Stoler du på politiet?

Jeg er opdraget til at tro, at politiet er der for at beskytte en og hjælpe en, hvis man skulle blive udsat for forbrydelser. Og som det borgerdyr, jeg er, ligger min sympati hos ordensmagten, når det eks. drejer sig om ungdomshuset på jagtvej etc.
Men desværre - da jeg selv fik brug for dem, fik jeg mit livs overraskelse.
Efter 1½ års ægteskab begyndte min mand at være voldelig. I begyndelsen var jeg så rystet og skamfuld, at jeg tav med det. Efter ca. 30 overfald gik jeg til politiet, som da også velvilligt hørte på mig - men - undlod at agere på min anmeldelse.Det vil tage for lang tid at redegøre for hele forløbet, men politiets passivitet var SÅ traumatiserende, at jeg aldrig kommer mig over det. Aldrig har jeg følt mig så hjælpeløs og udsat.
Jeg var simpelthen nødt til at trække anmeldelsen tilbage, og klare mig på anden vis bl.a.med venners hjælp.
Og efterfølgende har jeg rigtignok hørt mange beklage sig over politiets manglende interesse - særligt når det gjaldt vold mod kvinden i ægteskabet - men også i andre sager.
Hvad er jeres erfaringer - har i fået den hjælp i var berettiget til?
Dette er indspireret af urmageren, der forsvarede sig selv - og den uhyggelige hændelse i Sønderborg, hvor en ung mor og hendes to børn blev slået ihjel. Samt den familie i Udbyhøj, der fik en hoven og nedladende behandling, da de ringede efter hjælp da en mand gik amok med et jagtgevær.
Jeg er bange for, at tilliden til ordensmagten generelt kan ligge på et meget lille sted, og at mange føler, at de ikke har fået den hjælp, de med rette kunne forvente.

, det stoler jeg altid på politiet. Ihvertfald langt mere end på mange af mine medborgere

Nej jeg har også nogle dårlige eksempler, på at politiet ikke hjalp mig. Det vil jeg ikke fortælle her inde nu, men der er jo mange eksempler på det i aviserne dagligt.Politiet er blevet for vattet

Jeg er meget ked af, at sådanne situatoner optræder, for det bør de ikke.
Når det så er sagt, så bør vi være forsigtige med, hvem vi "angriber". Det er let at angribe politiet, for det er dem vi ser, så dem kan vi forholde os til.
MEN, i virkeligheden har vi med meget pressede folk at gøre. Lus mellem to negle. Regeringen har pålagt politiet langt flere opgaver end for nogle år siden, men politiet har ikke fået mere tid til at udføre de opgaver.
De har en hård og stresset hverdag og hvad er lønnen? NADA. Lønnen afspejler ligesom samfundets syn på ordensmagten. Vi vil gerne have orden og hjælp, men vil ikke betale for det. Dvs regeringen er ikke villig til, at der bliver givet mere i løn.
Politiet er lidt en lus mellem to negle (som tidligere nævnt). De arbejder for at opfylde borgernes behov, groft sagt - you know what I mean. MEN de kan ikke opfylde borgernes behov, da de får andre instrukser fra øverste sted. De må fordele deres ressourcer ufordelagtigt i forholdet til hvr man behøver dem i samfundet.

Vi ser jo det samme eksempel hos lærerne. Folk vil gerne have at deres børn får en ordentlig uddannelse og en ordentlig undervisning. Lærerne ønsker at give børnene dette, det er ligesom derfor de har valgt uddannelsen. MEN fra regeringens side er der vældig mange krav til, hvad lærere må og ikke må og så en uge efter, hvad de alligevel ikke må osv. Nye retningslinjer kommer ofte til, men bliver ligeså ofte ændret. Der kræves større ressourcer fra lærerne, men de får ikke tildelt meget mere tid. Ferierne går jo med at forberede sig. Der er lige plads til den ferie som andre også har, hvor man tager væk nogle uger, men årsplanen laver jo ikke sig selv og stilene retter heller ikke sig selv osv osv. Som med politiet står lærerene også som lus mellem to negle og hvad får de i løn...NADA!
Derudover er lærerne blevet hængt så meget ud, uden det er deres skyld at det hele er ved at vælte. Det bevirker at langt færre ønsker at søge ind på uddannelsen - og så til den usle løn. Man er nødt til at tage revl og krat ind, men kravene fra borgerne er stadig lige store. Hvordan hænger det sammen?
Jeg synes det er forkasteligt og forargeligt, at man forventer så meget fra enkelte instanser, men ikke gider give en skid igen. Her tænker jeg ikke på borgerne. Jeg er sikker på at langt de fleste ville synes det var helt rimeligt om lærere og politi fik bedre arbejdsvilkår, så børnene kunne få nogle dygtige lærere og en god undervisning og at man kunne regne med politiets hjælp, når det brædte på.
Jeg forstår din frustration. Jeg vælger at dele den med dig OG politiet

jeg synes nemlig ikke det er politiet der er blevet for vattet. Fejlen findes et andet sted :0)

