1tilføjet af

Der er fredeligt i Danmark

Danmark er verdens tredje mest fredelige land kun overgået af Norge og New Zealand. Det viser en ny britisk undersøgelse.
Både antallet af voldelige overfald og den organiserede kriminalitet er i bund, og militæret får ikke særligt mange penge at gøre godt med.
Undersøgelsen blev offentliggjort på et pressemøde i Nivå. Det blev dog afbrudt, da stenkastende udlændinge gik til angreb, og politiet efterfølgende anholdt 36 journalister, fire postbude og en pensionist.
Indbyggerne på Christiania siger, at de er meget glade for den 233 sider lange rapport, som har vist sig at være perfekt til at lave joints af.
Rockerklubben Hells Angels udtrykker derimod utilfredshed med rapportens afsnit om organiseret kriminalitet i Danmark.
"Vi mener nu nok, at vi er ret organiserede. Men det image må vi jo så prøve at forbedre" - siger en talsmand.
Forsvarsminister Søren Gade (V) er også langt fra tilfreds. Han besluttede sidst på eftermiddagen at erklære Norge krig.
"At Norge skulle være et fredeligere land end Danmark ligger uden for min forstand. Det vil vi simpelthen ikke finde os i, så nu må vi give dem en lærestreg" - siger han.
*FB*
tilføjet af

hahaha

Hihi et godt grin lige inden sengetid
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.