighed, og det er mere venner fra min kones side, jeg prøver hver eneste dag, men det er ikke meget igen man for, og aldrig helt nærværende.
Men hvordan skal mine børn klare det, det bliver jo forfærdeligt for dem, og så bliver de aldrig de bedste, vel?

Det er en myte at børn der er skilsmisse børn ikek bliver til noget, og vil få et forfærdeligt liv. Klart det er hårdt for dem specielt de første 6 mdr. hvor de skal vende sig til det hele, og hele tiden forsøger at gøre alle glade. Men hvis i samarbejder og holder fast ved at det er børnene først, vil de opleve at de får 2 glade forældre som har meget mere overskud til dem, end før og giver dem lige så meget kærlighed som før eller mere... Mine børn var lidt yngre end dine, og jeg er glad for at jeg gjorde det der, så den lille nåede at vende sig til omvæltningen inden skole start. Den yngste reagere voldsomt, han kunne slet ikek slippe mig når han så mig, og han skulle hjem til far, men min ex og jeg lavede en aftale, at uanset hvad vi selv havde behov for var det børnene først, så ville de pludselig hjem til den anden, var det helt ok, og det har givet os så meget igen.
Mine børn er super dygtige i skolen og er nogle meget glade børn, og min ex og jeg kørte også på skiferie sammen indtil han fandt en anden(ved ikke om det er noget i dyrker)og holder jul sammen, det var kun sommerferie, nytårsaften og alle de andre ferier, der afhænger af hvem der har den uge, og det er super godt.
Min ex har fundet en anden, og indtil videre har hun accepteret at jeg holder jul stadig væk med dem hos hans familie, og han er alene hos min familie. Alle de andre ferie og sommerferie planlægger vi derudaf efter hvem der har ugen. Og så er vi gode til at låne børnene af hinanden, hvis der er et familie arrangement i den andes uge.
Vores børn reagere de første 6 mdr. med at skælde ud og klamre sig til os, men nu er det helt over det.
Skilsmisse børn er ikke en falit ting

Jeg er sikker på du har ret, og hun venter sikkert på at en af os tør sige det, men jeg tør ikke rigtig, for hvad nu hvis hun så ligger det over på at det er mig der vil, jeg hader det ord.
hvordan er det nu lige med det praktiske omkring skilsmisse, kan hun overhovedet få et sted at bo, og er der ikke noget før en skilsmisse?

Start på en frisk. Ikke den lette kommentar, jeg ved den er svær, men den situation du beskriver er følgende: Du er den svage part, din kone den stærke og hun gider dig ikke længere. Det er soleklart.
Så tag en meget alvorlig snak med din kone, fortæl hende at du ikke kan/vil længere under de pågældende omstændigheder. Vær kontant og barsk. Fortæl at du vil i skal have en fælles snak med børnene, hvis jeres samliv skal ophøre, så børnene får informationen på en ordentlig måde.
Du skal ikke være bange for noget i relation til din kone, men mere sørge for ikke at være bange for dig selv. For sådan ser det faktisk ud, når jeg læser dit skriv.
Du starter med at skrive du er en mand...godt så vis det. Din kone vil få et chok...

Det lyder som det rigtige.
Jeg tror ikke hun vil på noget som helst tidspunkt siger det er dig der ville, for hun venter bare på en tør tage det op, og det er du vist ikek helt klar på enndu, men sådan havde jeg det.
Først er man sepereret det er faktisk ikke helt værst, for det er her man kan ombestemme sig en slags prøvetid, men det kræver man kan komme væk fra hianden, det lykkedes aldrig for mig og min ex.
Jeg ved ikke hvordan det er i din kommune, men der gik 6 mdr. før jeg fik en lejlighed tilbud i min kommune, som er en lilel kommune, og det var svært i starten for det var en 2v, men det gik, jeg fik en større kort efter. du kan også søge en lejlighed gennem kommunen, men det er ikke så nemt, hvis I sælger og får en gevindst, for så vil kommune sikkert skrive at I har penge til at købe.
hver 4 lejlighed skal henvises til kommune iflg. loven om alemen boliger.

