Sygemeldt / A-kasse

Jeg er havnet i en situation, hvor jobcenteret har raskmeldt mig (trods min læge siger det modsatte) og A-kassen siger, at jeg ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, da jeg ikke er i stand til at arbejde 37 timer. Nu står jeg her - økonomisk er jeg henvist til kontanthjælp, hvilket jeg ikke kan få da jeg er gift. Samtidig kan min mand ikke forsørge mig (og vores 2 børn) også. Kan det være rigtig man kan blive låst sådan fast i systemet? Jeg er nu nødt til at se om jeg kan finde et job på 20 timer, da jeg pt. stadig ikke er rask nok til at varetage et fuldtidsjob. Er det det vi kalder velfærdssystemet? Efter mange år på arbejdsmarkedet kan man ikke få den hjælp man har brug for?

kan jeg nikke genkendende til din situation - blev selv presset til raskmelding sidste år ved denne tid. Selvom jeg bestemt ikke følte mig klar. Heldigvis havde jeg en meget forstående konsulent i a-kassen, hun fredede mig i en tid, så jeg fik ekstra tid til at komme mig. Jeg mødte også forstående konsulenter på Jobcenteret. Men det er ikke rimeligt, at det skal være på den måde i år 2008.
Jeg ville på daværende tidspunkt ikke have været klar til et fuldtidsjob, og jeg var på en balancegang mht ny sygemelding.
Nu er jeg heldigvis ude af "systemet" og passer et fuldtidsjob igen.
Denne forhistorie fordi jeg tænker, om du på nogen som helst måde har mulighed for at klare dig igennem på deltidsjob og din mands indtægt og så holde dig fri af systemets konstante overvågning - det er kun til at blive mere syg af. Måske et halvt år på deltid kan give dig ny luft - ved det ikke.
Men det undrer mig, at jobcenteret kan "overrule" din læge.
Good luck og god søndag....[s][s][s][f][f][f]

hvordan jobcentret kan raskmelde dig... Prøv at forklare på hvilket grundlag de raskmelder dig.

Jeg har en bekendt, der også var sygemeldt pga. en diskoprolaps.
Efter et år blev han raskmeldt af jobcentret, da han højest måtte være sygemeldt i et år.
Uanset om han stadig er syg. Så er det at man må søge invalidepension istedet for.
Men det er bestemt heller ikke nemt at få.
Han er blevet tvunget ud i aktivering nu, og har derved fået endnu flere problemer med ryggen. Lægerne vil operere ham nu. Men han kan stadig ikke være sygemeldt.
Det er sgu lige groft nok.

har raskmeldt mig ud fra en samtale de har haft med mig i 1 time. Trods både min læge samt CSL anbefaler jeg skal stille og roligt i gang (revalidering). Jeg har haft en rigtig sød jobrådgiver på jobcenteret, men han blev forflyttet. Nu er det så en vikar fra Slagelse som efter eget udsagn, er kommet til vores kommune for at tvinge folk til at raskmelde sig. Og gør vi det ikke selv, så gør hun det for os. Min Fagforening er inde i billedet og vil anke sagen. Men imens sagen kører får jeg ikke nogen sygedagpenge eller understøttelse. Så jeg ser kun en udvej - jeg skal finde et job i 20 timer, og derved raskmelder jeg jo egentligt mig selv. Og jeg ved ikke om jeg kan klare 20 timer... Og kan jeg ikke det - ja, så er jeg på skideren. Så er jeg nødt til at lade mig skille, og bo papirløst med min mand. Så kan jeg få kontanthjælp. SYGT SYSTEM.

Husk lige at det ikke er nok at lade sig skille. Du må heller ikke bo sammen med din mand. Jeg tror der er mange der flytter adresse, så de står som boende alene. Derved får de så boligsikring, forhøjet børnepenge osv... Tænk på hvad det koster samfundet.
Men hvad pokker skal folk ellers gøre, hvis de er blevet syge og skal overleve i dette system.
Føler med dig. 😖

uanset hvor meget der bliver brokket eller sagt eller dokumenteret, så er det ikke godt nok... selve systemet er rigtigt godt grundigt blevet beskidt, tro mig.............
jo flere love regering laver jo mere gavner det fagforeningerne, for de spare kolosal på manipulation... selvom man har ret til det ene eller det andet, så er de gode til at TRÆKKE tingene....... ikke mindst er der også meget uansvarligheder hos medarbejderene.... de tænker " JAMEN VI FÅR VORES LØN, SÅ KA RESTEN VÆRE LIGEMEGET"........ som sagt er system blevet så BESKIDT, tro det eller ej.................

