Stedforældre

Hej jeg er en pige som har fundet sammen med en fyr hvis eks-kæreste skal føde hans barn her den 24 april, og de har haft en lang snak om hvordan jeg kan komme ind i billdet også, men nu er jeg så bare meget forviret for ved ikke hvad jeg skal gøre... de har lagt 3 foreslag på bordet for mig som jeg kan forholde mig til og skal vælge en af dem her inden hun føder...
De 3 foreslag lyder sådan her:
1: Jeg kan være en slags barnepige som passer den lille når de ikke kan...
2: Jeg kan være stedmor (men de kan ikke fortælle mig hvad det indebære)
3: Jeg kan lade være med at være en del af den lilles liv...
Hvad gør jeg syns det er så forvirende. for da mig og min fyr fandt sammen snakkede de slet ikke sammen og han skulle ikke have noget med barnet og gøre men nu er de kommet på talefod med hinanden og så skal jeg ligesom bare indfinde mig men hvor meget skal jeg gå med til... lige nu skal han til Sjælland de første 2-3 mådender (hver weekend) da det er der hun bor for at være sammen med den lille. (Vi bor selv i Jylland)
Vi arbejder begge meget i hverdagene så vi har ikke så meget tid til hinanden i hverdagene så jeg har det meget svært ved at han skal over og være ved hende i vores weekender... Er det mig der er noget galt med og er jeg bare meget egoistisk... eller er det normalt som jeg har det...
Håber der er nogen der kan hjælpe mig...

Skynd dig at komme ud af det forhold !

Hejsa
Det er sgu stærk tobak!! At din fyrs eks gerne vil ydmyge dig så godt hun kan, kunne tyde på at hun ikke er helt så ekset som det lyder. Men den værste i dette game er HELT klart din fyr. Han er latterlig at stille dig overfor disse valg.
Du kan ikke være tjent med en sådan illoyal person ved din side.
SpeedyG

..du er kommet i.

Har tænkt lidt over de 3 forslag og har disse kommentarer:
1: "Jeg kan være en slags barnepige som passer den lille når de ikke kan..."
Hvis hun bor på Sjælland og han i Jylland, kan jeg da ikke se hvorfor DU skal agere som barnepige. Hvad er det da DE skal sammen?


2: "Jeg kan være stedmor (men de kan ikke fortælle mig hvad det indebære)"
Er vel bare at du deltager i pasningen/plejen af barnet, når det er hos Jer i Jylland?

3: "Jeg kan lade være med at være en del af den lilles liv..."
Det bliver du jo helt naturligt, med mindre du og din kæreste ikke skal ses, når barnet er i Jylland?

Jeg jeg vil sq os sige flygt..
Hvorfor 3 forslag på bordet,virker skørt...
Den rolle du skal spille i barnet's liv kommer helt naturligt,vil jeg mene..(stedmor)
Babysitter,aiii stop en halv det skal du sq ik finde dig i:) Og slet ik spille nogen rolle bliver nok svært, i hvert fald når barnet bliver større..
Så han skal til sjælland HVER weekend,hmm syntes jeg faktisk heller ik er retfærdigt overfor dig..Det er nok lige i overkanten,mener i har jo os et liv..
Det er klart han skal se sit barn:) MEN jeg syntes næppe det virker som om der bliver taget hensyn til dig,og efter min mening skal det jo passe ind i alle's liv..Du skal bestemt ik holdes udefor eller undvære din kæreste HVER weekend så i slet ik har mulighed for at ha et liv sammen eller laven nogen ting..
NIX det er sq at presse citronen:)
Det er nok ik lige det bedste at finde en mand der venter barn med en anden,en MEGET akavet sitaution..
Nej få styr på det,få lavet en ordning der passer alle..Eller's er det bare ud af vagten!
Held og lykke:)

som er kommet ind..De har ret allesammen..
Du styrter lige mod afgrunden.
Den er grulig gal - nu maa du alsaa se at vaagne op - Lille du..

Mange tak alle sammen vil sætte mig ned her en af dagene og tænke tingene igennem og så må vi se hvordan det går...

hey ven det var da noget træls noget ..
du kan ikke være barne pige eller lade være med at være en del af den lilles liv.. hvis i bliver sammen (der er jo en mulighed for at du ikke kan kapere det mere hvilket jeg ser som meget forståeligt) så er du nød til at være der for den lille på den ene eler den anden måde vil det føles for han/hende som om du er lidt en mor skikkelse og det er osse godt nok ..
forstår godt du sys det er forvirrende for du har det ikke helt nemt.. og det er en dum ide at han skal være der hver weekend, du er ikke egoistisk hvis du siger til ham hvorn du har det og at du kræver at han har tid til dig , for det vil jo ikke kunne fungere for dig hvis du ikke får en del i ham..
men da du er en pige og han er en dreng er det vigtigt for mig at ridse op at der nemt kan opstå kommunikations problemer i sån en snak og vil derfor anbefale at du fortæller ham at han virkelig betyder meget for dig men at det bare ikke kan gå hvis du ikke får mere af ham(på den måde føler han at du ikke bare skælder ud men at du virkelig holder af ham)...
mvh petzki

det kan jeg kraftedme ikke forstå du vil.måske vil de bare snørre dig for "enmasse penge" summer.da du er rugemor for deres ønskebarn.fatter dig simpelthen ikke.det kan være en ret slemtragedie.så,tænk dig om.før du beslutter sådanne noget der.:-)

