Så hvorfor ikke kravle..?

De ting der sker er du ikke altid herre over.
Dine ord vil aldrig opfattes helt som du gerne vil have dem til,
Så i sidste ende kommer det vist an på din egen indstilling,
På det du gerne selv vil.
Hvor ville det være let at stoppe op,
Hvor ville det være let...
Men noget driver os videre,
Noget lader os tælle sekunderne,
Og på et tidspunkt går vi videre på et gæt.
På hvad vi egentlig vil...
Vi får vished og overbevisning i medgang,
Den blænder os med en skinnende lethed,
Modgangen gør os ofte blinde,
Og de fleste vælger at overse,
At det er her de fleste svar er at finde.
For at komme frem på vores hænder og knæ,
Er dog stadig at komme frem.
Og mange der står stille vil se dig ligge der,
Kravlende på vej mod en åben dør,
Mens deres egen blot står på klem.
Og fra dit nye perspektiv vil du se,
At du er klogere end dem.
For som de står stille lige dér,
Kommer de i sagens natur ikke videre,
Mens du trods alt stadig kommer frem...

i en svær tid. Så mange tak for dem :-)