Jeg mener godt at jeg kan få "lommepenge" men jeg kan selvfølgelig ikke få børnebidrag m.m. Jeg ved en der lever papirløst med hendes mand, og hun får til hendes andel af husleje m.m.

kan jeg kun nikke genkendende til - desværre. Jeg havde også forventet en mulig revalidering, men fik en laaaang næse.
Claus Hjort Frederiksen har i DEN grad lagt pres på kommunerne for at tvinge "den sidste rest" tilbage på arbejdsmarkedet; og det får konsekvenser for mennesker, der egentlig er havnet i en situation, hvor de har brug for hjælp. NEJ, man slår så alle over EN kam, og du og jeg bliver presset ud trods svigtende helbred.
Puds fagforeningen på dem, hvis du har nogen som helst mulighed for det.
Er der en reel chance for, at du kan komme tilbage 100 % ?

At jobcenteret er kompetent til at vurdere om man er syg eller ikke ...også på en time?
Vil gætte på, at det er via dialog, denne vurdering er samlet? KORS!
Hvad filen skal lægen så bruges til? – hans autoritet udebliver i den grad, i systemet.
Bravo et lorte system!
:( Krampen

... er mit største ønske at komme. Jeg har bare brug for at det kommer til at foregå stille og roligt efter at have været sygemeldt i over 1 år. Det pres jeg er under lige nu, det er ikke det jeg har brug for. Tværtimod så føler jeg den fremgang jeg hele tiden har haft, er blevet vendt til en tilbagegang.

fro din sygemelding om jeg må spørge - det er naturligvis op til dig selv om du vil svare.
Selv var jeg sygemeldt i 15 mdr. pga stress - en tilstand som er MEGET ubehagelig. Og jeg skal da love for at systemet (Århus kommune) formåede at holde det ved lige [:*(]
Jeg blev på det nærmeste kaldt social bedrager og doven af min sagsbehandler. At komme væk fra hende og til en forstående a-kasse var min redning. Men jeg må sige, at velfærdsDK er en AND. Man jager sygemeldte rundt i manegen for at spare penge på de kommunale budgetter. Nogle (jeg f. eks.) klarer den ad uransagelige heldige veje; andre bukker under; hvilket jeg var MEGET tæt på også.
Jeg håber for dig, at din a-kasse evt. kan presse kommunen; MEN du skal gøre op med dig selv, hvad du vil bruge dit liv på. At skulle gå i mod "systemet" er en kamp af de store.
Mit råd er: Tag chancen på et halvtidsjob - det forudsætter selvfølgelig, at der er noget at få fingre i.
Problemet bliver, hvordan du i mellemtiden skal forsørge dig, når ikke a-kassen vil støtte dig med dagpenge.
PS: jeg var reelt heller ikke til rådighed de første måneder - men a-kassen var large; det var mit held.
Jeg x-er fingre for at du finder en løsning, der kan bringe dig væk fra systemets klamme hånd.
[f][f][f][f][f][f][f]

for din sygemelding om jeg må spørge - det er naturligvis op til dig selv om du vil svare.
Selv var jeg sygemeldt i 15 mdr. pga stress - en tilstand som er MEGET ubehagelig. Og jeg skal da love for at systemet (Århus kommune) formåede at holde det ved lige [:*(]
Jeg blev på det nærmeste kaldt social bedrager og doven af min sagsbehandler. At komme væk fra hende og til en forstående a-kasse var min redning. Men jeg må sige, at velfærdsDK er en AND. Man jager sygemeldte rundt i manegen for at spare penge på de kommunale budgetter. Nogle (jeg f. eks.) klarer den ad uransagelige heldige veje; andre bukker under; hvilket jeg var MEGET tæt på også.
Jeg håber for dig, at din a-kasse evt. kan presse kommunen; MEN du skal gøre op med dig selv, hvad du vil bruge dit liv på. At skulle gå i mod "systemet" er en kamp af de store.
Mit råd er: Tag chancen på et halvtidsjob - det forudsætter selvfølgelig, at der er noget at få fingre i.
Problemet bliver, hvordan du i mellemtiden skal forsørge dig, når ikke a-kassen vil støtte dig med dagpenge.
PS: jeg var reelt heller ikke til rådighed de første måneder - men a-kassen var large; det var mit held.
Jeg x-er fingre for at du finder en løsning, der kan bringe dig væk fra systemets klamme hånd.
[f][f][f][f][f][f][f]

... ligesom dig har jeg været sygemeldt pga. stress med lidt angst i kølvandet. Og PRES er jo ikke ligefrem det man har brug for når man har været ramt af stress.
Jeg må give dig ret - vejen frem er nok et deltidsjob, og så har "systemet" igen vundet! Tænk på de mennesker der ikke har netværk eller nødvendige ressourcer til at kæmpe!

