Station 2 : mænd snyder kvinder.
Hvad med det omvendte?
Jeg mødte en pige, hvor vi efter flere års forhold inderlig ønskede os et barn. Det fik hun så efter mange overvejelser.
Forholdet endte med, at mens jeg var i døgnbehandling betalte hun INTET andet end huslejen - på trods af at jeg sendte penge til telefon/varme/el/vand via netbank alligevel.
Da jeg kom hjem fandt jeg regninger og rykkere for 20000 kr i mit navn. Da jeg krævede en forklaring forlod hun forholdet, inkl barn.
Det tvang mig af økonomiske grunde ud af huset og til en næsten 150 år gammel 1-V.
Pigen opkræver nu ca 270000 kr - fordelt over 13 år. Endvidere skal hun bestikkes med mindst 100-150 kr for den 20 min lange køretur til hvor jeg blev "tvunget" til at bo.
Jeg havde brugt 10 år af mit liv med hende, og det gik egenligt ok. Vi var ikke rige, men havde da til smør på brødet, en gammel bil og den slags.
På ganske kort tid faldt korthuset sammen - fra at være "10-årige" kærester helt fra barnsben til nærmest fjender.
Jeg forsøger hver dag at ringe til hende, men hun virker som om hun ikke ønsker at tale - og hun ringer ALDRIG til mig. Hun kan højst "besvære" sig med at besvare korte telefonopkald - hvormed min telefonregning bliver kollosal (nogen gange skal man ringe 20 gange før der svares fx), eller til nød besvære sig med en SMS.
Ialt står jeg tilbage med en gæld som med alt medregnet er i omegnen af ca 350000 kr, og jeg ejer absolut intet. Her findes heller ikke jobs...
Tæt på svindel? Jeg ved ikke om det er det i lovens forstand, men man føler sig mere eller mindre som en slags "avlsdyr".
Hun var ikke en type som man typisk kalder "atraktiv", men da jeg viste interesse alligevel, så hun chancen til at snyde med p-piller uden jeg vidste det, med op til flere uønskede aborter til følge - både spontane og provokerede.
Så der er helt sikkert mænd som snyder kvinder, men det modsatte er så sandelig også tilfældet.
Jeg siger ikke at jeg ikke bør betale til barnet, sandheden er bare at jeg ikke har en jordisk chance for rent faktisk at gøre det pga den dårlige økonomi, og sandheden er at de penge i virkeligheden slet ikke bruges på barnet, men på regninger som intet har med børn at gøre - fx gammel gæld på konto-kort, eller indkøb af andre aldeles unødvendige varer.
Barnet har end ikke en fast bopæl lige nu - kun en proforma adresse. Hun har heller ikke sin egen seng eller værelse, eller legetøj. Derfor opstår der ofte konflikter med den 14-årige lillebror fordi hun derfor vil "lege" med hans lege-sager, som så består af computer, playstation, TV, telefon, og lign.
Man kan VIRKELIGT undre sig over at der ikke fra kommunal side stilles alvorligt spørgsmålstegn ved en sådan familie-konstruktion - og at man ikke tilbyder øjeblikkelig genhusning til unge mødre som pludseligt bliver hjemløse, men henviser til fiktive adresser, typisk hos familiemedlemmer - eller endnu værre - forladte sommerhuse eller lign.
Uden en adresse "kan" man jo ikke have et lille barn, så bliver det fjernet - men en fiktiv adresse hjælper vildt.
Det kan være svært at skaffe hvis ingen i familien sidder i ejerbolig - i lejeboliger kan der ofte forekomme grænser for antallet af beboere, ligesom disse evt trækkes i div sociale ydelser.
Så jo, der er en del at tage fat på i DK ;/
Jeg mødte en pige, hvor vi efter flere års forhold inderlig ønskede os et barn. Det fik hun så efter mange overvejelser.
Forholdet endte med, at mens jeg var i døgnbehandling betalte hun INTET andet end huslejen - på trods af at jeg sendte penge til telefon/varme/el/vand via netbank alligevel.
Da jeg kom hjem fandt jeg regninger og rykkere for 20000 kr i mit navn. Da jeg krævede en forklaring forlod hun forholdet, inkl barn.
Det tvang mig af økonomiske grunde ud af huset og til en næsten 150 år gammel 1-V.
Pigen opkræver nu ca 270000 kr - fordelt over 13 år. Endvidere skal hun bestikkes med mindst 100-150 kr for den 20 min lange køretur til hvor jeg blev "tvunget" til at bo.
Jeg havde brugt 10 år af mit liv med hende, og det gik egenligt ok. Vi var ikke rige, men havde da til smør på brødet, en gammel bil og den slags.
På ganske kort tid faldt korthuset sammen - fra at være "10-årige" kærester helt fra barnsben til nærmest fjender.
Jeg forsøger hver dag at ringe til hende, men hun virker som om hun ikke ønsker at tale - og hun ringer ALDRIG til mig. Hun kan højst "besvære" sig med at besvare korte telefonopkald - hvormed min telefonregning bliver kollosal (nogen gange skal man ringe 20 gange før der svares fx), eller til nød besvære sig med en SMS.
Ialt står jeg tilbage med en gæld som med alt medregnet er i omegnen af ca 350000 kr, og jeg ejer absolut intet. Her findes heller ikke jobs...
Tæt på svindel? Jeg ved ikke om det er det i lovens forstand, men man føler sig mere eller mindre som en slags "avlsdyr".
Hun var ikke en type som man typisk kalder "atraktiv", men da jeg viste interesse alligevel, så hun chancen til at snyde med p-piller uden jeg vidste det, med op til flere uønskede aborter til følge - både spontane og provokerede.
Så der er helt sikkert mænd som snyder kvinder, men det modsatte er så sandelig også tilfældet.
Jeg siger ikke at jeg ikke bør betale til barnet, sandheden er bare at jeg ikke har en jordisk chance for rent faktisk at gøre det pga den dårlige økonomi, og sandheden er at de penge i virkeligheden slet ikke bruges på barnet, men på regninger som intet har med børn at gøre - fx gammel gæld på konto-kort, eller indkøb af andre aldeles unødvendige varer.
Barnet har end ikke en fast bopæl lige nu - kun en proforma adresse. Hun har heller ikke sin egen seng eller værelse, eller legetøj. Derfor opstår der ofte konflikter med den 14-årige lillebror fordi hun derfor vil "lege" med hans lege-sager, som så består af computer, playstation, TV, telefon, og lign.
Man kan VIRKELIGT undre sig over at der ikke fra kommunal side stilles alvorligt spørgsmålstegn ved en sådan familie-konstruktion - og at man ikke tilbyder øjeblikkelig genhusning til unge mødre som pludseligt bliver hjemløse, men henviser til fiktive adresser, typisk hos familiemedlemmer - eller endnu værre - forladte sommerhuse eller lign.
Uden en adresse "kan" man jo ikke have et lille barn, så bliver det fjernet - men en fiktiv adresse hjælper vildt.
Det kan være svært at skaffe hvis ingen i familien sidder i ejerbolig - i lejeboliger kan der ofte forekomme grænser for antallet af beboere, ligesom disse evt trækkes i div sociale ydelser.
Så jo, der er en del at tage fat på i DK ;/