Da jeg indledte mig i forholdet havde de to ikke noget med hinanden og gøre og det var ikke meningen at han skulle være en del af barnets liv, men lige pludselig fordi jeg talte over mig blev de kanon gode venner igen, og så ser situationen ud som den gør idag... derfor er det meget svært for mig at bare smide ham ud...

at du ikke har tænkt dig, at vælge mellem disse latterlige krav. Hvis jeg var dig, så ville jeg smutte, det nytter ikke noget. Hun har ham i saksen, og det vil kun komme til at gøre dig mere ondt, hvis du accepterer de "forslag" de kommer med.
Hun er i gang med at kapre ham tilbage, og når først barnet kommer, så er det slut - medmindre du skrider med det samme. Enten kommer han rendende tilbage fordi det er dig, han elsker, eller også har du sparet dig selv for ydmygelsen ved at passe barnet "når DE ikke har tid" - det er sgu da deres barn, hvorfor skulle du passe det?
Det er en helt anden ting, hvis I bor sammen og har barnet SAMMEN på weekend, så vil du indgå naturligt som stedmor, fordi barnet kommer i jeres fælles hjem, som jo også er barnets andet hjem.

Det er svært for dig, din ven og den kommende mor.
Du er måske kommet lidt uforberedt ind i dit nuværende forhold samtidig med at din kæreste ikke har helt styr på hvad der sker efter i morgen.
Mit råd til dig vil være at "læne dig tilbage i stolen" og se hvad der sker.
Det er nok i orden at din kæreste ofrer en masse tid på at få sit barn bragt godt ind i verdenen og sørge for en god start i de første måneder.
Du vil komme til at føle dig udenfor, når han ved eller efter fødslen begynder at have al sin opmærksomhed rettet imod Sjælland. Hvis du var min datter (jeg har en på 29, der ikke har fået børn endnu) ville jeg siger at du skulle overveje om du i hvert fald midlertidigt burde trække dig lidt fra dit nuværende forhold, hvor din kæreste ikke har vidst eller forudset sin nuværende holdning. Hvis han har så dårligt styr på sit eget liv er det nok for risikabelt at forvente at han vil være i stand til at overskue at holde dig "tilfreds" med tingenes gang i perioden efter fødslen. Du kan spørge om han er på vej tilbage til barnets moder og han kan hævde at du er jaloux; men det er sikkert at din kæreste er ude i et (også for dig) farligt projekt.
Jeg ønsker dig held og lykke; men det opnås nok ikke med denne kæreste.
Venlig hilsen Mirali.

det lyder ikke sådan! Jeg synes at en del af svarene er meget snævert-synede, undskyld mig.
Uanset om din kæreste og hans eks ikke snakkede meget for noget tid siden, er det meget naturligt og klart at han gerne vil have del i sit barns liv. Det er en del af ham, uanset om han vil moderen eller ej. Jeg forstår om nogen anden virkelig godt din situation, og jeg vil give den forrige svarer ret i - Du behøver ikke vælge! Det kommer ganske naturligt at du får en rolle for barnet, når barnet bliver stort nok til at være hos ham...I har åbenbart ikke kommet sammen længe - så det er selvfølgelig også noget med at finde ud af om han er en du virkelig gerne vil. Hvis han virkelig er det - så er det værd at kæmpe. Vær direkte overfor ham, tal åbent om hvilken situation du ser dig i, spørg direkte om han har nogen som helst interesse i hans eks. find ud af om han kan forstå, hvilken situation han sætter dig i.
Min kæreste har forældremyndigheden over sin datter, og har hende hvar anden hele uge. Han værdsætter hende enormt højt så jeg føler mig helt flad indimellem pga. al den energi han pøser på hende og som jeg føler hun tager fra mig. Det er ikke let! Derfor er alfa-omega at du MEGET gerne vil ham, og at hans følelser er gengældte - så skal det nok gå. Desuden vil han nok kun blive weekend far når barnet bliver gammelt nok.
Jeg ville have det forfærdeligt med at min kæreste skulle over og være hos barnet med moderen etc. Sepcielt hvis han skulle sove der osv. snak med ham om at komme med indimellem - så moderen også kan SE at du er hans kæreste ( det vil nok blive svært for dig fordi du kommer til at se to forældre der er fuldstændigt forgabt i en unge, som et eller andet sted er til besvær for dig). Han behøver måske heller ikke tilbringe hele weekenden der.
Een ting er sikkert - kærlighed til sit barn og til sin kæreste er meget forskellig, og barnet vil meget tit komme i første række. Det er forståeligt nok hvis man selv sætter sig ind i situationen, men det er følelsesmæssigt svært.
Hvis jeg i dag skulle ud og finde en ny mand, ville jeg tillade mig at gå efter een som ikke har barn, for det ER mere besvær. Når det er sagt så mer jeg fuldstændig vild med min mand, og prøver bare at fokusere på det gode: hvilken mand ville han være hvis ikke han havde et barn? Jeg har ham for mig selv en hel uge af gangen. Hans datter er super glad for mig. ...åbenhed, ligefremhed, forståelse, accept