sygdom borderline??

jeg har igennem flere år kæmpet med en sygdom der hedder borderline, den rammer for det meste piger og kvinder i alle aldre. det er en meget forfærdelig sygdom, folk som ikke kender noget til den, forstår slet ikke hvor svært det er. den sygdom er grunden til jeg kun har én ven tilbage idag, han hedder forresten kenneth og har været der i tykt og tyndt. føler mig så svigtet af alle de andre venner jeg havde. min sygdom gik i udbrud da jeg var 14 til 17 år. jeg skar i mig selv og måtte flere gange på hospitalet og sys. det var et mareridt for dem som kendte mig, for det var næsten hver dag. mine venner smuttede én efter én. jeg havde aldrig fortalt nogen om min sygdom, da de alligevel syntes dårligt om mig i forvejen. havde en rigtig god ven da jeg var omkring de 15år, men han, som alle andre også måtte sige fra. til sidst sad jeg bare alene, så blev jeg smidt på ungdomshjem da min mor ikke kunne overskue mig mere. det har taget mig utrolig mange år at blive rask (man bliver aldrig helt rask når man har borderline) jeg skærer dog ikke i mig selv mere, men når jeg bliver ked af det, får jeg stadig de samme tanker om at skade mig selv, men gør det ALDRIG igen. jeg har fundet roen i mit liv, har fundet mit livs kærlighed, han er en del år ældre end mig og hans kærlighed har gjort mig lykkelig og glad for mig selv. vi har fået en dejlig lille søn. men nu hvor jeg har det godt, har jeg haft svært ved at finde tilbage til "hvordan" man egentlig finder venner. har helt glemt det, da mit liv kun har handlet om at blive rask. er der nogen herinde (nogle piger) som kender til sygdommen og hvad den har gjort ved én? hilsen louise.

Kære louise. Du er langt fra den eneste!! Jeg arbejder sammen med en pige der hedder maria som har det lige som dig. Hun har mange sygedage og svingende humør, men når hun har det godt, så er hun en hammer dejlig pige og det er det jeg holder fast i. Jeg er selv smertepatient efter et bil uheld så jeg har også svært ved at fungere i hverdagen. Jeg er svingende bulimiker ind i mellem det hele, men det er som oftest i mine dårlige perioder. Jeg er svær at komme ind på og har en tendens til at såre folk rigtig meget fordi jeg er blevet meget svingende humør mæssigt, da jeg lige som du har mistet meget og har haft svært ved at komme videre. Du må meget gerne skrive til mig på min mail her på sol. Mit brugernavn er fluddi82. Jeg er i øvrigt 25 år, har ingen børn men min kæreste og jeg har planer om det om måske et års tid. Jeg er samboende med min kæreste, han er også 25 år og så har vi hund og kat. du er også velkommen til at sms på 6118 8066. jeg har bare lidt lettere ved sms, end ved samtale, da jeg altid har hovedpine. Håber det hjalp lidt. KNus

Hej Louise.
Jeg er meget ked af at høre om din situation, men kan fortælle dig jeg står i samme situation. For en uge siden fik jeg af vide jeg lider af borderline, i fem år har jeg skåret i mig selv, forsøgt selvmord, mistet venner, fået nye, mistet igen og ikke forstået hvorfor, men det gør jeg nu. Jeg skal starte i behandling om halvanden uge og håber på det kan gøre en del, men har måtte sige farvel til mange venner gennem tiden uden at hvorfor, indtil for en uge siden🙁Jeg har svært ved at indse jeg er syg, men når jeg ser tilbage på hvordan jeg har haft det og hvordan vennerne bare er forsvundet kan jeg desværre godt se det er sandt.
Så ja jeg kender til den og ved hvad den har gjort :(
Hilsen Anja

Hej Louise:).
Ja, jeg kender til den, jeg har lige fået at vide i dag, at jeg har den sygdom:(.
Min gik i udbrud da jeg var 12-13 år, men jeg holdte det i mig selv indtil i januar 2008, desværre..
Men nu får jeg hjælp af en psykiater.