Ja det system nedbrud, som den borgelige regerings hærgen har resulteret i, har totalt ødelagt de muligheder, der tidligere var for at vende tilbage til aarbejdsmarkedet gennem en arbejdsprøvning og evt. omskoling.
Hvis der er en smule arbejdevne kan man ikke få sygedagpenge og i a-kassen skal man være i stand til at påtage sig et 37 timers arbejde hvis man er fuldtidsforsikret for at få dagpenge!
Hullet består altså i at man måske kan klare 20 timer men skal stå til rådighed for 37.
Så enten er man nødt til at lyve eller også falder man ned i hullet hvor man intet får.
Prøv din fagforening - der er rigtig mange af dem der har en socialrådgiver ansat der kan kræve akt indsigt og se om kommunen har levet op til deres forpligtigelse til at forsøge at hjælpe - har de ikke det kan han/ hun få åbnet for dine sygedagpenge igen.
Men rådet om at prøve et deltidsjob er måske ikke så dårligt - så komme du ud mellem andre mennesker igen og det kan hjælpe på humøret, som man let mister hvis man går rundt i en trummerum der hjemme.
Husk alle disse problemer næste gang du stemmer - så kan vi måske få stoppet Ander fjog´s minimalstats tendenser.
held g lykke
guller1🙂

at jeg fik a-kasse dagpenge i ca. 7 mdr. før det "lykkedes" mig at finde et job. Jeg var MEGET nervøs ved at skulle starte - havde været væk fra arbejde i ca. 2 år; plus at jeg af min læge blev frarådet at genoptage min lærergerning (fik lægeerklæring). Skulle derfor starte HELT fra NUL. Her havde jeg jo håbet på hjælp fra systemet til omskoling - MEN nej.
Nu arbejder jeg som pakkeriarbejder i et gartneri og har det rigtig godt med det - efter en hård start. Det er meget fysisk betonet og al hurlumhejet fra lærerlivet kan jeg glemme - jeg går hjem og lukker døren til job, som først bliver lukket op dagen efter.
Hvilken hjælp har du fået vedr. din angst?
Jeg havde meget glæde af en psykolog; ligesom jeg har meget glæde af en god gang hel-kropsmassage 🙂. Stress medførte for mig, at min kontakt til kroppen var helt væk.
Efter snart et halvt år som "kuli" har jeg det RIGTIG godt og er kommet igennem angsten og alt det andet.
Men ja - hvad med dem der ikke har ressourcerne; de bukker under for systemets klamme hånd.
Jeg har besluttet, at jeg herefter vil hjælpe andre i nød - bl.a. dig.
Ja, det kan godt være, du oplever, at "systemet" har vundet. Men hvis du kan svinge dig selv op via et halvtidsjob så glem kampen og brug din energi på at komme tilbage til DIT LIV.
Jeg står gerne til rådighed her, hvis jeg kan bidrage yderligere - good luck [s][s][s][s][s]

for at høre fra dig igen. Det er rart at høre om andre der har stået i samme situation og er kommet godt videre.
Du skriver af din kontakt til kroppen var helt væk. Det kan jeg også nikke genkendende til.
Mht. psykologhjælp. Det havde jeg håbet min læge kunne hjælpe mig med at blive henvist til. Det vil/kan han ikke da jeg ikke har depression, så jeg skal selv betale. Og det har jeg ikke råd til. Skulle du også selv betale?
Jeg håber nu at jeg kan finde et deltidsjob, og så stille og roligt komme igang - og få mit liv tilbage igen, OG ikke mindst, slippe ud af det rådne system.