Eller sådan er der måske mange der mener. Jeg er ked af at høre, hvad du er blevet udsat for, men jeg tror dog stadig, at politiet gør alt hvad de kan.
De er mennesker lige som os, og jeg kan derfor ikke tro, at de bare er ligeglade med os. Jeg tror vi måske forventer for meget af dem, fordi ting, som for os virker som en let sag, ikke er så let endda.
De har lavet fejl (Det er menneskeligt at fejle, selvom det kan være skæbnesvangert nogle gange), men de har altså også mange gange gjort et godt arbejde. Men det er det arbejde der ikke bliver nævnt i medierne og det er det arbejde de ikke bliver rost for.

at havde jeg hjælp behov her og nu, var det nok ikke politiet jeg ville henvende mig hos.
Og de skal ikke henvende sig her, for at få hjælp til noget som helst.
Jeg opdragede mine børn til at "en politimand er din ven" det første overfald min ældste søn var udsat for var en civilklædt betjent, der tog fejl af ham og en anden.
Det var en fuldstændig latterlig historie, der i virkeligheden handlede om en frossen kalkun i en plastikpose og som blev antaget for at være noget andet (ikke en stegt) men det tog et helt år, inden vi var færdige med den sag.
Og jeg kunne jo så konstatere at politibetjenten løj stærkere, end en hest kunne rende i lokalnævnet, og vi var nødsaget til at få sagen i retten, hvor løgnhistorien gentog sig i første omgang, men vi havde en advokat, der kunne det her, og min søn endte op med en erstatning på 15.000 kroner.
Jeg skulle hilse og sige at det er der ingen der får, medmindre det er klokkeklart og mere til, at der er begået fejl.

årsagen skal finde andetsteds end hos selve politiet. Skrækkeligt at de nu får så dårligt et ry.

så kommer vattet i skuldrene og ikke i hovedet.
Stem Df og du er i sikkerhed i fremtiden

Jeg har selv prøvet, at ringe til politiet, hvor jeg var i livs fare, hvor de bare sagde til mig, at husspektakel det skulle jeg selv være voksen nok til, at klare. Efter at min søde nabo havde ringet til politiet 3 gange kom de endelig og anholdte manden.
Her er så flere eksempler på, at politiet ikke tager en alvorligt
En betjent lyver http://www.dr.dk/nyheder/indland/2006/08/21/083018.htm
En østjysk familie føler sig groft svigtet af politiet efter et skuddrama nytårsaften, hvor alarmcentralen tre gange afviste nødråb fra familien ved at smide røret på.
http://www.bt.dk/article/20070102/KRIMI/701020307/1039/A

Politibetjente i Danmark har en meget høj standard og uddannelse og som nogen har nævnt i andre indlæg, så gør vi hvad vi kan for at servicere indbyggerne i Danmark på bedste måde.
Men i en koncern med ca. 11.000 medarbejdere, som har mange tusinde kontakter med andre mennesker hver eneste dag/nat på alle årets dage, så kan det trods uddannelse osv. ikke undgås, at nogle episoder løses uheldigt/går i hårdknude/kører fuldstædig af sporet. Disse episoder - hvad de end drejer sig om - er næsten aldrig noget der bliver "kørt op" til en episode med vilje.
Men det sker, og det kan bl.a. skyldes at man taler forbi hinanden, at en af parterne(det kan også være politimanden) har misforstået situationen eller det kan være fordi en af parterne ønsker en diskussion/konfrontation.
Men igen - så skyldes det næsten aldrig "ond vilje" fra politiet side. Dette skriver jeg ikke for at polere politiets image, men fordi jeg ved, at en efterfølgende samtale parterne imellem næsten altid løser problemet.
Jeg skal dog ikke benægte at der ind imellem opstår nogle grimme/kedelige episoder, som så ofte kommer i pressen på den ene eller anden måde.
Disse sager er naturligvis sket, og skal løses - MEN IGEN disse "sager" er heldigvis kun en mikroskopisk andel af de mange kontakter der er dagligt.
Som afslutning vil jeg gentage overskriften: Vi gør det så godt vi kan, og til meget stor tilfredshed for de fleste.
Hvis vi som politibetjente ikke havde ønsket om at gøre det så godt som muligt, så kunne vi ikke holde arbejdet ud i ret mange dage.
PS: Jeg er IKKE leder i politiet!!

men når der er 11.000 medarbejdere i et firma, er der også en firmakultur, som afspejler sig i, hvordan medarbejdere omtaler deres kunder.
Og hvis en kommentar som den på telefonsvareren ("abekat") får lov at stå uimodsagt fra kollegaen, er det ikke et godt tegn for kulturen i firmaet.
Sygeplejersker og læger kan da også finde på at omtale "store" patienter som hvaler, men der skal helst være en kollega i nærheden, der kan rette tonen ind, ellers er det ikke noget godt tegn.
Med politiet er der desværre ganske udbredt, at ikke-etniske danskere omtales nedladende.