v12 Salig er den, som holder ud i prøvelse, for når han har stået sin prøve, vil han få livets sejrskrans, som Gud har lovet dem, der elsker ham. v13 Men ingen, som bliver fristet, må sige: »Jeg bliver fristet af Gud;« for Gud kan ikke fristes af det onde, og selv frister han ingen. v14 Når man fristes, er det ens eget begær, der drager og lokker én; v15 når så begæret har undfanget, sætter det synd i verden, og når synden er vokset op, føder den død. (Jakob 1:14, 15)
v20 Hold din fars bud, min søn,
afvis ikke din mors belæring.
v21 Bind det altid til dit hjerte,
læg det om din hals;
v22 lad det lede dig, når du går,
vogte dig, når du lægger dig,
og tale til dig, når du vågner.
v23 For budet er lampe og belæringen lys,
retledning og formaning er vejen til liv;
v24 det vogter dig mod den onde kvinde,
mod den fremmede kvindes glatte tunge.
v25 Begær ikke hendes skønhed i dit hjerte,
lad hende ikke fange dig med sit blik.
v26 En skøge kan man få for mindre end et brød,
men en gift kvinde jagter dit dyrebare liv.
v27 Kan man bære gløder i favnen,
uden at tøjet svides?
v28 Hvis man går på glødende kul,
bliver fødderne så ikke forbrændt?
v29 Sådan er det med ham, der går ind til en anden mands
kone,
ingen, der rører hende, forbliver ustraffet.
v30 Foragter man ikke tyven, når han stjæler
for at stille sin sult?
v31 Pågribes han, må han yde syvfold erstatning,
alt, hvad han har i huset, må han af med.
v32 Den, der begår ægteskabsbrud, er uden forstand;
sådan gør kun den, der vil ødelægge sig selv.
v33 Prygl og skændsel får han,
aldrig slettes hans skam;
v34 for skinsyge gør en mand vred,
han er skånselsløs den dag, han tager hævn.
v35 Han tager ikke imod sonepenge,
han giver ikke efter for bestikkelse, hvor stor du end gør
den. Ordsprogene 6:23-28
v1 Falsk vægt vækker Herrens afsky,
nøjagtige lodder har hans velbehag.
v2 Kommer frækhed, kommer skændsel,
men hos de ydmyge er der visdom.
v3 De retskafne ledes af deres retsindighed,
de troløse ødelægges af deres falskhed.
v4 Rigdom gavner ikke på vredens dag,
men retfærdighed redder fra døden.
v5 Den retsindiges retfærdighed jævner hans vej,
den uretfærdige fældes af sin uretfærdighed;
v6 de retskafne reddes ved deres retfærdighed,
de troløse fanges i deres eget begær.
v7 Ved det uretfærdige menneskes død er håbet ude,
og forventningen til rigdom skuffes.
v8 Den retfærdige udfries af nøden,
den uretfærdige får hans plads.
v9 Med munden ødelægger den gudløse sin næste,
men ved de retfærdiges kundskab udfries man.
v10 Når det går de retfærdige godt, fryder byen sig,
når de uretfærdige går til grunde, er der jubel.
v11 Retskafnes velsignelse får byen til at blomstre,
uretfærdiges ord river den ned.
v12 Den, der ringeagter sin næste, er uden forstand,
den forstandige mand tier.
v13 Den, der løber med sladder, røber hemmeligheder,
den pålidelige skjuler sagen.
v14 Uden planlægning lider et folk nederlag,
med mange rådgivere vinder det sejr.
v15 Den, der har stillet sikkerhed for en anden, går det
ilde,
den, der hader at give håndslag, kan være tryg. (Ordsprogene 11:9)
v1 Og jeg så en ny himmel og en ny jord. For den første himmel og den første jord forsvandt, og havet findes ikke mere. v2 Og den hellige by, det ny Jerusalem, så jeg komme ned fra himlen fra Gud, rede som en brud, der er smykket for sin brudgom. v3 Og jeg hørte en høj røst fra tronen sige:
Nu er Guds bolig hos menneskene,
han vil bo hos dem,
og de skal være hans folk,
og Gud vil selv være hos dem.
v4 Han vil tørre hver tåre af deres øjne,
og døden skal ikke være mere,
ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere.
Thi det, der var før, er forsvundet.
v5 Og han, der sidder på tronen, sagde: »Se, jeg gør alting nyt!« Og han sagde: »Skriv! For disse ord er troværdige og sande.« v6 Og han sagde til mig: »Det er sket. Jeg er Alfa og Omega, begyndelsen og enden. Den, der tørster, vil jeg give af kilden med livets vand for intet. v7 Den, der sejrer, skal arve dette, og jeg vil være hans Gud, og han skal være min søn. v8 Men de feje og troløse og afskyelige og morderne og de utugtige og troldmændene og afgudsdyrkerne og alle løgnerne skal få deres lod i søen, der brænder med ild og svovl; det er den anden død.« (Åbenbaringen 21:8)
kilden
http://www.bibelselskabet.dk/BrugBibelen/BibelenOnline.aspx