var lukkede 😖
Både mht omskoling, psykolog etc.
Min læge var jeg meget på kant med, fordi han ikke ville deltage aktivt i min proces - slattent. Han kunne/ville ikke finde nogen vej til psykologhjælp. Jeg kunne jo lade mig skrive op til psykiater (10 mdr. ventetid).
Heldigvis havde jeg lidt penge på kistebunden, som jeg har betalt ca 10 psykologsamtaler med - 650,- pr gang.
Men det er jo OGSÅ en jungle at finde en psykolog, man svinger med - jeg var endnu en gang heldig. Det er de bedste penge, jeg har brugt i denne sammenhæng. Så hvis du på nogen måde kan finde pengene så gør det (sælg mågestellet, møntsamlingen etc. 😉)
Hvilken fagforening er du medlem af? Nogle giver tilskud til psykologhjælp - afhængig af situationen.
Og ja - man har i DEN grad brug for at tale med ligesindede. Jeg gik MEGET alene med tingene, og når jeg talte med mine venner/bekendte, så forstod de ikke "sproget".
Der ER mange ting at holde styr på i din situation, og det kan være svært at bevare overblikket - specielt hvis man er stressramt.
Håber for dig, at du har et godt bagland og god støtte i omgivelserne [s][s][s]
Vend bare tilbage hvis du ønsker det! [f][f]😉😉

havde ellers lovet at hjælpe mig, men ændrede pludselig mening. Jeg ved, at HVIS han ville så kunne han hjælpe, da der her pr. 1/4 er trådt nye regler i kraft.
Du foreslår at jeg skal sælge ud af de ting jeg har med værdi. Det tør jeg ikke, da jeg ikke ved hvornår jeg får en indtægt igen. Så de er min sikkerhedsventil.
Min fagforening er funktionær kartellet (en af de såkaldte gule fagforeninger) Jeg har fået en fantastisk hjælp fra en af deres socialrådgivere. Hun kører også sagen for mig i forhold til Jobcenter / Beskæftigelses ankenævn. Jeg er meget positiv overrasket over min fagforening. Desværre giver de ikke tilskud til psykologhjælp.
Jeg har et rigtig godt bagland. Jeg har nogle gode veninder (det fandt jeg ud af i mit sygeforløb) og min familie støtter mig også så godt som de kan.

en mulighed at skifte læge....?
Men hvis du ellers er tilfreds med lægen, så er det måske ikke det!?
Nej - man skal selvfølgelig ikke bare sælge "arvesølvet" sådan lige, for som du siger, det kan hurtigt få "ben at gå på".
Men omvendt hvis du for 5-10000 kan få støtte og hjælp via en form for terapeut såeh....
Godt at du har en god sagsbehandler i fagforeningen.
Hvad består din angst i lige nu - om jeg tør spørge?
Tit er det jo "angsten for angsten", der driller.
Har din stress nogenlunde lagt sig?
Har du fået bare lidt hjælp og værktøjer til at håndtere den ?
For mig var uvisheden det store spøgelse. Jeg var tæt på at falde for grænsen for sygedagpenge og ville dermed have været røget på kontanthjælp. Hvilket jeg ikke ville have kunnet klare mig for.
Gå lange ture i nature i forårsvejret - det er et af de bedste midler [f] Gør små ting som gør dig glad 🙂
Ha' en god aften...

...men vi har kun mulighed for at vælge mellem 2 lægehuse hvor der er 3 læger begge steder. Og det andet lægehus, der har jeg været patient, men skiftede da en af mine veninder blev ansat på det lægehus. Og det er lidt for tæt på! Jeg vil så også sige at lægerne på det lægehus hvor jeg er nu, virker dygtigere. Og ham jeg har nu har faktisk været god at snakke med i mit sygeforløb. Han har hele tiden "holdt fast" i mig.
Hvad består min angst i? Godt spørgsmål, for jeg ved ikke om det er angst eller stress. Jeg har angst-følelsen i kroppen, men når jeg tænker efter i mit hoved, kan jeg ikke rigtig sætte ord på det. Der er ligesom ikke noget konkret. Selvfølgelig min økonomi er noget der kører i baghovedet, men selv om det måske lige pt. ser sort ud, så har jeg en tro på at det nok skal gå.
Derudover bekymrer jeg mig ind imellem men det er ikke voldsomt. Det er meget i forhold til mine børn - bare der ikke sker dem noget, bare der ikke sker mig noget så de skal miste en forældre (jeg mistede min far pludseligt i en tidlig alder). Og ja, det fylder måske mere ubevidst end jeg er klar over.
Så kan jeg bekymre mig om min hund når den er alene hjemme, bare den nu ikke har ødelagt dit og dat, bare den nu ikke har tisset på gulvet...
Og lige pt. er jeg bange for en flyvetur vi skal ud på i slutningen af måneden. Jeg har rejst meget, men i forbindelse med min fars pludselige død, hvor jeg var på ferie i Grækenland og måtte flyve hjem - siden den gang har jeg været bange for at flyve. Jeg forbinder det med død på en eller anden måde. Men jeg har bestemt mig for, at det ikke skal forhindre mig og min familie i at få nogle oplevelser, men jeg reagerer voldsommere på det end jeg havde regnet med.
Tak for dine kommentarer, Letitgrow

