Svært at finde en grimasse
Min bror har lige annonceret at han og hans kæreste er gravid.
Jeg er ikke så vild med børn, men synes det er fedt på deres vegne.
Det værste er, at jeg bare ikke kan snuppe hans kæreste.
Det er som om min hjerne ikke rigtig kan beslutte sig for hvilket sind den skal være i. Det er ærgeligt at det er med hende, men det er da vildt fedt for dem stadigvæk.
Jeg har bare svært ved at finde en grimasse der kan passe når jeg ser hende og især se hende være helt hysterisk over det (hun er værre end gennemsnittet).
Men jeg opfører mig pænt og så må jeg vende øjne af hende når ingen kan se mig.
Er der andre der har samme problematik? Man glædes, men samtidig er der noget der nager én og man ved godt man bare burde være 100% glad.
Det er sgu underligt.
Jeg er ikke så vild med børn, men synes det er fedt på deres vegne.
Det værste er, at jeg bare ikke kan snuppe hans kæreste.
Det er som om min hjerne ikke rigtig kan beslutte sig for hvilket sind den skal være i. Det er ærgeligt at det er med hende, men det er da vildt fedt for dem stadigvæk.
Jeg har bare svært ved at finde en grimasse der kan passe når jeg ser hende og især se hende være helt hysterisk over det (hun er værre end gennemsnittet).
Men jeg opfører mig pænt og så må jeg vende øjne af hende når ingen kan se mig.
Er der andre der har samme problematik? Man glædes, men samtidig er der noget der nager én og man ved godt man bare burde være 100% glad.
Det er sgu underligt.