svært at tage sig sammen

På en måde vil jeg gerne have en kæreste, men når jeg møder en så gider jeg ikke alligevel. syntes det tager meget af min tid, og skide besværligt mens det er nyt og man ikke kender hinandens vaner og uvaner.
Jeg syntes også der er meget at sige farvel til, døgnet har immmervæk bare 24 timer når man også gerne vil have lidt frirum og til andre tider lidt venindekomsammen, så er der ikke kræfter og tid til mere.
Jeg arbejder på af få det afklaret, men står altid med et ben i begge lejre skal / skal ikke
Jeg kan ikke ændre mit indgroede tankemønster, forslag er yders velkomne.

Jeg tror blot du har oplevet flirterier og ikke den store kærlighed endnu.
Når den store kærlighed rammer dig, så vil du ikke være i tvivl - så handler du ikke efter fornuften, men efter kærligheden.
Gid den store kærlighed også må tilsmile dig en dag :o)
Held & lykke :-)

.. skal tænke det igennem. Du lyder faktisk lidt som en jeg var sammen med for et stykke tid siden, og min fornemmelse var at hun ikke ville pga. de ting du netop nævner. (vælger jeg at tro på :-S )
Der er jo ingen der siger at man skal bruge tiden på kæresten hver eneste gang man har lidt fritid, frirum skal der også være plads til. En evt. kæreste skal også, synes jeg, give friheden til dig, f.eks. ikke noget med at aflyse veninde aftaler pga. kæresten.
Du skal gøre op med dig selv, om et forhold kan gå på denne måde? jeg tror godt at det kan lade sig gøre.
Kan det tænkes at du får dårlig samvittighed ved at du ikke bruger så meget tid på en evt. kæreste som veninderne? eller?
Tænk på at dine veninder muligvis har kærester og er i den samme situation, og så forsvinder veninde-tiden måske, og så vil du muligvis savne det.
Jeg ville inderligt ikke ha' noget imod at en evt. kæreste brugte tid på veninderne mere end mig, men hun må selvfølgelig også ha' tid til sig selv engang imellem. (selvom kæresten måske ikke bruger så meget tid på venner, men det kan jo være af individuelle grunde, og sammenligning er tit det værste der kan ske, man tiltrækkes jo ofte af modsætningen)
Har du en forestilling om at man skal være sammen med kæresten hver eneste gang du har fri? Måske kan det være sådan i starten pga. forelskelse osv. eller simpelthen for at lære hinanden bedre at kende.
En idé er f.eks. at tage kæresten med til veninden (hvis hun evt. også har en kæreste) og måske udjævne det på den måde, så bliver der ligepludseligt et fantastisk ny venskabs-forhold der. Det er et spring i starten, men jeg ville synes det ville være rart. Så er du både sammen med veninden og din kæreste, og derefter er der lidt fritid.
Bare lidt idéer fra mig om, hvad der kunne tænkes fra min side, med en pige der har det som dig.

Jeg vil sige noget nær det samme som "Amor" - hvis det er kommet så vidt at en "kæreste" skal passe ind i en bookingkalender, så har det vist ikke ret meget med kærlighed at gøre.
Jeg ville da nødigt komme sammen med en pige, som koldt og kynisk vurderede mig på en vægtskål om jeg lige passede ind i hendes karriere!!
Hvis du bliver ramt af kærligheden - så følg dog dit HJERTE!! Alt det der fornufts-pis har ikke ret meget med kærlighed at gøre - for ikke at sige INGENTING!
Men ja, så koldhjertede kyniske KARRIEREpiger er I sgu allesammen blevet efterhånden!
Engang var ordet "karrierepige" et skældsord - idag er det åbenbart et af de hotteste ord :(
Ægte kærlighed har sgu trange kår i sådan en verden, hvor pigerne er blevet SUPERmaterialistiske og hvor ALT går op i time-managere, modetøj, make-up og alt andet ydre, der skal udstråle Succes.
Gid denne kolde og kyniske og ikke særligt hjertelige livsindstilling måtte brænde op i helvede!! Men sådan går det nok desværre ikke - idag er selv småpiger flasket op med den holdning lige fra modersmælken! :-(

matrialistisk jeg er helller ingen karrierepige, jeg er faktisk slet ikke nogen pige men en voksen kvinde som har været gift og har voksne børn.
Så der er ingen beregninger fra min side omkring det du nævner.
Jeg tænker udelukkende på mit eget velbefindende, det kan tænkes at de forgående dabattører har ret i
at jeg bare ikke har fundet den rette.
Jeg håber det er sådan det kan godt blive lidt tomt i længden at kun have elskere.

for dine gode ønsker til mig, jeg tror du har ret i at jeg bare ikke har mødt HAM.

af venner og bekendte er nok vejen hvis man skal have det hele til at fungerere.
Det er nok bare mig selv der føler at "man" skal være sammen når man kan, jeg er ikke længere purung og har sikkert tillagt mig nogle egoistiske holdninger som jeg ikke så gerne viger fra.
Jeg vil give det en chance når der kommer en forbi som kan overbevise mig om at det skal være os to. indtil da lever jeg mit singleliv som jeg bedst evner.
tak