din tilgang til livet før din stresssygemelding ?
Var du positivt tænkende ?
Angst følelse i kroppen - ja.
Kroppen husker, hvad hovedet glemmer. Jeg havde for år tilbage meget glæde af at gå hos en Rosenpædagog, som arbejder med en terapiform, hvor det er kroppen, der får lov til at tale.
I kroppen sidder alle historierne, traumerne om du vil. De sidder der i for af spændinger og uro. Det skal udløses. Det bruger utrolige mængder af ubevidst energi. Disse historier kan hovedet ikke fortælle, fordi de er langt, langt væk i de ubevidste.
Du forbinder flyvning med død, fordi du måtte flyve hjem til din fars død.
Har du fået bearbejdet din fars død ordentlig? Fik du sagt rigtig farvel til ham?
Prøv at vende din bekymring om hunden til, at den bliver glad, når du kommer hjem. Skulle den have tisset - hva' så? Det kan tørres op...
Bekymringer giver stress. Og som regel har de INTET på sig. De bruger blot vores energi. Øv dig i at tænke glade ting. Gør gode ting for dig selv....
Go wekend....[s][s][s][s]

...var jeg som udgangspunkt positiv, dog ikke i forhold til min arbejdsplads. Jeg var ikke glad for at være der. Alle var utilfredse, der var en meget dårlig stemning og nogle dikatoriske ledere.
Og derudover følte jeg hele tiden at jeg havde travlt - mest på hjemmefronten. Og jeg havde meget at se til. Og gik nok også for meget op i at have det perfekte hjem - ingen nullermænd osv.
Jeg fik ikke sagt farvel til min far, desværre. Han døde 52 år gl. af en blodprop, så der var ingen varsel. Og jeg var meget knyttet til ham. Savner ham stadig utrolig meget trods det er 20 år siden han døde. Du spørger om jeg har fået hans død bearbejdet. Det ved jeg faktisk ikke! Nu er det jo også så mange år siden...
Du har ret i det med hunden - den bliver altid glad når jeg kommer hjem, men det er ikke den fedeste måde at blive budt velkommen med tis og ... der skal tørres op.
Hunden anskaffede jeg mig for 3/4 år siden, da det også var en af de ting jeg altid havde ønsket mig. Så min hund var en jeg anskaffede for at gøre noget for mig selv. Og set i bakspejlet skulle jeg nok ikke have gjort det, da hun har været yderligere en belastning, både arbejdsmæssigt, praktisk og økonomisk.
Også en go' week-end til dig.

et brev til din far og fortælle ham, hvor meget du savner ham, hvor glad du var for ham, og det i havde sammen. Køb noget smukt papir og gør noget ud af det.
Jeg har selv kæmpet med en far, der blev syg af hjerneblødninger i samme alder. Han ændredes totalt - det var SÅ svært. Jeg var også meget knyttet til ham (han døde i 2003). Men jeg har holdt mig fast på, at huske ALLE de gode ting jag havde med min far.
Selv om det er mange år siden, så kan en ubearbejdet sorg sidde og gnave resten af livet, hvis ikke den bliver lagt på "rette hylde".

Drop "det perfekte hjem" og gør noget, der glæder dig i den tid, du ville bruge på de fjerneste nullermænd 😉
Lad opvasken stå til i morgen - bare en gang i mellem - den løber ingen steder.
Giv dig selv gode stunder, forkæl dig selv...
Der er ikke noget, der er mere opslidende end at arbejde et sted med dårlig stemning - man bliver mere og mere indelukket. Og det præger hele éns humør i laaaang tid.
Jeg er selv lige inden for de sidste 6-8 mdr. kommet i kontakt med mit gode humør igen. Det KOMMER altså tilbage, når stormen har lagt sig.
Køb en blomst til dig selv i morgen og sæt den, så du ser den tit - det varmer og glæder...[f][f][f][f]

...for de gode råd. Det med at droppe det perfekte hjem, det har jeg efterhånden lært. Men jeg skal virkelig arbejde med at gøre noget godt for mig selv - og gøre hvad jeg har lyst til. Det er en lang proces, og jeg har aldrig været god til det. Når jeg tænker tilbage er det ligesom jeg ikke selv har været til stede de sidste 5 år. Jeg har bare knoklet derud ad, og først og fremmest været noget for andre.

for sent --- god vind [s][s][s]