er glad for du har skrevet til mig. man er jo ikke alene i verden, men folk er bare ikke så åbne omkring deres sygdomme o.s.v! jeg har dog aldrig ville have hjælp af psykiatere da jeg ved de er ligeglade med én, deres arbejde går kun ud på at snakke efter et skema de lærte på universitetet. men dog, det har også noget med bordeline at gøre, man helst ikke vil knytte sig eller stole på andre mennesker, man ser livet i sort og hvidt, der er intet som bare har en smule farve, men det kender du vel alt til! borderline er i forskellig grad, min gik i udbrud da jeg var barn allerede. hvor jeg sad nede i legehuset og rev mig selv med kviste og andre mærkelige ting jeg kunne finde på. min mor fik aldrig øjnene op at der faktisk var noget toltalt galt oven i bøtten på mig. hun skulle have gjort noget for laaaaang tid siden. idag er det forsent, og uanset hvor godt livet ser ud, vil jeg altid være plaget af mine mørke tanker og skyggeside! borderline forsvinder aldrig. man kan få det bedre og stoppe med at skære i sig selv, men det er en yderst kronisk tilstand, som man ikke skal spøge med. da man hvert minut kan finde på at tage kniven frem igen. vi er meget sårbare, og skal passe på med hvem vi omgås med. jeg kan f.eks ikke tåle at blive såret, og føler jeg mig svigtet går den helt gal. desværre, sådan er livet bare nu. vi må tackle vores sygdom så godt vi kan. hvis du vil kan du skrive til min mail the_queen@live.dk vil til enhver tid skrive med dig! kærlig hilsen louise.

synes det er svært at vide om man har borderline nogen der måske kan hjælpe.Jeg har altid været en meget sille og rolig pige;men det er ligesom om det har ændret sig efter jeg er blevet ældre jeg er idag 26 og har en søn på 3 år.hans far er død for et år siden pga spirituskørsel.har en ny kæreste nu.jeg skar første gang i mig selv da jeg vel var omkring 17 år lige før jeg blev 18 jeg sad bare og græd og græd og jeg harve skåret mig i begge hænder så de så helt forfærdelige ud.vidste ik hvorfor jeg gjorde det var bare å ked af det hele og havde svært at sætte ord på hvad jeg var ked af.Men har haft en svær barndom med en paranoid skizofren mor hun havde det aldrig rigtig godt.min mor og far var skilt boede sådan skiftevis det ene sted og det andet.jeg var altid bange for min far han kørte psykisk på mig hele tiden var så bange for ham han råbte og skreg altid af mig og jeg gjorde ingenting rigtigt.jeg har været en meget stille pige som barn.ikke en der svarede igen tog bare imod hele tiden.jeg skar i mig selv med en kniv på overarmen for ca 2 år siden efter en jeg havde opdaget min kæreste havde skrevet med en anden pige.blev bare så ked af det .jeg har kun gjort et en ca 3 gange i mit liv.nogen gange kan jeg flippe helt ud hvis det hele bare bliver for meget feks hvis vi kommer op at skændes eller sådan jeg skriger og råber og kaster med ting for så at falde ned igen.troede ik jeg kunne blieve så gal.men ellers er jeg stille og rolig person men hvis jeg blir såret kan være pga af meget små ting så går jeg helt amok.Er der nogen der ved om det er et borderline mønster ?

Hejsa,
Ud fra det du her skriver kan man ikke sige du har Borderline, da flere punkter skal være opfyldt.
Jeg syntes du skal kontakte din læge og bede om at få hjælp, evt samtaler med en psykolog el. psykiater og evt medicin.
Alt kan tyde på en sykose, som du kan blive helbredt for, men skulle det vise sig at være Borderline er behandlingen rigtig god i dag, så du kan få et godt liv.
Vil ønske dig lykke og held fremover.