Surdej - et symbol på urenhed.
„Surdej“ bruges i Bibelen som et billede på synd eller fordærv. Jesus Kristus sagde til sine disciple: „Vær på vagt over for farisæernes og saddukæernes surdej,“ og: „Vær på vagt over for farisæernes surdej, som er hykleri.“ Først forstod disciplene ikke at det var et billede Jesus brugte, men til sidst fattede de at han mente at de skulle være på vagt over for falske læresætninger og hykleriske skikke, „farisæernes og saddukæernes lære“, som havde en fordærvende virkning. (Mt 16:6, 11, 12; Lu 12:1) I en af sine advarsler nævnte Jesus også Herodes (og indbefattede åbenbart tilhængerne af hans parti) med ordene: „Hold øjnene åbne, tag jer i agt for farisæernes surdej og Herodes’ surdej.“ (Mr 8:15) Jesus fordømte åbenlyst farisæerne som hyklere der kun gik op i det udvendige, hvordan de tog sig ud. (Mt 23:25-28) Han gjorde opmærksom på saddukæernes forkerte lærepunkter, og han afslørede hykleriet og det politiske forræderi hos tilhængerne af Herodes’ parti. — Mt 22:15-21; Mr 3:6.
Apostelen Paulus anvendte det samme billede da han befalede den kristne menighed i Korinth at udstøde en umoralsk mand af menigheden. Han skrev: „Ved I ikke at lidt surdej gennemsyrer hele dejen? Rens den gamle surdej ud, så I kan være en ny dej, sådan som I jo er fri for surdej. For også vort påskeoffer, Kristus, er blevet slagtet.“ Derefter viste han hvad han mente med „surdej“: „Lad os derfor holde højtid, ikke med gammel surdej, heller ikke med sletheds og ondskabs surdej, men med oprigtigheds og sandheds usyrede brød.“ (1Kor 5:6-8) Paulus hentede her sit billede fra de usyrede brøds højtid, som jøderne fejrede umiddelbart efter påsken. Ligesom en lille smule surdej hurtigt vil gennemsyre hele dejen, sådan ville menigheden som helhed blive uren i Jehovas øjne hvis ikke den fjernede denne umoralske mands fordærvende indflydelse. Menigheden måtte fjerne „surdejen“ fra sin midte, ligesom israelitterne måtte sørge for at der ikke var nogen surdej i deres huse under højtiden.
Det var ikke kun hebræerne, men også andre af oldtidens folk der opfattede surdej som et billede på fordærv. Den græske forfatter Plutarch sagde for eksempel om surdej: „Den er selv et produkt af fordærv, og den fremkalder fordærv i den dej hvormed den blandes.“ — Moralia, IV, „De romerske spørgsmål“, 109.
I betragtning af de negative aspekter surdej forbindes med, var det øjensynlig fordærvende elementer Jesus havde i tanke da han sagde: „Himlenes rige ligner surdej, som en kvinde tog og gemte i tre store mål hvedemel, indtil det hele var gennemsyret.“ (Mt 13:33; Lu 13:20, 21) Bibelen viser at sandheden ville blive fordærvet af nogle som hævdede at de ville få en plads i det himmelske rige. — Apg 20:29, 30; 1Ti 4:1-3.
Jehova sagde ironisk til de frafaldne israelitter på Amos’ tid: „Bring røgoffer af det syrede som takoffer og udråb frivilligofre.“ (Am 4:5) Han gjorde dem opmærksomme på at de krænkede ham med deres afgudsdyrkelse i Betel og Gilgal. De kunne derfor lige så godt ofre såvel syret som usyret brød på alteret. Det ville alligevel alt sammen være forgæves fordi de dyrkede afguder.
Apostelen Paulus anvendte det samme billede da han befalede den kristne menighed i Korinth at udstøde en umoralsk mand af menigheden. Han skrev: „Ved I ikke at lidt surdej gennemsyrer hele dejen? Rens den gamle surdej ud, så I kan være en ny dej, sådan som I jo er fri for surdej. For også vort påskeoffer, Kristus, er blevet slagtet.“ Derefter viste han hvad han mente med „surdej“: „Lad os derfor holde højtid, ikke med gammel surdej, heller ikke med sletheds og ondskabs surdej, men med oprigtigheds og sandheds usyrede brød.“ (1Kor 5:6-8) Paulus hentede her sit billede fra de usyrede brøds højtid, som jøderne fejrede umiddelbart efter påsken. Ligesom en lille smule surdej hurtigt vil gennemsyre hele dejen, sådan ville menigheden som helhed blive uren i Jehovas øjne hvis ikke den fjernede denne umoralske mands fordærvende indflydelse. Menigheden måtte fjerne „surdejen“ fra sin midte, ligesom israelitterne måtte sørge for at der ikke var nogen surdej i deres huse under højtiden.
Det var ikke kun hebræerne, men også andre af oldtidens folk der opfattede surdej som et billede på fordærv. Den græske forfatter Plutarch sagde for eksempel om surdej: „Den er selv et produkt af fordærv, og den fremkalder fordærv i den dej hvormed den blandes.“ — Moralia, IV, „De romerske spørgsmål“, 109.
I betragtning af de negative aspekter surdej forbindes med, var det øjensynlig fordærvende elementer Jesus havde i tanke da han sagde: „Himlenes rige ligner surdej, som en kvinde tog og gemte i tre store mål hvedemel, indtil det hele var gennemsyret.“ (Mt 13:33; Lu 13:20, 21) Bibelen viser at sandheden ville blive fordærvet af nogle som hævdede at de ville få en plads i det himmelske rige. — Apg 20:29, 30; 1Ti 4:1-3.
Jehova sagde ironisk til de frafaldne israelitter på Amos’ tid: „Bring røgoffer af det syrede som takoffer og udråb frivilligofre.“ (Am 4:5) Han gjorde dem opmærksomme på at de krænkede ham med deres afgudsdyrkelse i Betel og Gilgal. De kunne derfor lige så godt ofre såvel syret som usyret brød på alteret. Det ville alligevel alt sammen være forgæves fordi de dyrkede afguder.