De bekymringer hun har er min skyld, et par sager, økonomi, og gæld efter hus fornyelse, alt sammen min skyld.
og jeg vil jo helst have at vi ikke skal skilles, og alt bliver godt igen, men nu er det over 6 mdr. siden hun sidst gav kærlighed i sengen, eller viste lidt kærlighed og det gør mig forbandet ked af det.
men hun er sikkert bange lige som mig, vi begge har det godt med tryghed, og kan hun klare sig alene med børnene, hun bliver så hurtig sur, åhh

Bare vent hun har samme ønske, og hvis I kan gøre det til et projekt der skal lykkedes, så er hun sikkert villig til at gøre alt for du kan blive boende. Husk børn kan mærke mere end du tror. Hun bliver sur ja hun gider dig ikke mere, hun bliver garanteret først sur når du træder ind ad døren, og har det kanon alene med børnene, jeg er sikker på du er gift med en kvinde der kan klare det, det lyder sådan.
tryghed, du skal nok blive en mand og kunne klare dig selv, bare vent kan du det og være god mod dine børn og samarbejde med din kone, så skal det nok gå. Men jeg er ikek enig i at hun skal blive stående på skøde m.m fordi salg eller ekstra lån i huset ikke er lige nu, det er den bedste start hvis alt rykkes op en gang for alle.
Kom nu, tag dig sammen, giv hende en barsk omgang så hun siger det som det er, og så støt hende for hendes beslutning vil være den rigtige, og så kom videre i dit liv. gu fanden det gør ondt og er svært, men hold op man lever bagefter, jeg spiller golf når jeg ikke har børnene gennem hele sommerperioden vild fedt. og så flyttede jeg til sverige og fik egen bil, og sidder godt.

Hvad Fanden tænker du på mand, er du en mand og far eller en tøs ?
Kom ud af det forhold/ægteskab, det bliver aldrig til noget godt, hun har brændt dig af for længe, alt for længe, og det vil fortsætte, hun har helt sikkert ikke været dybt forelsket i dig længe, meget længere end du tror. det er ok at have pauser i sexlivet et par uger, men flere måneder og den sidste gang med over 6 mdr. hold op mand, du vil få LIVET efter det ægteskab, du kommer til at mærke dig selv, lever dine drømme, og mærke en frihed uden lige, ingen kun dig selv der bestemmer, og du kommer til at nyde dine børn meget mere, og de vil få det fantastiks, det gjorde mine 2 drenge de var 10 og 3 de fik 2 gode og glade forældre, efter de havde vænnet sig til det, men de havde de faktisk på fornemmelsen. Vi har det supert godt sammen mig og min ex, og jeg er sikker på du får det samme, for hun virker som min ex. Nyd livet og find den rette kærlighed det er ikke hende.
du skriver du stadig er forelsket, du har vist glemt hvad det vil sige at være forelsket mand.
jeg nyder ferier som ski og golf og det har jeg tid til. Og i starten rejste vi også sammen med børnene og holdt jul sammen de mange år til at starte med, nu har jeg fundet en anden, og hold kæft hvor er det fedt.
Jeg giver alle de andre der har skrevet her ret, kom ud af det, du kan godt. prøv læs alle svar..

Det er synd for dig, at du skal alt det igennem. Men det er meget enkelt, en mand der ikke får sex fra sin kone, vælger et liv uden kærlighed. Hvis din kone ikke giver dig sex og du er nød til at gøre alt selv, så har du godt nok et ringe liv. Du er sku da ikke forelsket i den kvinde længere, du mangler et godt knald, og er tryghedsnarkoman og gammeldags.
Du skriver I har prøvet alt, jeg vil vædde på at når du er på ferie med hende, for du heller ingen sex, men I har det hyggeligt, ja hvorfor mon, kunne det hænge sammen med at alt nu drejer sig om børnene, fordi intet andet er tilbage.
Man kan godt elske en anden som sin bedste ven, det har intet med kærlghed at gøre, og du er langt ude.
kom ud af det forhold og lev livet, men opfør dig ordentligt, så skal du nok komme langt. hvis jeg var dig så ville jeg skynde mig at kigge på økonomien mhp uden hende, for der kan ikek gå lang tid før bomben falder.

