4tilføjet af

Stærkt stigende

Siden 2000, har antallet af unge med depressioner været stærkt stigende. Jeg føler mig ret overbevist om, at det i de fleste tilfælde, er de selv samme unge, som er/har været, i et misbrug af "fest narko"
Der er ingen tvivl om at brug af "fest narko" kan fører til svære depressioner.
Så, mon ikke det i de fleste tilfælde skyldes brug af narkotiske stoffer?
Hvad mener du?
tilføjet af

Helt klart

Den betragtning er jeg fuldstændig enig i, men de knallerter tror jo, at såfremt de ikke dør af dopen, så er den udskadelig. Hvorfor tror de det?
tilføjet af

Det man ikke dør af

bliver man kun stærkere af. Den teori holder ihvertfald ikke.
Det er rigtigt at narko er roden til alt ondt. Det er ikke længere noget du skal lede efter en aften i byen - det ligger altid foran din NÆSE. ;o)
tilføjet af

Jeg mener...

Jeg mener det er noget af en tilsnigelse, for ikke at sige en fordom.
Jeg har selv brugt "fest narko", men jeg havde længe inden da haft min første depression og mine første angstsymptomer.
Der er ganske rigtigt en del som får nogle uoprettelige psykiske skader af at bruge forskellige former for stoffer, men jeg synes det er fordomsfuldt at påstå at de fleste unge med psykiske lidelser selv er skyld i dem.
Jeg har i min pure ungdom (før festerne og stofferne) og også senere mødt mange unge som har haft depressioner og andre lidelser uden nogensinde at have rørt stoffer. Det er ganske fredelige og rolige unge som simpelthen bare bliver ramt.
Min tese er, at de mange depressioner skyldes det pres vi sætter de unge under. Idag skal man nærmest have valgt karriere som 14-årig så man kan træffe den rette beslutning mht. ungdomsuddannelse og videre uddannelse. De unge forventes også at være tynde, smarte og med på det hele, de forventes at have fritidsjob, leve op til idealerne, passe deres skole, have interesser og kærester mv. Jeg tror faktisk at de mange muligheder for en stor del sætter dem under et pres som deres psyke ikke kan holde til. Presset bliver ikke mindre når de kommer ud på videregående uddannelser eller arbejdsmarkedet, og der bliver ikke taget særlig meget hånd om dem.
Muligheder og fremskridt kan være en god ting - men det kan også være en forbandelse hvis man ikke har den rette opbakning og indimellem får lov at tage et pusterum (f.eks. et sabat-år) eller gøre fejl. Idag er der næsten en forventning om at de unge skal være "perfekte", træffe de rigtige valg og de må endelig ikke gøre fejl eller stå udenfor normen. Det er et kæmpepres, som de skal takle samtidig med, at "alle verdens døre står åbne for dem".
Ærlig talt tror jeg at verden er et forvirrende, overrumplende og til tider meget krævende sted at være for unge mennesker, og svaret på antallet af depressioner skal nok snarere findes der, end i en fordom om at unge mennesker bare er nogle uansvarlige festaber som ødelægger sig selv.
tilføjet af

Årsagen til misbruget...

I tilføjelse vil jeg lige nævne, at årsagen til fest misbruget som ofte også skyldes at de unge føler sig rodløse og har behov for at "høre til" et sted. Det gør dem temmelig sårbare overfor de tilbud der er om narko rundt omkring. Min erfaring er faktisk at det ofte er unge med problemer som de ikke har mulighed for at komme ud med, der ryger på fest narko (og andet misbrug) ganske enkelt fordi de så får en "sjov" og ligegyldig pause fra alt det de kæmper med i hverdagen.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.