hej du, hold op hvor jeg kender din situation, fuldstændig det samme som mig og min ex kone. og jeg må sige det er faktisk en lettelse at kunne sige ex kone nu, og det er kun 4 mdr siden, så man må sige mig og børnene er midt i det hele. men det er en befrielse at kunne gøre hvad man vil, og ikke hele tiden skal høre på brok, eller afvisninger. det ser selvfølgelig mega hårdt med børnene, for de kan mærke jeg stadig savner min bedste ven, og det var hun og rejsekammarat og meget andet. Men jeg bor i vores hus lige nu, det var det fede, hun ville gerne have jeg blev boende, jeg kan ikek helt få det til at løbe rundt, men det er ok, for jeg ved at jeg skal finde noget andet, men kan tage det lidt med ro, godt nok er kassekredittet høj lige nu, for hun skulle lige have idt penge til at sætte istand for, og så tog hun vores bil for den bruger hun hver dag. vi har klaret det meste selv, alt det med bodeling er ikke så svært, vi var rimelig enige i hvem der skulle have hvad. de ting vi vidste havde fortsat stor værdi eller ikke helt var enige i skrev vi ned, og satte en vurdering pris på og så delte vi til sidst. nu har vi skrevet et beløb som hun skal have når huset sælges minus bil og det hun lige har fået, og så skal vi have advokaten til at skrive det rent, gad godt kende en god familie advokat. Børnene har indtil videre adresse hos mig for at jeg kan få bolig tilskud men vi har fælles forældremyndighed. men når jeg flytter, så står der i advokat papiret at vi skal aftale igen omkring børnenes bopæl, det samme er gældende hvis jeg finder en anden. det er ok den tid den sorg. jeg kender din situation jeg har det også ad h til omkring skilsmisse og synes det var falit erklæring, men jeg har valgt ikek at sige det til så mange, og ja mine forældre "nej det var synd for børnene" men ved du ved selvom de er kede af det, så tror jeg faktisk på at de synes det er meget fedt, for de hygger sig uden bøvl eller surhed... men savnet er det værste vi har startet med en 7/7 og det er hårdt, men også fedt. jeg synes du skal sige til din kone, at skal det her fortsætte eller har hun andre planer for jeres kærlighed og sexliv, og så sige at det har du ikke lyst til, så kan i blive enige stille og roligt, men det er det som hun vil. bare vent hun leder garanteret allerede efter bolig, som min.

tusind tak alle sammen, jeg kan godt se det hele peger hen et sted. jeg vil helt sikkert overveje meget såsnart den sidste sag er ude af verden, at sige jeg ikke synes det er ok mere. men nu må vi se om jeg tør.

sig til hende
uden sex duer jeg ikke, hvor lang tid endnu
jeg har ikke lyst til at mangle kærlighed længere
elsker du mig stadig mere end som en ven
hvornår flytter du
derefter tager du en dyb indåndning, og siger ud elsker hende, men det når ingen veje. og at du vil gøre alt sammen med hende for at afslutningen bliver god for børnene. og at hun ikke må tage børnene væk fra dig, men gerne vil have en ordning 7/7
Bodeling kan du sagtens selv klare, alt det som sagt i ikke kan blive enige om eller er for dyrt skriver i ned, og får en advokat til at skrive det pænt
min kone havde kun 1 krav hvis børnene boligtilskud og nedsat instituationspladser skulle gå til mig, at
finder jeg en anden
bliver gift igen
flytter uanset hvortil
så skal der er advokat ind over igen, og situationen overvejes, mhp om det er er bedst at fortsætte eller overgå til hende. det synes jeg er fær
ingen sex,

her er et par gode råd, hvis forholdet er ved at ende på en skilsmisse, eller i allrede har taget beslutningen
dette er råd jeg har brugt,og som jeg skulle have gjort
1. bliv enige med det samme
2. brug god tid, 1 år er ok, på at planlææge skilsmissen også for børnene
3. planlæg økonomien sammen
4. bliv enige om hvordan økonomien for børnene delen
5. hvem skal have børnene og hvormeget 7/7 er super god, med mindre du som far, ønsker 9/5 til fordel for din kone, for det er sådan det ender hvis man skal rettens vej
6. brug tid på at finde en bolig
7. fortæl børnene i god tid, at i ikke skal bo sammen mere, ligegyldig alder, for det gør dem parate, og deres trøst kan gives sammen af jer begge, uden den ene er flyttet allerede, og børnene kan få medbestemmelse, det der legetøj skal være hos mor os.
8. lav en bodeling liste sammen uden at skulle haste igennem det, så har man det fedt
9. find en advokat der kan lave de sidste parpirer uden vilde omkostninger vi skulle kun betale 3000 kr fordi vi havde planlagt alt
10. I skal skilles før børnene skal i skole hvis muligt, det giver dem en god start, her lavede vi en fejl, gør det så børnene har mindst 1 år inden de skal starte i skole
11. planlæg jule osv.
12. fortæl familierne det sammen og brug tid.
det her er for dig, for du har sku ikke noget liv med din kone, i er venner ikke andet.
gør det nu bliv enige og brug god og stille og rolig tid.

det var nogle sindsyge gode råd, bør læses af alle